Dokumentation, erfaringsopsamling og videndeling
|
 |
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
Ordentlige evalueringer er dyre, og det er dyrt at gøre viden tilgængelig. Og skal evalueringsprocessen være til at gå til, kræver det at projektforløbet har været rettet mod det fra starten - og den måde er mange af aktørerne ikke gearet til at arbejde på.
Det spiller også ind, at projektforløbene afsluttes inden resultaterne for alvor er aflæselige. På det tidspunkt er der ofte ingen projektorganisation tilbage. Ved afslutningen af projektforløbet spredes aktørerne for alle vinde, viden er ikke samlet og der er ingen organisation eller økonomi til opsamle erfaringer, formidle dem og til at samarbejde med projekter, der vil bygge videre på resultaterne. Der mangler ofte et ejerskab til projektet og projekterfaringerne, når forløbet er slut.
Derfor går værdifulde erfaringer tabt, hvis ikke de opsamles umiddelbart ved afslutningen af projektfor løbet - og det kan sjældent lade sig gøre. Det tager tid, før de har bundfældet sig og vist værdien i praktisk drift.
Det betyder at man går glip af de successer, som man kunne have opnået - og som har været den overordnede bevæggrund til overhovedet at støtte projektet.
Det skal nævnes, at Hedebygade-projekterne har et ret omfattende evalueringsprogram, hvor man vil vurdere på en række parametre - både 'bløde' og 'hårde' værdier. Forhåbentlig kan det give en række erfaringer videre, og måske også være med til at sætte en model for erfaringsopsamling.
|
|
Kortlægningen af de byøkologiske projekter i København (foretaget i 2000) viste, at der i høj grad er brug for at få samlet op på de byøkologiske projekter. Konklusionerne efter kortlægningen var i korthed:
|