Miljømæssig afskrivning

Ressourcebelastninger kan afskrives - på samme måde som økonomi.

Dvs. at man i vurderingen af en miljøbelastning også skal tage tidsperspektivet i betragtning. Hvor lang tid holder de ressourcer, man har investeret i fx et byggeri, og hvad kræves der af ressourcer til drift og vedligehold?

De materialer og løsninger, der i anlægsfasen fremstår som mest miljøvenlige, kan vise sig at føre til den største miljøbelastning pr. år. Det kan fx være mindre miljøbelastende at anvende fungicidholdige malinger til beskyttelse af udendørs træværk end at anvende maling uden fungicid - selv om fungicider er miljøskadelige stoffer. 

Arkitektonisk og funktionel levetid

Lang levetid handler ikke kun om det rent byggetekniske, men også om arkitektektonisk holdbarhed. Et grimt hus har næsten pr. definition en kort levetid: det vil blive bygget om eller revet ned inden det byggeteknisk er slidt ned, og begge dele koster ressourcer.

På samme måde er dårlig funktion også ressourcebelastende. Det sker forbavsende ofte, at huse ombygges få år efter de er opført - fordi de ikke har været tilstrækkeligt gennemtænkte eller fleksible fra starten. Det koster energi og ressourcer (selv om det ikke optræder i det beregnede energiforbrug for bygningen). 

Især i boligbyggeri bruges der ressourcer på at ændre meget modepræget og tidstypisk indretning, fx af baderum og køkkener. De rives ned, ikke fordi de ikke fungerer og er brugbare, men fordi smagen har ændret sig.

Man kan ikke lave om på, at holdningen til fx farver ændrer sig. Men man kan sætte modepræget på de ting, der har en kort holdbarhed og som er lette at ændre - fx malede overflader, skabslåger og lignende. Materialer og overflader med lang byggeteknisk holdbarhed - fx flisevægge - bør have en længere "æstetisk levetid".