Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Hedebygade

solenergi

 

 

     

 
     

Solceller

Solceller er på den ene side den mest interessante form for udnyttelse af solenergi, fordi de producerer elektricitet, og det er der brug for hele året, og det er den energiform der er "dyrest" både med hensyn til økonomi, ressourceforbrug og udslip. Desværre er det meget energikrævende at fremstille solceller

 

Det er derfor ikke nogen overraskelse, at det hverken kan betale sig økonomisk eller energimæssigt at bruge solceller i Danmark, for slet ikke at tale om i en tæt by.

Nogle af solcellerne levede ikke op til det forventede, hvor andre oversteg forventningerne.

Med projekterne har man vist eksempler på hvordan solceller kan integreres i et ældre bymiljø.

Hvis man tror på at solceller før eller siden bliver så effektive, at de kan betale sig i Danmark, er det en fordel, at der allerede er arbejdet med hvordan de kan integreres i bymiljøet

 

Solvægge

Solvægge producerer varm luft. De bruges ofte til at forvarme ventilationsluft, men kan også bruges til at varme vand op.

Når man arbejder med solvægge skal man være opmærksom på, at der skal bruges el til ventilatorer. I et område med fjernvarme kan det føre til at miljøgevinsten ved et nedsat varmeforbrug ædes op af det øgede el forbrug.

 

Solfanger

Et enkelt projekt har en solfanger til opvarmning af vand på taget. Den har ydet mere end antaget. I den tætte by er placering på taget en god mulighed for udnyttelse af solenergi. Det ændrer bybilledet dramatisk, og der er mest sol.