Øksnehallen

Formål

Øksnehal-projektet havde mange formål ud over de rent miljømæssige (projektet var et Agenda 21-pro­jekt før begrebet blev introduceret).

De forskellige aktører havde forskellige dagsordener, og for de centrale parter var miljøet et middel og ikke selve (for­)målet.

De der skrev den oprindelige projektbeskri­velse og an­søgning til EU, var ikke de samme som  fik ansvaret for projektets gennemførelse. Derfor var der forskel på de oprindelige hensigter og på realiteterne i projektets udførelsesfase.

Målet (hvad skulle der egentlig komme ud af projektet) var ikke entydigt fastlagt på forhånd, og såvel mål som "dagsordener" blev ændret under­vejs (bl.a. p.g.a. ændringer i beskæftigel­seslovgivning og arbejdsmarkedet).

Uden disse mange forskellige formål og dagsordener var projektet aldrig blevet realiseret - én dagsorden ville ganske simpelt ikke have kunnet få den nødvendige opbakning!

 EU's regionalfond:

• projektet skulle virke som katalysator for en positiv udvikling i området - i forhold til miljø, kultur, beskæftigelse, byudvikling m.m. (det generelle formål med støtteprogrammet Urban Pilot Projects)
• demonstration af byøkologiske til­tag, som kunne anvendes i byfornyelsen i området

• erfaringsudveksling mellem europæiske byer

Københavns Kommune - Overborgmesterens afdeling:

• Øksnehallen skulle være starten på og omdrejningspunkt for planlægningen af hele Brune Kødby-området
• istandsættelse af en fredet bygning, som skulle re­staureres, men hvor det var svært at tilveje­brin­ge den nødvendige finansiering på 'normal' vis

• aktivering og jobtræning af arbejdsløse 

Københavns Kommune - Magistratens 4. og 5. afdeling:

• demonstration af konkrete miljømæssige tiltag 

Borgere og græsrødder:

• lokaler til græsrodsorganisationer
• lokaler og friarealer til sports- og fritidsaktiviteter