|
|
|
|
| |
|
|
|
En solcelle producerer strøm fra sollys ved hjælp af en fotoelektrisk proces. Når lysets energipartikler (fotoner) rammer solcellens elektroner, opstår der en spændingsforskel i cellen, svarende til spændingsforskellen mellem polerne på et batteri.
|
|
Der findes i princippet fire former for solceller:
|
-
Monokrystalinske
- sorte eller grå, runde, kan også have andre former
-
Polykrystalinske
-
- changerende, blå, evt. røde eller grønne, kvadratiske
-
Tyndfilmceller
-
- meget tynde, transparente, mindre effektive end de andre, men også billigere
-
PEC-celler
- “fremtidens solcelle“, en ny type der
er under udvikling
|
Tilslutning
|
|
Solceller er som oftest nettilsluttede, da behovet for strøm ofte er mindst på de tidspunkter, hvor der produceres mest.
Lagring af strøm på batterier er ikke en reel mulighed på nuværende tidspunkt, fordi batterier både vil være for store, for dyre og for miljøbelastende i forhold til alternativet - at bruge sol-el som supplement på nettet.
I fremtiden vil der formentlig være et stort potentiale i at bruge solceller sammen med lavvolt-/jævnstrøms-installationer, fordi man reducerer eller undgår transmissionstab (solcellestrøm er netop lavvolt og jævnstrøm).
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
| |
|
Grafisk oversigt over udviklingen i effektiviteten for forskellige typer solceller fra 1975-2003.
Ill. NREL (den amerikanske energistyrelse)
|
| |
Ydelse og økonomi
|
|
Effekt
|
|
Konventionelle solceller yder omkring 80-100 kWh/m²/år under danske himmelstrøg. Effektiviteten er større på lokaliteter med flere solskinstimer.
Hvis man sætter en families gennemsnitlige el-forbrug til 4-5.000 kWh/år, skal der således ca. 50 m2 solceller til at dække det - og 3 m2 solceller kan ca. dække hvad et køleskab forbruger.
Prisen på en facadebeklædning med solceller svarer - i runde tal - til en facadebeklædning med natursten.
På "almindelige" huse i Danmark kan solceller ikke betale sig, hvis man alene ser på merudgiften i forhold til tilbagebetalingstiden. Derimod kan der være et potentiale til andre formål, især hvis man med solcellerne kan undgå kabelføring etc.
På mere eksklusive byggerier kan solcellebeklædning af facaden måske godt betale sig - hvis den erstatter en anden dyr beklædning, som ikke engang kan producere energi.
|
|
1. generations solceller er baseret på silicium, mens den næste generation, PEC-celler, er delvist baseret på nanoteknologi. Udover en højere ydelse har PEC store arkitektoniske fordele: Panelerne er formmæssigt mere fleksible end konventionelle paneler, og er desuden i stand til at ændre transparens.
Den teoretisk mulige effekt for solceller ligger formentlig på ca. 85% (målt i forhold til solindfaldet), hvilket ligger langt fra de nuværende siliciumsolcellers 15-21% - med 40% som den absolutte rekord i et laboratorieforsøg. Tallene viser, at der med nye teknologier er et stort potentiale for at udvikle mere effektive solceller.
(Kilde: Wikipedia)
|
| |
|
|
 |
| |
|
Priseksempler på facadebeklædning (2002).
I stedet for at regne på en tilbagebetalingstid for solceller ud fra den energi, man får ud af dem, kan man vurdere dem i forhold til prisen for den alternative løsning..
Solceller kan betragtes som en eksklusiv facadebeklædning, der producerer energi - som kan erstatte en anden eksklusiv facadebeklædning, der ikke producerer energi.
Hvis dét er regnestykket, ser økonomien helt anderledes ud.
|
| |
| |
| |
|
Redaktion La+k
Fotos
Research og tekst Frank Pedersen og Tove Lading, La+k
Opdateret september 2008
|
|
|
|
|
|
|