|
 |
| |
|
Perforeret forplade:
En mørk perforeret plade varmes op af solen. Luften i hulrummet bag pladen bliver varm og stiger til vejrs, og ledes ind i bygningen via en åbning øverst i solvangeren. En lille ventilator - der kan drives af et solcellepanel - øger effekten.
Ny frisk luft trækkes ind via hullerne i den perforerede plade.
|
|
Glas forplade:
Med en glasforplade er funktionen i princippet den samme, men luftindtaget er placeret som en sprække i bunden af solfangeren. |
|
|
Canadisk solvæg
En canadisk solvæg er en særlig patenteret luftsolfanger, hvor forpladen består af perforerede trapezplader.
Ifølge "Lavenergihus 2010 - Forprojekt" er denne type luftsolfangere de mest effektive, når der er brug for et højt luftskifte (over 100 m3 pr m2 solvæg). Det betyder, at potentialet er størst i forhold til erhvervsbyggeri - fx til haller, hvor man opvarmer ved indblæsning af varme luft.
|
|
 |
|
Luxo Danmark
Arkitekt: Hou & Partnere
Ingeniør, lavenergi:
Stefan Thielemann
|
| |
|
|
 |
|
Det grønne Parcelhus, Køge
Arkitekt: Kant Arkitekter
Ingeniør, lavenergi:
Stefan Thielemann
|
| |
|
|
 |
|
"Prismet"
Arkitekt: Dorte Mandrup Arkitekter
Ingeniør, lavenergi:
Stefan Thielemann
|
|
| |
| |
|
Redaktion La+k
Illustrationer La+k, Stefan Thielemann, Dorte Mandrup Arkitekter
Research og tekst La+k
Opdateret september 2007
|
|
|
|
Luftsolfanger
|
Canadisk solvæg
|
| |
| |
|
En luftsolfanger omdanner solenergi til varme, og bruger luften som varmetransporterende medie.
Begreberne luftsolfanger og solvæg benyttes ofte i flæng. Den grundlæggende forskel er, at luftsolfangeren er en anordning til opvarmning af luft, mens solvæggen også benytter sig af den termiske masse til lagring af varme i væggen, hvorpå den er monteret.
|
|
En luftsolfanger består af to lag: en forplade, som kan være en glasplade eller en perforeret metalplade (eller begge dele) samt en underliggende plade. Mellem disse to lag er et luftfyldt hulrum, som opvarmes af solen.
Den varme luft ventileres ind i bygningen, og frisk kold luft trækkes ind i mellemrummet - enten via en åbning i bunden, eller via hullerne i den perforerede plade.
Det er i princippet den samme funktion som i dobbelte glasfacader.
Solfangere leverer mest varme på tidspunkter, hvor varmebehovet er mindst. Det gør det svært at udnytte den energi, de kan levere. Det er muligt at lagre varmen i et termisk lager, som kan være fyldt med fx sand. Det kræver el-drevne ventilatorer til at trække den varme luft ind og ud af lageret.
Potentialet er formentlig størst til simple opvarmnings- og ventilationsbehov - fx lagerhaller, kældre, trappeopgange, sommerhuse om vinteren etc. - hvor man ikke er afhængig af en konstant funktion, eller hvor man i forvejen har luftvarmeanlæg.
Små luftsolfangere med en solcelledrevet ventilator er en standardvare, som fås i byggemarkederne.
De bruges til at holde sommerhuse tørre i vinterperioden, og giver også et varmetilskud.
|
Fordele
-
Simpel og billig teknologi.
-
Kan reducere opvarmningsbehovet ved at forvarme bygningens indsugningsluft.
-
I modsætning til en væskefyldt solfanger er der ingen kognings- eller frysningsproblemer.
-
Kan integreres i væggen og delvist erstatte en facadebeklædning.
|
Ulemper
-
Der produceres mest varme, når der ikke er behov for den.
-
Lagring af varmen er ikke ukompliceret. Der kræves el-drevne ventilatorer for at trække varmen ind i og ud af et termisk lager.
-
Der kræves mere energi til at cirkulere varm luft end til traditionelle væskefyldte varmeanlæg, og et luftbåret anlæg fylder væsentlig mere.
-
Det er miljømæssigt diskutabelt at bruge el for at spare varme. Anlægget skal være meget effektivt, hvis det skal være en miljømæssig fordel (normalt min. 5 kWh varme for hver kWh el, men det afhænger af hvilken opvarmningsform, der er alternativet).
|
| |
| |
| Læs mere |
| |
|
> Solvæg
> Solfanger
> Dobbelte facader
> El kontra varme
|
|