Nogle af de tiltag, der blev afprøvet i Øksnehallen, dukker med jævne mellemrum op som elementer i nye byøkologiske projekter - men uden at de bygger videre på de opnåede erfaringer. For bortset fra vinduesprojektet blev erfaringerne med genbrug og gen­anvendelse aldrig samlet op - og det er ærgerligt!

Øksnehallen er formentlig på dette felt det største for­søgsprojekt der er gennemført, som var et rigtigt byg­geri, og det havde samtidig nogle helt særlige mulig­heder, som aldrig kommer igen.

Bygherren Arbejdssekretariatet rådede på dét tidspunkt over mange faciliteter til bearbejdning af genbrugsmaterialer, og der var adgang til beskæftigelsesarbejdskraft under ledelse af dygtige faglærte håndværkere. Alt andet lige gjorde det, at merudgiften til at "prøve noget" ikke var særligt stor. Det ville ikke kunne lade sig gøre i dag, fordi beskæftigelsessituationen og kravene til indholdet i beskæftigelsesprojekter har ændet sig.

Øksnehalprojektet havde således forudsætningerne for at høste erfaringer, som kunne have ført til en pro­fessionel og erhvervsmæssig udnyttelse og produktion. Det som pro­jektet og organisationen ikke kunne, var at dokumentere og samle op på forsøgene.

Træder man et skridt tilbage kan man pege på flere år­sager til dette:
 

• Projektdeltagerne var praktikere - og det er afgørende for gennemførlige og realistiske forsøg; men praktikere er ikke vant til at organisere forsøg med henblik på dokumentation, måling af resultater og formidling.
     
• Projektet var underfinansieret - på papiret havde det et stort budget, men over halvdelen var "medfinansiering"  i form af midler, der var afsat til beskæftigelse og dermed skulle bruges internt i organisationen; de "rigtige" penge, som kunne bruges til at købe eksterne ydelser - og dermed også konsulentbistand til forsøgene - var meget begrænsede i forhold til projektets størrelse.
     
• Projektet var for komplekst og ikke klart beskrevet - det lykkedes at få støtte til vinduesprojektet, fordi det var et enkelt og afgrænset projekt, som var let at formulere og forstå udefra, med klare succeskriterier; mere komplekse projekter kan være svære både at beskrive og forstå på forhånd, og det er vanskeligere at opstille et entydigt succeskriterium - men det betyder ikke at projekterne derfor er mindre vigtige.
     
• Miljø var ikke et entydigt formål - de mange forskellige formål og dagsordener gjorde, at der ikke blandt de væsentlige beslutningstagende aktører var konsensus omkring en prioritering af dokumentation og erfaringsopsamling.