Eriksgade

Beboernes engagement og holdninger

I Eriksgade var de senere brugere stort set fraværende i selve projektfasen - i modsætning til andre byøkologiske projekter, hvor man netop har lagt stor vægt på beboerinddragelsen. 7 ud af 9 var "råde-over" ejendomme, dvs. at de var så dårlige, at de blev købt af kommunen og tømt for beboere inden byfornyelsen.

Efterfølgende kan man konstatere, at engage­men­tet hos beboerne og lysten til at deltage i lo­kale miljø- og beboeraktiviteter ikke ligefrem er stor.

Byfornyelsescentret har forsøgt at få fat i aktive beboere, både med breve, telefonopringninger og ved at stemme dørklokker, men uden resultat.
Besøger man vaskeriet, ved den almindelige bru­ger ikke meget om økologien, og fælleslokalet - tagvæksthuset - bliver ikke brugt.
Det giver et indtryk af ganske almindelige beboere, der foretrækker at bruge deres liv på andre aktiviteter end fællesskab med naboen og frivilligt arbejde.

Spørgsmålet er, om det er entydigt negativt i for­hold til økologien. Selvfølgelig vil alle projektmagere altid helst have at andre engagerer sig aktivt i projektet.

Omvendt er det vel også et succeskriterium for økolo­gien, at løsningerne kan integreres i dagligdagen og  i det almindelige liv hos "almindelige" mennesker. Det er trods alt dem og ikke de "grønne", der bruger flest ressourcer. Derfor ville det også være godt at få fulgt op på driften i de økologiske tiltag - fungerer de efter hensigten  og har de betydet reelle miljøgevinster i forbrugsmønst­ret.