|
Vacuumisolering består af en porefyldt mineralsk plade, der vacuumpakkes i en ”pose” af en damptæt film. Herved opnås en isoleringsevnen, der er ca. 5-10 gange bedre end almindelig mineraluld. Vacuum-isolering udføres i elementer (paneler), der har samme svaghed som termoruder: kulde-broer langs kanterne.
Efterhånden som der siver luft ind, forringes isoleringsevnen - U-værdien vil formentlig ca fordobles på 25 år (meget forskelligt, afhængig af produkt, og øvrige forhold.
Uden vacuum - hvis "posen" punkterer - er isoleringsevnen af selve den mineralske plade ca. dobbelt så god som mineralulds. Men da der er flere kuldebroer i vacuumisolering, kan isoleringsevnen af den samlede konstruktion (fx en ydervæg) være mindre.
Man ved ikke, hvordan produktet opfører sig på sigt, men erfaring fra andre produkter under vacuum, som fx termoruder, tilsiger, at vacuumet ikke holder evigt. Fx har vacuumruder en gennemsnitlig levetid på ca. 20 år.
Risikoen for punktering som følge af mekanisk påvirkning er iøvrigt temmelig høj. I byggeperioden kræver produktet en særdeles nænsom håndtering, hvilket kan være vanskeligt at overholde på en byggeplads. Efter montering er der en risiko for punktering, hvis der skrues i vægge, gulve eller lofter.
Hvis produktet er anvendt til almindelig bygningsisolering (> Nietgengasse), kan man ikke uden videre udskifte et punkteret element.
Dertil kommer, at produktet produceres i bestemte mål, uden tolerancer og uden mulighed for tilpasning. Det gør produktet - i sin nuværende form - uegnet til almindelig bygningsisolering, især i forbindelse med renovering, hvor målene kan variere. Det er også meget dyrt.
Isoleringen er i øvrigt ikke helt så kompakt, som man måske kunne forvente. Den samlede konstruktion kommer op på 110-120 mm, hvoraf kun 30 mm er isolering. Det isolerer i bedste fald som 150-300 mm mineraluld - og ca. 60 mm hvis/når vacuumisoleringen punkterer.
Alternativet - med samme konstruktionstykkelse - havde været 100-110 mm almindelig isolering. De første 100 mm mine-raluldsisolering giver en reduktion i varmebehovet på ca. 175 kWh/m2/år (i Danmark). En yderligere isolering op til 250 mm giver kun ca. 30 kWh ekstra. Så selv om vacuumisolering har en isoleringsevne der er langt højere end mineraluld, er effekten i praksis ikke så stor, fordi det er de første mm, der har størst effekt. Det skal holdes op imod den ringere isolerings-evne, når materialet punkterer.
|