Varmegenvinding

Varmegenvindingsanlæg mindsker varmetabet ved ventilation. 
Systemet sparer således varme, men bruger til gengæld el.

Om det er en god ide afhænger af flere faktorer:

• Anlæggets effektivitet - altså hvor meget varme der indvindes for hver kWh el; her spiller både teknikken i anlægget og bygningens tæthed en rolle.

• Hvilken varmekilde, som benyttes til opvarmning, og hvordan man vægter den pågældende varmekilde i forhold til el i beregningen af primær energiforbruget

Effektivitet

En forudsætning for varmegenvinding er at huset er tæt - ellers slipper der for meget varm luft uden om systemet. Der for er potentialet for varmegenvinding størst i nybyggeri, fordi eksisterende bygninger er vanskelige at tætne tilstrækkeligt.

Der er meget stor forskel på, hvor effektive genvindingsanlæggene er. Eksempler fra Tyskland viser en spændvidde i de teoretiske værdier på 6,4 til 16,5. Om den teoretiske værdi også gør sig gældende i praksis afhænger af den bygning, som anlægget installeres i.

Varmekilde og primærenergiforbrug

I Danmark vægter man el-forbruget med en faktor 2,5 i forhold til varme. En ren nøgtern beregning siger således, at anlægget skal genvinde 2,5 kWh varme for hver kWh el.

Det holder dog ikke helt i praksis.
I fjernvarmeområder siger en tommelfingerregel, at der skal genvindes min. 5 kWh varme, fordi fjernvarme er mere miljøvenligt end de fleste andre varmekilder.

Det er tænkeligt, at der i fremtiden vil ske en ændring i vægtningen af energiforbruget, så forskellen mellem el og varme bliver større end den faktor 2,5, der gælder i dag.

I fx Tyskland vægter man forskellige energikilder forskelligt. Se eksemplet fra Passivhusskolen i Frankfurt, hvor varme fra pillefyr vægtes med faktor 0,2, mens el har faktor 2,7.

I dette eksempel fører varmegenvinding faktisk til et højere primærenergiforbrug, end hvis man blot havde ventileret almindeligt og skruet op for varmen.
 

Stort varmegenvindingsanlæg fra Passivhus skole i Frankfurt tv.
Th et lille decentralt anlæg til boliger, placeret i et skab i badeværelset. 
Undersøgelser foretaget af Passivhusinstituttet tyder på, at de små individuelle anlæg er de mest effektive til boliger.

Funktionen i varmegenvinding

Kernen i ethvert varmegenvindingsanlæg er en varmeveksler.

Anlægget fungerer ved at både udblæsnings- og indblæsningsluften i ventilationsanlægget passerer varmeveksleren, der overfører varmen fra udblæsningen til indblæsningen.

Udover selve teknikken i anlægget er der flere andre faktorer, der har betydning for effektiviteten, fx:
 

• Føringsvejes længde, og hvor velisolerede de er
• Ventilatoreres eller pumpers effektivitet
• Styring og vedligehold
• Brugeradfærd
• Temperaturforskel (jo højere temperaturforskel - des bedre udnyttelse; virker bedre, når det er koldt uden for)
• Dimensionering af anlæg
• Trykfald/modstand i anlægget