Passivhuse

Vurdering

Passivhus-konceptet er et efterhånden gennemprøvet koncept, som frem for alt er meget veldokumenteret.

Der er ingen tvivl om, at passivhuse har et lavt energiforbrug, og især et lavt varmeforbrug.

Men det er også et koncept, som har meget fokus på varmeenergi, og mindre på elforbruget - og nedbringelse af elforbruget har højere prioritet end nedbringelse af varmeforbruget. Selv om der stilles krav til primærenergiforbruget (det totale, vægtede energiforbrug) er det ikke helt tilstrækkeligt.

Ganske vist vægtes el-forbrug lidt højere end i det danske bygningsreglement - med 2,7 mod 2,5. Men det er bl.a. en mangel, at der ikke lægges mere vægt på overhedning og på at modvirke den med passive midler.

Hvis klimaudviklingen fortsætter, vil overophedning blive et stigende problem, og dermed vil kølebehovet også stige. Har man ikke taget højde for det allerede fra byggeriets start, vil det normalt kræve el at opfylde dette behov. Desuden er køling mere energikrævende end opvarmning. (> Køling).

Man kunne måske forestille sig, at det absolutte krav om et max. varmeforbrug på 15 kWh/m²/år blev erstattet af et krav til max. el-forbrug. Som man kan se i eksemplet fra passivhusskolen i Frankfurt fører varmegenvindingen faktisk til et højere primærenergiforbrug, end hvis man accepteret et lidt større varmetab og i stedet skruet op for fyret.

Passivhus-konceptet er oprindeligt tysk, og er også præget af at energiforsyningen i Tyskland er anderledes end i Danmark - mindre fjernvarme og mindre vedvarende energi. 
Det har haft betydning for, hvordan man har vægtet kriterierne.

Det skal med ind i vurderingen, når man sammenligner de tyske, østrigske og schweiziske passivhus-projekter med danske forhold.

Indeklima

Det er ikke svært at opnå et lavt energiforbrug - det vanskelige er samtidig at opnå et behageligt indeklima. Størstedelen af det bygningsrelaterede energiforbrug går til regulering af indeklimaet.

En meget velisoleret klimaaskærm giver jævne temperaturer og en lille forskel på overfladetemperaturer og rumtemperatur. 
Det modvirker træk og kuldenedfald, hvilket giver bedre komfort.

Tør luft i vinterperioden kan være en gene. Den opstår især, når opvarmningen sker ved opvarmning af indblæsnings-luften. Det nødvendiggør et ganske højt luftskifte, hvilket giver tør luft når udetemperaturen er lav. Det kan også være et problem i erhvervs- og institutionsbyggeri, hvor der typisk ikke er ret mange aktiviteter, der afgiver fugt (madlavning, badning osv).

Et højt luftskifte er i reglen til fordel for indeklimaet, fordi koncentrationen af CO₂ samt diverse afgasninger holdes på et lavt niveau.

Overophedning kan være et problem i passivhuse, hvis de får stort solindfald og der ikke fx er etableret udvendig solafskærmning. 

Passivhus-kriterierne tager ikke fuldt ud højde for problemet. I følge dem må indetemperaturen ikke overstige 25^oC i mere end 10% af brugstiden over året. Det vil reelt sige at temperaturen kan være over 25^oC i over en måned om året, og det er ganske meget, især i erhvervsbyggeri. Modsat det danske bygningsreglement bliver overophedning ikke "straffet" i energiberegningen.

Primærenergifaktorer

Primærenergifaktorerne for passivhuse er langt mere detaljerede end faktorerne i det danske bygningsreglement, men de er afstemt efter tyske forhold. Der er fx flere forskellige faktorer for fjernvarme produceret på forskellig måde, men den laveste værdi for fjernvarme er 0,8, og en stor del af den danske fjernvarme burde have en lavere faktor, fordi der er tale om spildvarme fx fra el-produktione eller varme fra affaldsforbrænding.

Omregningsfaktoren for varme fra træ er 0,2 og det er meget lavt.

Der udledes mindre CO₂ når man afbrænder træ end når man afbrænder fossilt brændsel, fordi træet har bundet CO₂ mens det voksede.

