|

|
| Passiv solvarme er den varme, der opstår når solen skinner ind gennem vinduerne - i modsætning til aktiv solvarme, hvor solvarmen udnyttes i væske- eller luftfyldte solfangere. |
| |
| |
|
For meget passiv solvarme = overophedning.
Det er ofte et problem i rum med store glaspartier.
I mange af de forsøgs- og demonstrationsbyggerier, hvor man har satset på at udnytte passiv solvarme, er overophedning et problem. Det er især et problem med syd- og vestvendte soverum, hvor overophedningen falder sent på dagen.
|
|
| |
|
Læs mere
|
| |
|
Redaktion La+k
Fotos Vibeke Grupe Larsen
Research og tekst Lena Gerlach, La+k
Opdateret oktober 2008
|
|
|
|
Passiv solvarme
|
| |
| |
| |
|
Passiv solvarme er den varme der kommer ind gennem bygningens ruder og varmer bygningen op - i modsætning til udnyttelse af solenergi ved hjælp af solfangere eller solceller.
Der er tale om drivhuseffekt. Når solens stråler rammer overflader inde i bygningen, bliver disse varmet op og udstråler varmebølger. Modsat solstrålerne bliver varmestrålingen bremset af glasset. Effekten bliver kraftigt forstærket af lavemissionsglas (energiruder), der netop reflekterer varmestrålerne tilbage i rummet.
Rigtig mange bygninger udnytter i en eller anden grad passiv solvarme - det kræver jo bare at der af og til kommer sol gennem et vindue i opvarmningssæsonen.
Man kan øge den passive solvarme ved fx at have store glaspartier mod syd, sydøst og sydvest.
|
Husk Termisk masse
|
|
Det er vigtigt med (rigelig) termisk masse i rum, hvor man vil udnytte passiv solvarme. Ellers vil de store glaspartier give ubehageligt store temperaturudsving,
|
Bedst til boliger
|
|
Da moderne erhvervsbyggeri ofte bruger mere energi til køling end til opvarmning, vil man ofte forsøge at undgå varmetilskud fra passiv solvarme i erhvervsbyggeri.
Boliger kan som regel bedre udnytte passiv solvarme, men det kræver at der er termisk masse, der stabilisere temperaturen og kan lagre varmen.
|
Lavenergibygninger
|
|
Meget velisolerede bygninger har som udgangspunkt et meget lavt varmebehov. Derfor kan de have svært ved at udnytte passiv solvarme, fordi det hurtigt bliver for meget - og fører til overophedning.
Et begrænset tilskud af solvarme kan være en fordel, men det er vigtigt at sikre mulighed for udvendig solafskærmning samt rigelig ventilation.
|
Undgå overophedning
|
|
Mange byggerier der udnytter passiv solvarme, har alvorlige problemer med overophedning. Energibehovet til at køle den overskydende varme væk kan nemt være højere end varmebesparelsen.
Overophedning kan fx forebygges ved
|
- Udvendig solafskærmning
- Ventilation (helst naturlig)
- Termisk masse
|
|