Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Øksnehallen

vurdering af effekter

 

 

 

 

 

 

 

Redaktion La+k
Fotos La+k
Research og tekst hentet fra "Byøkologi i Lokalområder"
Opdateret 2005

     
 

é       En meget helhedsorienteret miljøindsats, hvor de enkelte tiltag spiller sammen og understøtter hinanden.

é       Erfaringerne med linolie og vinduesistandsættelse er blevet brugt, både som afsæt for nye projekter og integreret i almindelig brug.

é       Mange nye erfaringer med genanvendelse og genbrug.

é       Godt indeklima og god akustik.

é       Nogle af de ressourcebesparende installationer er senere blevet integreret i almindeligt byggeri.

é       Øksnehallen kom faktisk til at virke som katalysator for en positiv udvikling i området (jf. EU's formål).

 
 

è      Mange aktører og mange dagsordener - de økologiske tiltag drukner til dels i andre hensyn.

ê       Manglende ressourcer til generel dokumentation af de økolo­giske tiltag undervejs i forløbet (beregninger, målinger etc.)

ê       Nogle af de økologiske løsninger er vanskelige at vedlige­holde, fordi driftsorganisationen ikke er gearet til det.

ê       Øksnehallen blev aldrig det byøkologiske udstillings- og formidlingscenter som var det oprindelige mål; en del af de økologiske tiltag var tænkt til at skulle indgå i udstillingen, men er nu nærmest usynlige (solfangere, regnvand, CTS).

     
 
     

Arbejdskraft i stedet for materialer

Ideen om at øge arbejdskraftforbruget på bekostning af ressource- og materialeforbrug - at reparere i stedet for at udskifte - er rigtig i en situation med stor ar­bejdsløshed. Men den nuværende høje beskæftigelse i den danske byggebranche flytter grænsen for, hvornår det er aktuelt.

Derimod kunne princippet have et potentiale i lan­de med et stort renoveringsbehov og overskud af arbejds­kraft - bl.a. Østeuropa og nogle 3. verdens lande. Læs mere...
 

Byggematerialer

Projektet udnyttede at det var et beskæftigelsesprojekt. Dermed kunne det tillade sig at bruge arbejdskraft på en række forsøg, som aldrig var blevet gen­nemført hvis professionelle entreprenører skulle have fuld pris for arbejdet. Det gav er­faringer, som formentlig ikke kunne have været nået under andre omstændigheder - men som ikke er opsamlet og formidlet.

     
 
     

Vinduesistandsættelse

 

Vinduesistandsættelse har sammen med linoliebe­handling nok været et af projektets største suc­cesser, set i relation til erfaringsopsamling og for­midling. Her har projektet været en milepæl, hvis resultater der stadig bygges videre på.

Erfaringerne fra arbejdet er beskrevet i bogen "Vinduesistandsættelse og linoliebehandling"; Tove Lading og Erik Brandt (SBi), 42 s., By & Boligministeriet, 2000.

Bestilles hos info@ladingarkitekter.dk
eller købes i Byggecentrums boghandel.

 

Linolie
 

Linolieforsøgene har næsten haft for stor succes. Fra midten af 90'erne skete der nærmest et boom for linolie, og det i høj grad med reference til Øksnehallen - men desværre uden at produkterne helt kunne leve op til forventningerne.

 

     
 
     

Genbrug af byggematerialer og nye produkter af bygningsaffald

Projektet havde et ret ambitiøst arbejde genbrug og genanvendelse af byggematerialer og bygnings­affald.

Arbejdssekretariatet rådede i de år over et stort genbrugscenter , hvor der var en lang række faciliteter til bearbejdning af gamle byggematerialer - bl.a. anlæg til opskæring af træ og (på forsøgsbasis) et vaskeanlæg til gamle mursten.
Læs mere...
    
 

Borgerinddragelse
  

Set i forhold til miljøet og byøkologien var det folkelige engagement i Øksnehal-projektet ingen succes - men det var næppe heller det vigtigste omdrejningspunkt for samarbejdet og heller ikke det mest betydningsfulde kriterium for succes. Læs mere...
     

 

 

 

 

 

 Til toppen

 

Erfaringerne fra Øksnehallen

Nogle af de tiltag, der blev afprøvet i Øksnehallen, dukker med jævne mellemrum op som elementer i nye byøkologiske projekter - men uden at de bygger videre på de opnåede erfaringer. For bortset fra vinduesprojektet blev erfaringerne med genbrug og gen­anvendelse aldrig samlet op - og det er ærgerligt!

Læs mere...