Der er imidlertid stigende efterspørgsel efter biomasse til energiformål, og der er ikke umiddelbart nok til at det kan erstatte hele vores forbrug af fossilt brændsel. Derfor er det diskutabelt at sætte værdien for træ så lavt.

Hvis man accepterer den lave faktor for træ, så skal et varmegenvindingsanlæg kunne genvinde minimum 13,5 kWh varme for hver forbrugt kWh el. Ellers får man et højere primærenergiforbrug end man ville have fået hvis man brugte mere varme i stedet for at genvinde den. Det er fx tilfældet i Passivhusskolen i Frankfurt.

Under alle omstændigheder bør man være opmærksom på dette forhold når man vurderer primærenergiforbrug.

Man kan diskutere hvorvidt faktorene for varme skal være differensierede, og der er gode argumenter både for og imod, men hvis man vælger at differensiere, så bør faktorene passe til lokale forhold, og justeres løbende.

Klimaskærmen i passivhuse skal være så tæt, at luftskiftet højst er 0,6 m³/time/m³ (altså 0,6 gange i timen) ved et tryk på 50 pascal. 
Denne værdi kan ikke direkte sammenlignes med det danske krav, der er max. 1,5 l/s/m^2, men det svarer nogenlunde til 0,3-0,4 l/s/m² (jf passivhus.dk). 

Et passivhus er altså væsentligt tættere end et moderne "tæt" hus efter de nye danske normer - og det er igen væsentligt tættere end de normer, der hidtil har været gældende.

Huse, der er så tætte, må nødvendigvis fungere anderledes og stiller andre krav til brugerne. Styret mekanisk ventilation er en klar forudsætning for at holde et behageligt indeklima. Fordelen er, at man kan bruge varmegenvinding på ventilationsluften, og derved mindske varmetabet.

Til gengæld bruger systemet el, og det kræver en anden adfærd af brugerne.

Diskussionen om, hvor meget el man kan tillade sig at bruge for at spare varme, har ikke fundet sin endelige afklaring endnu.
Det er heller ikke entydigt, men afhænger bl.a. hvilke energikilder, der er tale om.

Man kan godt overveje, om ikke det kunne være en fornuftig bæredygtig strategi at satse mindre ensidigt på tæthed, styring og mekanisk ventilation med varmegenvinding, og istedet bruge lidt mere - miljøvenlig - varme for at spare på elforbruget.

Samme krav til alle bygninger

Passivhuskriterierne er de samme uanset bygningens størrelse. Det er lettere at opnå et lavt energiforbrug i store bygninger end i små, fordi en større bygning har et mindre overfladeareal per kvadratmeter. 

Det tages der højde for i det danske bygningsreglement, hvor det tilladte primærenergiforbrug reguleres i forhold til bygningens størrelse. 

Samme krav i alle klimazoner

Kravet til at varmeforbruget ikke må overstige 15 kWh/m²år, er særlig diskutabelt i kolde egne, hvor man risikerer at ende på et højere samlet primærenergiforbrug, fordi man bliver nødt til at bruge meget elektricitet på varmegenvinding for at opfylde kriteriet.

Dokumentation og troværdighed

Der er foretaget grundige målinger på flere passivhuse efter de er taget i brug. Det giver værdifuld viden om hvilke problemer der opstår i praksis. De giver også troværdighed, fordi man kan dokumentere, at bygningerne som hovedregel lever op til de opstillede kritererier, og ikke kun til beregningerne.

Brugeradfærd

Undersøgelser viser, at brugernes adfærd nok har lidt større betydning end ved konventionelt byggeri, fordi bl.a. varmegenvinding kræver en rigtig adfærd for at virke optimalt. Det nytter fx ikke, at brugerne blot åbner vinduerne for at lufte ud om vinteren. 

Generelt kommer brugeradfærd til at betyde mere, jo lavere selve bygningens energibehov er. Det betyder også, at man ikke nødvendigvis kommer ned på et lige så lavt energiforbrug, hvis ikke brugergruppen er indstillet på det. Det kan fx være en af årsagerne til, at passivhusskolen i Frankfurt har et noget højere energiforbrug end beregnet (hvis man fx ikke har regnet med, at skolebørn farer ud og ind en gang i timen).