Solfangere

En solfanger er en varmeveksler, der benyttes til opvarmingsformål. 

Teknologien er enkel: 
Energi fra sollyset omdannes til varme i et absorberende materiale, hvorefter varmen transporteres videre, enten i et væskefyldt kredsløb eller som opvarmet luft.

Vandbårne solfangere bruges i Danmark til opvarmning af brugsvand og i mindre omfang til rumopvarmning.

I udlandet er der på forsøgsbasis etableret solkraftværker, hvor koncentrerede solvarmere producerer damp til at drive en turbine og en el-generator, men de benyttes ikke herhjemme.

Virkningsgrad

Danmark er det årlige solindfald ca. 1.200 kWh/m² på en sydvendt flade med 45° hældning.

Et solvarmeanlæg udnytter typisk 25-50 % af indstrålingen (300-600 kWh/m²), men ofte giver det anledning til yderligere besparelser, som for mindre anlæg kan være ganske betydelige.

De består i:

• Reduktion af varmetabet fra den varmekilde, som solfangeren erstatter

• Reduktion af et evt. kedeltomgangstab i sommerperioden

Uegnet i fjernvarmeområder 

Moderne kraftvarmeværker producerer både el og varme. En stor del af året er varme et "overskudsprodukt" fra el-produktionen. Hvis ikke denne varme udnyttes, bliver den blot udledt på anden vis (fx til havvandet).

Solfangere producerer varme på de tidspunkter af året, hvor overskudsproduktionen af fjenvarme er størst. Der er altså ikke inden for en overskuelig fremtid nogen samfundsmæssig besparelse i at bruge solfangeranlæg i fjernvarmeområder.

Det kan imidlertid ændre sig i fremtiden. I takt med at el-forbruget falder, falder også produktionen af overskudsvarme

Lagring