Størstedelen af det bygningsrelaterede energiforbrug findes i den eksisterende bygningsmasse. Derfor er energiforbedring så vigtigt, hvis energiforbruget skal bringes ned.

Som udgangspunkt er der ikke forskel på at bygge energieffektivt nybyggeri og på energieffektiv renovering - det er de samme principper og de samme bygningsfysiske forhold, der skal tages hensyn til.

I praksis vil de eksisterende forhold dog begrænse mulighederne - medmindre renoveringen er så omfattende, at den kan sammenlignes med nybyggeri.

Energirenovering er ikke "rocket science". 
Det handler i høj grad om sund fornuft og gennemprøvede løsninger, og om at tænke energihensyn ind i alle former for bygningsvedligehold og renovering. 

Som eksemplerne fra Tyskland og Schweiz også viser, ligger der ikke lige om hjørnet nye produkter og teknologier, som med et snuptag kan nedbringe energiforbruget i den ældre bygningsmasse.

Energi for pengene

Der er desværre ikke ret mange af de energiforbedrende tiltag, der kan betale sig ud fra en rent økonomisk synsvinkel.

Det kan som regel betale sig at gå fra en dårlig til en middel standard, fx fra ingen til nogen isolering. Det vil samtidig give en væsentlig komfortforbedring og et bedre indeklima.

Derimod kan det generelt ikke "betale sig" at gå fra en middel standard til lavenergi - med mindre det sker som led i byggeteknisk istandsættelse og boligforbedring. Og selv da er det ikke altid, at man får optimal "energi for pengene".

Derfor er det vigtigt at tænke mulighederne for energiforbedring ind sammen med vedligeholdelse, genopretning og modernisering. Man skal også overveje, hvor man opnår de største besparelser i forhold til indsatsen.

El eller varme?

Energi er ikke bare energi.

Størstedelen af det bygningsrelaterede energiforbrug i ældre bygninger er varmeenergi. Derfor er det også varmen, der kan spares på ved energiforbedring.

Det har generelt højere prioritet at spare el end at spare varme, men størstedelen af el-forbruget ligger i husholdning eller drift.

Nogle varmebesparelser kan føre til et højere el-forbrug, og det er vigtigt at have fokus på. 
Der skal helst spares 3-5 gange så meget varme for hver kWh el i merforbrug, før det er energimæssigt forsvarligt.

I de allerfleste bygninger er det de samme problemer, der gør sig gældende:

- og de 6 håndtag

Vacuum-isolering

Et af problemerne ved efterisolering er, at det fylder.

Derfor har der været store forventninger til udvikling af nye produkter inden for kompaktisolering, som fx vacuum-isolering.

På papiret isolerer det op til 10 gange så godt som mineraluld - i praksis ser regnestykket dog knap så optimistisk ud. Der er (ligesom på termoruder) kuldebroer langs kanterne af elementerne, elementerne kræver meget følsom håndtering for ikke at punktere, og de skal indbygges i en meget tyk konstruktion for at mindske risikoen for utilsigtet punktering - fx hvis en beboer vil skrue noget op i væggen.

Vacuum-isolering er langt fra en moden teknologi, og det er desuden meget dyrt. Potentialet er formentlig størst i forhold til præfabrikerede bygningsdele som yderdøre, kviste og lignende.

Ydervægge

I praksis står valget mellem indvendig eller udvendig efterisolering.

Bygninger med hulmur kan hulmursisoleres. Der er dog grænser for, hvor mange uisolerede hulmure, der findes. Desuden er effektiviteten begrænset p.g.a. de mange kuldebroer, der opstår hvor for- og bagmur er hæftet sammen.

Indvendig efterisolering

I praksis vil man kunne isolere med op til 100 mm mineraluld i lægteskelet.Større isoleringstykkelser indebærer risiko for byggetekniske skader, og vil reelt ikke øge energibesparelsen p.g.a. kuldebroer.

Udvendig efterisolering

Udvendig efterisolering er den mest energieffektive, men er også relativt omfattende. I praksis indebærer det ofte udskiftning af vinduer, nyt tag etc. på grund af sammenbygningsdetaljerne mellem facade og tilstødende bygningsdele.

Desuden betyder det også ofte en drastisk ændring af husets arkitektur – hvilket både kan være en fordel og en ulempe.

Efterisolering af loft og tag

Læs mere

I en "tæt" bygning skal man på et snit kunne indtegne tætningen hele vejen rundt, så stregerne mødes - og uden at løfte blyanten fra papiret.

Ill. : Passivhaus Institut, Darmstadt.

Tætning af døre og vinduer samt mellem mur og vinduer er formentlig det enkeltstående tiltag, der giver mest "energi og komfort for pengene" i et gammelt utæt hus.

