Borgerinddragelse
| |
|
|
Redaktion La+k
Fotos La+k
Research og tekst hentet fra "Byøkologi i Lokalområder"
Opdateret 2005
|
|
| |
|
|
|
Set i forhold til miljøet og byøkologien var det folkelige engagement i Øksnehalprojektet ingen succes - men det var næppe heller det vigtigste omdrejningspunkt for samarbejdet og heller ikke det mest betydningsfulde kriterium for succes.
Brune Kødby og Øksnehallen var en varm politisk kartoffel, og det EU-støttede byøkologiske projekt var mere et middel til at få sat gang i en positiv udvikling end et mål i sig selv.
Brune Kødby var et område med fokus på, selv om det ved projektstarten nærmest var et klondyke - dele af det var ikke engang udmatrikuleret. Det var en af Københavns mest centralt beliggende grunde med en række bevaringsværdige og fredede bygninger (bl.a. Øksnehallen), med et stort og omkostningskrævende restaureringsbehov.
Oven i var der alle ønskerne fra de aktive græsrodsgrupper fra et Vesterbro, der i den grad manglede udfoldelsesmuligheder, og som både havde Brune Kødby som fokus for forhåbningerne og gennemslagskraft i pressen og offentligheden.
|
|
Derfor var det vigtigt at få et samarbejde i gang om planlægningen mellem kommune, græsrødder og byfornyelsesselskaber. Det kom til at strække sig over flere år, og må som helhed betragtes som en succes.
Det lykkedes at få lagt en plan for Brune Kødby som alle parter stod bag, og det er der næppe ret mange af aktørerne, der havde forestillet sig i starten af projektet.
Det lykkedes også at få Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger til at placere et regionalt idrætscenter i området, med vandkulturhus, boldbaner, trænings- og mødefaciliteter, hotel m.m. - et center der trækker folk til udefra, samtidig med at det giver faciliteter til Vesterbros borgere, som de ellers ikke havde været i nærheden af.
Det folkelige engagement i projektet handlede i høj grad om ønsker og drømme til fritidsfaciliteter. Der blev diskuteret indretning af skøjtebane i Øksnehallen og en fodboldbane på friarealerne i Brune Kødby var nok et af de hyppigste punkter på styregruppens dagsorden.
Desværre kom der ingen egentlige forslag omkring økologien i byggeprojektet - heller ikke fra miljø-græsrødderne.
|
|
|

|
|
Opdateret
august 2005 |
|
| |
| |
|
|
| |
|
|