Der findes en række komponenter, som er udviklet til at kunne imødekomme kravene til passivhuse. Her demonstrerer arkitekt Zielke fra Frankfurt et kuldebrosminimeret beslag til samling af træstolper og bjælkelag.

Passivhuse

komponenter

På grund af de skærpede krav til klimaskærmens isoleringsevne og tæthed er det ikke alle byggekomponenter og -materialer, der egner sig til passivhusbyggeri.

Derfor har producenter mulighed for at få godkendt deres produkter til brug i passivhuse. Der er først og fremmest egenskaber, der har med energiforbruget at gøre, der ligger til grund for certificeringen.

Der findes certificerede typehuse, vinduer, byggeelementer, ventilationssystemer osv., men også fx særlige kuldebrosisolerede samlingsbeslag til konstruktioner.

Der er ingen egentlige kriterier for, hvilke materialer der må anvendes.

Flere oplysninger om passivhus-komponenter findes på hjemmesiden for Passivhaus Institut.

Et termografi viser om, varmeveksleren (i varmegenvindingsanlægget)
er tilstrækkeligt effektiv. Ill. Passivhaus Institut.

Læs mere

> El kontra varme
> Varmegenvinding

Varmegenvinding

Det er i praksis nødvendigt at bruge kontrolleret ventilation med varmegenvinding for at nå det lave varmeforbrug.

Stor tæthed er en forudsætning for at kunne bruge varmegenvinding, fordi der ellers slipper for meget varme ud ved ukontrolleret ventilation.

Derfor stilles der krav til byggeriets tæthed, ligesom der også stilles krav til effektiviteten af varmegenvindingsanlægget.

Der er meget stor forskel på anlæggenes effektivitet - men det tilgængelige dokumenterede tal-materiale er desværre begrænset. Der er fundet værdier fra 6-16 kWh for anlæg på nybyggerier. Effektiviteten afhænger af faktorer som:

Ventilatorernes effektivitet

Bygningens tæthed

Trykfald i kanalerne

Filtertyper

Varmeveksler

Stand-by forbrug

Forskel i inde- og ude-temperatur

Der genvindes mere varme i forhold til elforbruget, jo koldere det er uden for, fordi en varmeveksler er mest effektiv ved store temperaturforskelle.

Afhængig af vægtningen af varmekilden kan varmegenvinding godt føre til et højere primærenergiforbrug, end hvis der ikke havde været varmegenvinding.

Det er fx tilfældet på Passivhusskolen i Frankfurt. Her er varmekilden et pillefyr, som kun tæller med faktor 0,2 i beregningen af primærenergiforbruget, hvorimod el regnes med faktor 2,7. Der skal således genvindes 13,5 kWh varme for hver kWh el, før der er balance i regnskabet - og så effektivt er anlægget på skolen i Frankfurt ikke.

Vindue til passivhuse. Det mørke er et komprimeret isoleringsmateriale.
Rammekonstruktionen er kraftig, hvilket bl.a. skyldes at rudefalsen er dybere for at mindske kuldebroen langs kanten.
Man kan godt komme i tvivl om den byggetekniske holdbarhed af et vindue som dette. Vinduet er limet sammen af en række forskellige materialer, der arbejder forskelligt. Især de tynde dæklister i træ virker ikke som en holdbar løsning. Ill. Passivhaus Institut.

Snit og termografi gennem et spinkelt laveenergivindue, ProTec 7.
Ill. ProTec.

Vinduer

I en velisoleret facade er vinduerne det svage led. U-værdien for et energivindue ligger væsentligt højere end for den facade, som vinduet er monteret i. Efter fremkomsten af energiglasset går det største varmetab i et vindue gennem karm og ramme, samt gennem kanterne i ruden (samlingsprofilet).

Derfor har passivhus-folkene udviklet vinduer med en lavere U-værdi. Som tommelfingerregel ligger den på mellem halvdelen og 2/3 af et ”almindeligt” dansk energivindue (afhængig af vinduestype og størrelse).

Passivhus-vinduer vil nok med danske øjne blive betragtet som ’meget klodsede’. Det skyldes bl.a. at der er stor forskel på den tyske og den danske vinduestradition.

Tyske vinduer er ofte

indadgående
dybtliggende, dvs. i flugt med yder væggens indvendige side
med kraftig ramme/karm-konstruktion

Danske vinduer er næsten altid

udadgående
ligger fremme i facaden
med spinkel ramme/karmkonstruktion

Smalle rammer er bedre

En energimæssig sammenligning med de bedste vinduer på det danske marked falder dog ikke ud til passivhusvinduernes fordel.

Måske nok hvis man sammenligner to vinduer af samme størrelse, men da ramme/karmkonstruktionen på det tyske vindue er væsentligt kraftigere, er glasarealet og dermed lysindfaldet tilsvarende mindre.

Man kan således opnå det samme lysindfald med mindre vinduer, hvis profilerne er spinkle. Dermed kommer den velisolerede facadevæg til at udgøre en procentvis større andel af den samlede klimaskærm.

Regner man på varmetabet i den omgivende konstruktion - dvs. ramme/karm + facade - i forhold til glasarealet, er der ingen nævneværdig forskel på varmetabet, om man vælger passivhusvinduer eller et spinkelt lavenergivindue. Hvilket, der er bedst, afhænger af vinduets størrelse og opdeling.

Det skal også bemærkes, at der i energiberegningerne for de tyske passivhusvinduer ikke er samme fokus på lystransmittansen (g-værdien) - dvs. det energitilskud, der kommer i form af dagslys og solindfald - som der er for danske vinduer.

Isolering + puds

En udvendig isolering med pudset isolering er den mest energieffektive facadekonstruktion, fordi den kan udføres stort set uden kuldebroer.

Hvor man med denne konstruktion normalt har brug for 200 mm isolering + ca. 15-20 mm puds, skal man i en konstruktion med pladebeklædning op på 280 mm isolering + ventileret hulrum + konstruktionen for at opnå samme isoleringsevne.

Dvs. at man i det første tilfælde kan klare sig med en samlet konstruktionstykkelse på 22 cm, mens man med en beklædning kommer op på ca. 35 cm eller mere, afhængig af hvilken beklædning, der er tale om.

Tyskerne har brugt puds på isolering i mange år, mens det er relativt nyt i Danmark.

Det vil normalt være en trykfast mineraluld, der bruges som isolering, men der findes også produkter med andre materialer. Bl.a. er der på det tyske marked et produkt fremstillet udfra plantefibre. (Nærmere oplysning se leverandørlisten på www.passiv.de.)