Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Efter renoveringen.
Solfangerne er placeret i tagfladen mod gaden, mellem kvistene. 

 

Før 

  • utæt (ikke målt)
  • en del vinduer med ét lag glas
  • varmeforbrug ca. 122 kWh/m2/år *) 

Efter

  • tættere - n50=2.11/h (men ikke ”tæt”)
  • varmebehov 24,6 kWh/m2/år 
  • samlet primær energiforbrug 123,4 kWh/m2/år **) 


*) Før-forbruget var noget lavere end en tilsvarende bygning ville have haft i Danmark. Her ville varmeforbruget nok have været min. 200 kWh/år (dansk gennemsnit), men formentlig højere.
**) El vægtes med faktor 2,97; træ til brændeovn med 1,01

 

passivhus-renovering, schweiz

Magnusstrasse

 
 
 
 

Renovering 2001 til ’næsten passivhusstandard’ 
Bevaringsværdigt hus, Schweiz.

Magnusstrasse 23, Zürich

  • byhus fra omkring 1900
  • pudset murværk, sandstenskanter om vinduer mod gaden
  • indadgående vinduer med skodder
  • 4 lejligheder - 382 m2 netto (ca.450-500 m2 brutto)
      

Renovering omfattende

  • total renovering og nyindretning
  • ny præfabrikeret tagetage
  • nye altaner 
     
Bygherre EcoRenova
Arkitekt Viridén + Partner, Zürich
 
 
 

Energiforbedrende tiltag

  • gadefacade isoleret udvendigt og indvendigt
    med 30 mm mineraluld begge steder; efterfølgende
    pudset
  • gårdfacade isoleret udvendigt med 160 mm
    mineraluld, efterfølgende pudset
  • gavle isoleret udvendigt med 240-320 mm mineraluld,
    efterfølgende pudset
  • gesimser, vinduesnicher og sokkel i natursten
    er ikke efterisoleret
  • kviste isoleret med 60 mm mineraluld
  • nyt tag, isoleret med 400 mm mineraluld
  • tætning
  • nye vinduer (passivhusvinduer)
  • mekanisk ventilation med varmegenvinding
  • varmelager, opvarmet af 15m2 solfangere; udnyttes
    til opvarmning via en varmepumpe
  • brændeovne 
 
 



  

Vandret og lodret snit gennem den renoverede bygning.

De røde felter markerer isoleringen, der er placeret udvendigt på gårdfacaden og gavlen.

Plansnittet viser også ventilationsanlægget (med varmegenvinding).

 

 

Kilde:

" Umbau Richtung Passivhaus", Viridén + Partner

Der ligger i øvrigt meget materiale om projektet på nettet, bl.a. fra leverandørerne.

 
 
Læs mere:

> Passivhuse

> "Energiforbedring af ældre etageboliger" (pdf)
   Lading arkitekter + konsulenter A/S for Velfærdsministeriet, 2008
> Nietengasse

> Tevesstrasse

 
 

Redaktion La+k
Fotos Viridén + Partner
Research og tekst Lena Gerlach og Tove Lading, La+k
Opdateret Juni 2008

 

Er forholdene sammenlignelige?


Klima

Gennemsnitstemperaturerne i varmesæsonen ligner de danske, men sæsonen er formentlig kortere. 
Der er væsentlig flere solskinstimer forår og efterår end i Danmark, hvilket øger tilskuddet af (passiv) solvarme og giver et mindre opvarmningsbehov. Det øger også effektiviteten af solfangeren.

Varmeforbruget

Udgangspunktet var væsentligt lavere end det danske gennemsnit på 210 kWh/m2/år, ikke mindst i betragtning af bygningens isoleringsstand og tæthed.

Årsagen et større varmetilskud fra passiv solvarme. Dels fordi gadefacaden vender mod syd, dels p.g.a. klimaet, som har flere solskinstimer forår og efterår. Der kan muligvis også have været andre varmekilder som fx brændeovne, som ikke er indgået i før-forbruget.

Havde huset ligget i Danmark, ville efter-forbruget også have været højere.

 

Facadearkitektur og isoleringsløsning

De fremspringende sandstensdekorationer har været bestemmende for valget af isoleringsløsning, der kun lægger 4 cm til facadeplanet, men alligevel betyder en ændret facadearkitektur. Der er formentlig en meget forskellig holdning til "bevaringsværdige arkitektur" i Danmark og Schweiz.

Sandstenene udgør en kuldebro, hvilket dog modvirkes af den indvendige efterisolering.

Det er en uforholdsmæssigt dyrt at isolere både indvendigt og udvendigt - og 60 mm ialt på gadefacaden er en beskeden isoleringstykkelse. 75-100 mm indvendig isolering ville have været mere effektivt, ikke mindst fordi der ville have isoleret sandsstenspartierne bedre - og så ville det være væsentligt billigere.

Der er ikke redegjort for, om altanerne er kuldebrosisoleret. Det er ofte et overset svag punkt.