Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Dokumentation, erfaringsopsamling og videndeling

 

 

 

 

     
     

Ordentlige evalueringer er dyre, og det er dyrt at gøre viden tilgængelig. Og skal evalueringsprocessen være til at gå til, kræver det at projektforløbet har været rettet mod det fra starten - og den måde er mange af aktørerne ikke gearet til at ar­bejde på.

Det spiller også ind, at projektforløbene afsluttes inden resultaterne for alvor er aflæselige. På det tidspunkt er der ofte ingen projektorganisation tilbage. Ved afslutningen af projektforløbet spredes aktørerne for alle vinde, vi­den er ikke samlet og der er ingen organisation eller økonomi til opsamle erfaringer, formidle dem og til at samarbejde med projekter, der vil bygge videre på resultaterne. Der mangler ofte et ejerskab til projektet og projekterfaringerne, når forløbet er slut.

Derfor går værdifulde erfaringer tabt, hvis ikke de op­samles umiddelbart ved afslutningen af projektfor løbet - og det kan sjældent lade sig gøre. Det tager tid, før de har bundfældet sig og vist værdien i prak­tisk drift.

Det betyder at man går glip af de successer, som man kunne have opnået - og som har været den overordnede bevæggrund til overhovedet at støtte projektet.

Det skal nævnes, at Hedebygade-projekterne har et ret omfattende evalueringsprogram, hvor man vil vurdere på en række parametre - både 'bløde' og 'hårde' værdier. Forhåbentlig kan det give en række erfaringer videre, og måske også være med til at sætte en model for erfaringsopsamling.

 

Kortlægningen af de byøkologiske projekter i København (foretaget i 2000) viste, at der i høj grad er brug for at få samlet op på de byøkologiske projekter. Konklusionerne efter kortlægningen var i korthed:

  • De fleste evalueringer er interne (foretaget af projekterne selv), og er generelt ikke velegnede til videnformidling.
  • De fleste vil fremstille en succes, uanset forløb og resultater.
  • Der er relativt få eksterne evalueringer, og det er ofte procesevalueringer, som ikke omhandler de miljømæssige mål.
  • Opsamlinger (dvs. rapporter og evalueringer) bliver ofte gennemført indenfor det første år efter at projektet er taget i brug - og det er for hurtigt.
  • Den måde, hvorpå man registrerer og offentliggør projektoplysninger på, gør det vanskeligt for udenforstående at hente oplysninger. Man kan finde oplysninger om et bestemt projekt, hvis man kender det - men det er svært at hente oplysninger om emner og på tværs af projekterne.
  • Projektoplysninger er kun tilgængelige på det generelle plan; skal man have mere præcise oplysninger, vil man ofte være nødt til at søge aktindsigt.
  • Det virker som om projekterne kun i meget begrænset omfang bygger videre på hinandens erfaringer; videreførelse af projekterfaringer sker kun (?), hvis aktørerne er gengangere.
  • Nogle ideer bliver ved med at dukke op i forskellige projektsammenhænge, selv om de er afprøvet - fordi der ikke er samlet op på resultatet, eller fordi resultaterne ikke er tilgængelige