Men der er et stykke vej herfra og til at opnå "tæthed" i den forstand, man opererer med i moderne energieffektivt byggeri. Det er lettere at opnå en høj grad af tæthed, hvis man efterisolerer udvendigt og udskifter vinduer.

Ved indvendig efterisolering er der grænser for, hvor stor en tæthed man kan opnå, bl.a. fordi man ikke isolerer ud for etageadskillelserne.

En høj grad af tæthed er en forudsætning for varmegenvinding. Ellers vil for meget varm luft slippe uden om genvindingsaggregatet, og man genvinder for lidt varme i forhold til el-forbruget.

Det kan være omfattende at opnå en meget høj tæthed, og det koster energi og ressourcer.
Der vil være tilfælde, hvor det er mere energiøkonomisk at acceptere en 'middel' tæthed og isoleringsstandard.

Der har været en del diskussion om eventuelle ulemper ved tætte huse - at hus skal kunne ånde, at diffussionsåbne konstruktioner giver bedre indeklima osv.

Det er klart, at tæthed ikke må være ensbetydende med utilstrækkelig ventilation. Men noget af diskussionen har nok rod i, at nogle forveksler diffusionsåbenhed med hygroskopi, dvs. materialers evne til at optage og afgive fugt. Det har en positiv effekt på indeklimaet, hvis rummets materialer kan stabilisere fugtindholdet i luften - men det er ikke ensbetydende med at fugten skal kunne diffundere gennem konstruktionen.

I en velisoleret facade er døre og vinduer det svage led.

Det er dog ikke altid tilfældet i renoveringsbyggeri. Nyere vinduer kan have lavere U-værdi end en dårligt isoleret ydervæg, og det vil så give større energibesparelse at isolere væggen end at udskifte til energiruder.

Vinduer

Siden energiruderne for alvor kom på banen i slutningen af 1990'erne, er varmetabet gennem vinduer blevet reduceret væsentligt. I alle nye bygninger er energiruder efterhånden blevet standard. 
Men selv energiruder har stadig en væsentligt højere U-værdi end en ydervæg, der er isoleret efter nutidens standard.

I et moderne vindue med energiruder og varme kanter går det største varmetab gennem ramme/karm-konstruktionen. Derfor er der fokus på at nedbringe U-værdien for denne del af vinduet.

Multifunktionelle vinduer (3G-vinduer)

Multifunktionelle vinduer er vinduer, som har indbygget flere funktioner, fx ventilation, solafskærmning etc. De kaldes også for 3G eller 3. generationsvinduer.

Multifunktionelle vinduer er ikke et bestemt produkt, men et princip. Et eksisterende vindue vil i de fleste tilfælde kunne ombygges til et multifunktionelt vindue med en særlig forsatsløsning.

Et 3G-vindue vil normalt have en 2-lags rude indvendigt, og en 1-lags rude udvendigt, og vil derfor have en lav U-værdi. Derudover kan vinduerne reducere energitabet ved naturlig ventilation.

Det kan være lidt vanskeligt at beregne energifordelen ved 3G-vinduer, men der er et forskningsprojekt igang (2008), som skal udvikle en beregningsmetode.

YderDøre

Det er åbenlyst, at en moderne tæt dør med 50 mm isolering er væsentligt bedre end en gammel dør. Hvis en yderdør går direkte fra det fri til et opvarmet rum, kan der være en væsentlig energibesparelse i at udskifte den.  

Gamle karakteristiske døre vil man dog ofte gerne bevare. 
Det er vigtigt at gøre dørene tætte - med tætningslister, evt. nye anslagslister og fugning. Evt. kan døren isoleres indvendigt med en tynd trykfast isolering, afsluttet med pladebeklædning.

Undgå brevsprækker i døre! Det giver et stort varmetab.

Der bør i øvrigt altid - hvis det overhovedet er muligt - være et vindfang mellem en hoveddør til det fri og et beboelsesrum (eller andet opvarmet rum).

Især i offentlige bygninger som fx skoler, hvor der er meget trafik ind og ud, kan varmetabet gennem indgangsdøre være betydeligt. Den trafik kan i øvrigt gøre det vanskeligt at opnå tilstrækkelig effektivitet i varmegenvindingsanlæg (se > Passivhusskole, Frankfurt).

Lavenergivinduer

På bl.a. det tyske og østrigske marked findes der passivhus-vinduer med en meget lav U-værdi - mellem halvdelen og 2/3 af et "almindeligt" dansk energivindue, afhængigt af vinduestype og størrelse.

