|
 |
| Solafskærmning kan bidrage til forbedret indeklima, reduceret energiforbrug og tilføre facaden arkitektoniske kvaliteter. |
| |
|
| |
 |
| Når solafskærmningen dækker vinduet, begrænses udsynet - og facaden kan få et noget utilnærmeligt udtryk. |
| |
| |
 |
| Fast, vandret solafskærmning, her altaner og solpaneler, skygger for den høje sol, men lader lav sol komme ind og hindrer ikke udsynet. |
| |
| |
|
|
Solafskærmning
Overophedning er et stigende problem, særligt i kontorbyggeri, men problemet forekommer også i boligbyggeri. Det skyldes blandt andet at lavemissionsglas har gjort det muligt at have store glasarealer, uden at varmetabet bliver for højt, samt øget brug af elektronik.
Som tommelfingerregel regner man med, at der bruges ca. 3-5 gange så meget energi til at køle ned som til at varme op, og den energi der bruges er som regel elektricitet, som er den energiform der belaster miljøet mest.
Der er altså meget energi at spare ved at reducere overophedning, og det kan man blandt andet gøre med solafskærmning.
Solafskærmningsfaktor
Solafskærmningsfaktoren er forholdet mellem den solstråling, der vil gå igennem et vindue med to lag klart glas og den solstråling, der går igennem det afskærmede vindue.
Afskærmningsfaktoren angives i decimal eller procent -jo lavere værdi des mere effektiv solafskærmning.
Der angives ofte to afskærmningsfaktorer, én for solvarme og én for sollys. Det kan være nyttigt at kende begge faktorer, da man som regel ansker at få tilstrækkeligt dagslys samtidig med at man at man undgår varmen. Det er utilfredsstillende at være nød til at tænde for det elektriske lys på en sommerdag.
Afskærmningsfaktorerne varierer efter årstid og tidspunkt. Det er mest udtalt på de faste solafskærminger, der ikke kan indstilles i forhold til solindfaldet.
Generelt skal solafskærmningsfaktorer betragtes som vejledende, ikke mindst fordi de termiske forhold i en bygning er meget komplekse.
|
Indvendig kontra udvendig
Udvendig solafskærmning giver langt den største effekt med hensyn til at skærme for solvarmen - fordi solen ikke rammer glasset - så hvis man vil gøre noget effektivt mod overophedning - så skal afskærmningen være udvendig.
Både indvendig og udvendig solafskærmning kan skærme for sollyset og blænding. Indvendig solafskærmning er nemmere at betjene og vedligeholde, da den ikke er udsat for vind og vejr.
Bevægelig udvendig solafskærmning kræver regelmæssig vedligehold, ofte tilbyder leverandøren vedligehold for 3-5% af anlægsudgiften pr år.
Har man dobbelte facader eller vinduer med to rammer, vil det ofte være et godt kompromis at anbringe solafskærmningen i mellemrummet.
Ofte opnår man det bedste resultat med udvendig solafskærmning til at forebygge overophedning, og indvendig til at forhindre blænding og reflekser.
Fast eller bevægelig afskærmning
Bevægelig afskærmning har den indlysende fordel, at den kan køres væk når der ikke er brug for den, så man kan udnytte solvarme og sollys fuldt ud, i de perioder hvor der ikke er problemer med overophedning.
Flere af de bevægelige afskærmninger (screens og persienner) har dog den ulempe, at de spærrer for udsynet når de skærmer for solen.
Fast, vandret solafskærmning over vinduerne skærmer for solen når den står højt og lader den lave sol komme ind. Det passer som regel med at der afskærmes for solen i højsommeren, men at der slippes mere sol ind forår og efterår, hvor der kan være behov for et varmetilskud. Fast vandret solafskærmning er mest hensigtsmæssigt mod syd, hvor solen står højere end mod øst og vest.
|