passivhus-renovering, schweiz

Nietengasse

Nietengasse, Zürich

• byhus fra omkring 1900
• gadefacade med granit og blank mur
• gårdfacade i pudset murværk
• dybtliggende vinduer med solafskærmning
   

• total renovering og nyindretning
• ny tagetage i præfabrikerede elementer
• nye altaner på gårdside
• mini gas-kraftvarmeanlæg i kælderen
   

• Gadefacade isoleret indvendigt
  - 30 mm vacuum-isolering i stueetagen, beklædt med 60 mm massiv gipsplade + 10 mm puds 
  - 80 mm kork i de øvre etager, pudset
• Gårdfacade isoleret udvendigt med 280 mm mineraluld, efterfølgende pudset
• Nyt tag isoleret med 360 mm mineraluld og partielt med vacuumisolering
• Ny præfab kvist isoleret med vacuumisolering + 30 mm alm. isolering (som ekstra isolering, hvis vacuum-isoleringen skulle punktere)
• Væg mod trapperum isoleret
• Sand i ydervægge i tagetagen øger den termiske masse
• Tætning
• Nye vinduer i passivhus-standard
• Mekanisk ventilation med varme genvinding 
  (separat anlæg for hver bolig)
• Kraftvarmeanlæg (gasfyret) i kælderen
• Brændeovne (ikke i tagetagen)

Er forholdene sammenlignelige?

Klima

Gennemsnitstemperaturerne i varmesæsonen ligner de danske, men sæsonen er formentlig kortere. 
Der er væsentlig flere solskinstimer forår og efterår end i Danmark, hvilket øger tilskuddet af (passiv) solvarme og giver et mindre opvarmningsbehov. Det øger også effektiviteten af solfangeren.

Varmeforbruget

Beregningsmetoder

Energiberegningerne lader sig ikke uden videre sammenligne med danske beregninger, fordi man bruger forskellige metoder. Eksemplet kan heller ikke umiddelbart sammenlignes med det andet schweiziske eksempel Magnusstrasse, hvor der er brugt andre omregningsfaktorer i primærenergiforbruget. (Og i det tyske eksempel fra Tevesstrasse er det en helt fjerde beregningsmetoder, der er anvendt.)

Isoleringsløsninger

Vacuumisolering

Forsøget med vacuumisolering er umiddelbart interessant, men resultatet er ikke overbevisende.

Den samlede konstruktionstykkelse for efterisolering med vacuum er ca. 10-12 cm. Det skulle - i følge oplysninger om at materialet isolerer 5-10 gange så godt som mineraluld - svare til en isolering med ca. 150-300 mm mineraluld. Hvis (når) det mister sit vacuum, vil det isolere dobbelt så godt som mineraluld, svarende til ca. 60 mm - hvilket er mindre end en traditionelt efterisoleret vægkonstruktion på 10-12 cm med mineraluld. 

Det man man får "mere" ved en vacuumisolering, er en forbedret isolering på 5-25% i 20 år, hvilket skal holdes op mod en forringet isoleringsevne i resten af konstruktionens levetid. *)
Den konstruktion, der er anvendt i Nietgengasse, har en levetid på +100 år. Det er også en forudsætning,  at man kan reducere kuldebroerne til et absolut minimum, hvilket vil være svært i et materiale uden tolerancer.

*) Materialet er så nyt, at man ikke kan sige om og hvornår det punkterer - men det virker ikke sandsynligt, at det skulle kunne holde vacuum'et "uendeligt". Formentlig har det en væsentligt kortere levetid end de konstruktioner, det bygges ind i. Et gæt kunne være, at det holder nogenlunde som termoruder, der gennemsnitligt punkterer efter 20 år.

Det er de første 100 mm isolering, der giver den største energiforbedring, mens forskellen mellem 200 og 300 mm indvendig efterisolering er ret marginal.
Hvis man sætter isoleringsevnen af 300 mm isolering til 100%, ligger de 85% på de første 100 mm, mens de næste 200 mm kun giver yderligere 15%.

Korkisolering

På gadefacadens øvrige etager er valgt en indvendig efterisolering med pudset kork. Der er ingen nærmere beskrivelse af løsningen, argumenterne for den og erfaringerne.

Kork er et vegetabilsk og fornybart materiale, hvilket kunne være en fordel. Omvendt har kork en meget lang reproduktionstid, og der er ikke overskud af kork på verdensmarkedet. Derfor er korkisolering næppe et bud på en løsning til udbredt anvendelse.

Udvendig efterisolering

På gårdsiden er den pudsede facade isoleret udvendigt og pudset igen. Det er som tidligere nævnt en god løsning på pudsede facader.

Der er monteret nye altaner. Erfaringsmæssigt kan den bærende konstruktion til altaner udgøre en kuldebro. Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt der er gjort noget for at kuldebrosiolere.

Sandlager i tagelementer

Nogle af de præfabrikerede - lette - facadeelementer i tagetagen blev fyldt med sand for at øge den  termiske masse..

Der foreliger ikke oplysninger om effekten.

I praksis er det kun de yderste få centimeter af den termiske masse, der har effekt, hvis temperaturen kun overføres ved den direkte kontakt med rumluften. *) 
På tegningen ser det ud som om elementet er beklædt med gips, der også fungerer som termisk masse. Det er spørgsmålet, om ikke effekten primært ligger i beklædningen, og kun i meget begrænset omfang i selve sandlageret.

*) Man kunne udnytte sandlageret bedre, fx ved at lede tempereret (varm eller kold) luft eller vand gennem rørføringer i lageret.. Det ville være en mere kompliceret løsning, det ville bruge (en smule) el - og det er spørgsmålet, om det ville kunne betale sig.

Adfærd og styring

Energiforbruget viste sig det første år langt at overstige forventninger og beregninger.

Årsagen var bl.a., at der var for varmt i stueetagen, måske p.g.a. kraftvarmeanlægget i kælderen. Det fik beboerne til at lufte meget ud, hvilket fik den automatiske styring til at øge produktionen varme. Det førte igen til mere overophedning i stueetagen, og til mere udluftning osv.

Automatisk styring er en af nøglerne til et lavt energiforbrug, men det kan være meget følsomt overfor ”forkert” brugeradfærd.

Styret ventilation med varmegenvinding giver ikke de beregnede gevinster, hvis beboerne åbner vinduerne (for meget).