Passivhuse

Passivhus-konceptet er oprindeligt tysk, udviklet på Passivhus Instituttet i Darmstadt, som er et privat institut. 
Instituttet forsker, dokumenterer og rådgiver omkring energieffektivt byggeri udfra passivhuskonceptet.

Instituttet certificere huse, der kan dokumentere at opfylde kravene. Kriterierne er de samme for alle typer byggeri, uanset om det er boliger, erhverv eller renovering.

Man kan ikke umiddelbart sammenligne det beregnede energiforbrug for passivhuse med danske Be06 energiberegninger.

Beregningsmetoderne er forskellige, og kriterierne er heller ikke de samme.

Mange tror fejlagtigt, at passivhuse er væsentligt bedre energimæssigt end danske lavenergihuse. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. 

Man skal ikke fokusere alene på det meget lave varmeforbrug, men istedet se på kravet til primærenergiforbrug - og det er lavt, men ikke imponerende lavt.

Så længe der ikke er et kølebehov, vil mange passivhuse også kunne klare kravene til Energiklasse 1, og nogle vil formentlig ende i Energiklasse 2*).

*) Eksempler fra "Passivhuse i dansk kontekst" ligger i gennemsnit ca. 29% lavere end kravene til Lavenergi 1 og passivhuskriteriet. Hvilken ordning der har de skrappeste krav afhænger af hvordan bygningens energibehov er sammensat.

For Passivhus skolen i Frankfurt, viser et overslag at primærenergiforbruget er 8 % lavere end lavenergiklasse 1, men 29% lavere end passivhuskriterierne - hvis skolen lige akkurat havde overholdt passivhuskriterierne, så havde den ikke opfyldt lavenergiklasse 1. Det tyder på at passivhuskriterierne er væsentlig lettere at opfylde for store bygninger, end lavenergiklasse 1, hvilket skyldes at der ikke justeres for areal i passivhuskriterierne.

*) Primærenergiforbruget er det totale, vægtede energiforbrug. I Danmark vægtes el med en faktor 2,5 i forhold til varme. 
Andre lande har andre vægtninger,  afhængig af lokale (forsynings)forhold. Det kan også være forskellige beregningsmetoder i samme land (gælder fx Schweiz). Se bl.a. Passivhusskolen i Frankfurt.

**) I passivhuse regner man med nettoarealer, hvor man i Danmark regner med brutto.

***) Et luftskifte på 0,6 m³/time/m³ ved et tryk på 50 pascal. 
Denne værdi kan ikke direkte sammenlignes med det danske krav, der er 1,5 l/s pr. m². 

Forskelle i beregningsmetoder og kriterier

• I passivhus beregninger bruger man nettoarealer, i Danmark bruger man bruttoarealer.

• Hele el-forbruget - også til computere, køleskabe, opvaskemaskiner og komfurer - er med i det primærenergi-forbruget for passivhuse (indgår i beregningen med standardværdier). Argumentet er, at el-forbruget bidrager til opvarmningen.

• Man skelner ikke mellem boliger og erhverv.

• For udenlandske passivhuse kan der være brugt forskellige vægtninger af varme og el i beregningen af primærenergiforbruget.

• Passivhus-konceptet fokuserer meget på at reducere  varmeforbruget, og har ikke specifikt fokus på el-forbrug.

• Derfor indgår overophedning ikke i energiberegningen som et potentielt kølebehov, sådan som det gør i Be06-beregninger. Den accepterede overophedning på 10% kan være ganske meget.

• I passivhus regner man med mindre internt varmetilskud

• Primærenergifaktoren for træ er meget lav

Vedrørende kriterier for passivhuse og certificering, se www.altompassivhuse.dk, www.passivhus.dk og www.passiv.de.

Passivhus-konceptet er især udbredt i Tyskland, Østrig og Schweiz, men er også ved at vinde indpas i Danmark og de øvrige nordiske lande.

Det diskuteres i øjeblikket, om passivhuse skal have en særskilt status i bygningsreglementet.

I Tyskland fremmer man opførelsen af passivhuse ved at tilbyde fordelagtig finansiering.
 

Mere oplysning om passivhuse

Læs mere

Tyske passivhuse

Passivhus skole, Frankfurt

Tevesstrasse, Tyskland

Schweiziske renoveringer af bevaringsværdige ejendomme