Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Forside til folder om LEED certificeret hotel. Se flere eksempler her.

 

 

Amerikanske forhold

Ordningen er naturligvis tilpasset amerikanske forhold, og nogle af de pointgivende tiltag er ikke særlig relevante i Danmark, fordi det er reguleret af lovgivning.

Det er ikke umiddelbart muligt at overføre kriterierne til danske forhold, fordi mange af dem forholder sig til amerikansk lovgivning og standarder. Det er heller ikke fornuftigt - det der er høj standard i USA er det ikke nødvendigvis i Danmark.

Ordningen drives af organisationen U.S. Green Building Counsil, der er et non-profit foretagende.

 

 

Virker det efter hensigten

På den ene side kan certificeringsordninger være med til at øge interessen og viljen til at bygge med mindst mulig miljøbelastning.

På den anden side bør man være kritisk overfor ordningerne - og blandt andet vurdere, om man er enig i vægtning og ambitionsniveau. Desuden bør bør man vurdere om den tid og de omkostninger der skal bruges på certificeringen, kan bruges bedre på at optimere projektet.

LEED kan dog fungere som chekliste - så man i projekteringen forholder sig til en bred vifte af miljøspørgsmål, og tager aktivt stilling til hvordan man vil håndtere dem og hvor højt de skal prioriteres.

 

LEED

Leadership in Energy and Enviromental Design

 

 

LEED er en amerikansk mærkningsordning, der skal fremme miljøvenligt og energieffektivt byggeri.
 

Grundprincippet er, at man dokumenterer en indsats på forskellige områder, og får tildelt point efter hvor mange indsatsområder man dækker. De fleste indsatsområder er enten eller. Man får ét point for hvert tiltag - der er så tilgengæld mange tiltag der kan vælges til eller fra.

Energieffektivitet kan dog give op til 10 point, og produktion af vedvarende energi på stedet kan give op til 3 point.

Afhængig af hvor mange point byggeriet får, kan det blive certificeret som "Certificeret, sølv, guld eller platin". Byggeriet skal minimum have 26 point, det højst mulige er 69 point.

 

Kriterierne for nye bygninger er delt op i 6 grupper:
 

Gruppe Mulige point
Bæredygtig grund 14
Vandforbrug   5
Energi og atmosfære 17
Materialer og ressourcer 13
Indeklima 15
Innovation og design proces   5

 

 

 

Bygningstyper

Der er kriterier for forskellige projekt typer fx:

  • Nye bygninger
  • Bygningsdrift
  • Erhvervs lejemål
  • Råhus
  • Boliger
  • Bydele
  • Skoler

 

 

Udbredelse

I begyndelsen april 2009 var der ialt knap 4.300 certificerede bygninger, heraf knap 1.900 boliger. Af de certificerede bygninger der ikke er boliger, ligger ca. 130 udenfor USA, af dem ligger 7 i Europa.

Ifølge USGBC er markedsværdien for LEED certificerede bygninger ca. 7% højere end ikke certificerede bygninger.

Vær iøvrigt opmærksom på, at en "registreret bygning" blot er en bygning hvor man har påbegyndt certificerings processen. At en bygning er registreret siger altså ikke noget om bygningens miljøforhold. I april 2009 var der 28.000 registrerede bygninger, hvoraf de 9.500 var boliger. Det vides ikke hvor mange % af de registrerede bygninger der rent faktisk bliver certificeret.

 
Læs mere    
     
> Certificeringer og værktøjer   USGBC hjemmeside
> BEAT   LEED eksempler
> BREEAM   BREEAM vs LEED (engelsk)
> Svanemærkning    
     

Redaktion La+k
Fotos USBGC
Research og tekst Lena Gerlach, La+k
Opdateret Marts 2009