 |
|
 |
| Lavemissionsbelægning i en termorude - hvis mellemrummet er fyldt med en isolerende gas er der tale om en lavenergirude |
|
Lavemissionsbelægning i en forsatsløsning - så kan gamle vinduer bevares samtidig med at man opnår en god isoleringsevne |
|
|
Lavemissionsglas
Lavemissionsglas er belagt med et tyndt lag metal, der reflekterer den langbølgede varmestråling tilbage i rummet. Derved reduceres varmetabet drastisk.
Belægningen placeres på den inderste rude, ind mod hulrummet.
Der findes lavemissionsglas med en blød belægning, som bruges til termoruder, og med hård belægning, som bruges til forsatsløsninger.
Man kan altså sagtens få fordelene fra lavemissionsglas samtidig med at man bevarer gamle kitfalsvinduer. Da ældre vinduer som regel har relativt små felter er en forsatsløsning også energimæssigt bedst, fordi man undgår kuldebroerne fra afstandsprofilerne.
Lavemissionsbelægningen virker kun når den vender ind mod et hulrum - hvis den bliver den mindste smule fugtig, fx på grund af kondens, har den ingen virkning. Det giver derfor ingen mening at bruge ét lag lavemissionsglas.
|
|
Redaktion La+k
Illustrationer La+k
Research og tekst Lena Gerlach La+k
Opdateret September 2008
|
|
|
Læs mere
> Lavenergiruder
Viden om vinduer, CD-rom, Lading arkitekter + konsulenter A/S
|