En energimæssig sammenligning med de bedste vinduer på det danske marked falder dog ikke entydigt ud til passivhusvinduernes fordel.

Måske nok hvis man sammenligner to vinduer af samme størrelse, men da ramme/karmkonstruktionen på det tyske vindue er væsentligt kraftigere, er glasarealet og dermed lysindfaldet tilsvarende mindre.

Man kan således opnå det samme lysindfald med mindre vinduer, hvis profilerne er spinkle. Dermed kommer den velisolerede facadevæg til at udgøre en procentvis større andel af den samlede klimaskærm.

Derfor skal man ikke alene fokusere på U-værdien af ramme/karm-konstruktionen, men vurdere varmetabet gennem hele konstruktionen set i forhold til lysningsarealet.

Der er i øvrigt spinkle lavenergivinduer på vej til det danske marked.

> Tilbage til listen 

De fleste ældre bygninger har naturlig ventilation - gennem vinduer og døre, evt. ventilationskanaler samt utætheder.

Det væsentligste ved ventilation er at den er kontrollerbar. Dvs. at man får den ventilation, der er nødvendig, og hverken mere eller mindre. Ventilation gennem utætheder er ikke kontrollerbar, og derfor vil man gerne minimere den.

Kontrolleret ventilation kan være naturlig eller mekanisk:

• (spalte)ventiler i vinduer eller ydervægge
• oplukkelige vinduer, evt. multifunktionelle
• naturlig ventilation gennem kanaler
    
• tvangsventilation / udsugning fra køkken og bad
• egentlig mekanisk ventilation med både udsugning og indblæsning af frisk luft, evt. kombineret med varmegenvinding

Hvilken ventilationsløsning, der er bedst, afhænger både af bygningen, af dens anvendelse og af dens brugere. 
Mekanisk ventilation, der bruges forkert eller under forkerte forudsætninger, kan bruge meget energi (se fx > Nietgengasse).

Mekanisk ventilation kan forsynes med varmegenvinding, og det kan være en energimæssig fordel. 

I mange ældre beboelsesejendomme kan det dog være svært at opnå tilstrækkelig tæthed. Så er der for meget varm luft, der slipper uden om genvindingsanlægget, og man opnår ikke den forventede effektivitet. Effektiviteten vil også blive reduceret, hvis ikke brugerne har den rigtige adfærd.

Kontorlokaler kræver ofte mere styrede løsninger, bl.a. for at undgå træk. Naturlig ventilation kan forsynes med intelligent styring, men kan ikke altid give det nødvendige luftskifte i arbejdsrum.

Hybrid ventilation kan være den bedste løsning her.

> Nietgengasse
> Magnusstrasse
> 3G vinduer
> Naturlig ventilation
> Varmegenvinding.

Hvor ovennævnte indsatsområder i første række har drejet sig om at spare varmeenergi, omhandler dette punkt primært besparelser i elforbruget.

El-besparelser har - alt andet lige - højere prioritet end varmebesparelser. Se også > El kontra varme.

Første skridt til besparelser på installationer og apparater er en registrering af forbruget - hvor findes de store energislugere, og hvad er besparelsespotentialet? 

Boliger 

I boliger er det kun en mindre del af el-forbruget, der er bygningsrelateret. Det drejer sig primært om fx cirkulationspumper, indbygget belysning og lignende.

Omkring halvdelen af husholdningernes el-forbrug går til hårde hvidevarer. Der har været en rivende udvikling i hvidevarers el-forbrug, og selv få år gamle modeller bruger mere energi end de nyeste. Fx oplyser Bosch, at de fra 1996-2008 har reduceret el-forbruget for et almindeligt køleskab med 78%. Derfor kan der være god grund til at udskifte et ellers velfungerende 10 år gammelt køleskab med et helt nyt.

Elsparefonden har en A-F mærkningsordning for hvidevarer. Mærkningsordningen siger dog ikke noget om det totale forbrug. Der er en kedelig tendens til at folk også køber større modeller, når de udskifter fx køleskabe.

Se mere på www.elsparefonden.dk.

erhvervsbyggeri

I erhvervsbyggerier er el-forbruget gennemgående væsentligt højere. En del af el-forbruget er indregnet i bygningsreglementets energiramme, og dækker bl.a. ventilation, køling og rumbelysning. Men størstedelen af el-forbruget går til computere og andre maskiner.

Mange virksomheder véd ikke, hvor stor en del af deres el-forbrug der går til hvad. Dermed bliver det også svært at gøre noget for at reducere el-forbruget. 
Derfor er det vigtigt at etablere bi-målere på store el-slugere som fx server-rum, køleanlæg etc. Det er første skridt på vejen til at reducere el-forbruget.