|
 |
| |
|
Mineraluld er det isoleringsmateriale, der har langt den største anvendelse. Men fordi det kan være ubehageligt at arbejde med, og fordi der især tidligere har være problemer i forhold til arbejdsmiljøet, har der været mange bestræbelser på at finde mere miljøvenlige alternativer.
Derfor kan man også få isoleringsmaterialer af fx genbrugspapir, hør eller det vulkanske materiale Perlite.
En miljøvurdering af de forskellige materialer er dog ikke helt entydig. Bl.a. indeholder nogle papirisoleringsprodukter ret store mængder bor (et kemisk stof, som er mistænkt for at være reproduktionstoxisk, og som i følge Miljøstyrelsen bør udfases). Bor virker brandhæmmende og modvirker svamp og skimmel.
I forhold til isoleringsevnen har det ikke den helt store betydning, hvilke isoleringsmaterialer, der anvendes. Der kan derimod være forskellige byggetekniske egenskaber, som der skal tages højde for.
|
| |
| Kilde til nedenstående: Icopal Håndbog |
| |
Varmeledningsevne
symbol: λ (lamda)
Enhed: W/mK eller mW/mK
Angiver hvor meget varmeenergi, der på 1 time passerer igennem 1 m2 af materialet med en tykkelse på 1 m, når temperaturforskellen er 1oC.
Jo lavere værdien er, jo bedre isolerer materialet.
Der opereres med flere forskellige værdier:
Deklareret varmeledningsevne λD eller λdeklareret
Den værdi som producenten angiver, den er baseret på målinger ved bestemte temperaturer og luftfugtigheder.
Designværdi for varmeledningsevne λdesign
For at tage højde for at forholdene i konstruktionen er anderledes end i laboratoriet justeres den deklarerede værdi. Det har dog vist sig at det kun er relevant når isoleringen ligger mod jord - her skal λdeklareret ganges med 1,2 for at give λdesign. I alle andre konstruktioner er λdesign=λdeklareret.
Praktisk varmeledningsevne λp
Den værdi man brugte frem til 2003 for at justere for de reelle forhold i konstruktionen.
|
|
Transmissionskoefficient; U-værdi
Enhed: W/m2K
Angiver hvor meget varmeenergi, der på 1 time passerer igennem 1 m2 af konstruktionen, når temperaturforskellen er 1oC.
U=1/ΣR
Altså 1 divideret med summen af "isolanser" (se nedenfor)
Tillæg; ΔU
Til den beregnede U-værdi skal der lægges et tillæg ΔU for mekanisk fastgørelse, risiko for luftspalter osv.
ΔU beregnes eller slås op i DS 418 annex A.
|
|
Isolans: R-værdi
Enhed: m2K/W
Angiver modstand mod varmetransmission gennem 1m2 af materialet.
R = materialetykkelse/λ
|
|
| |
| |
| |
|
Redaktion La+k
Fotos La+k
Research og tekst Lena Gerlach, La+k
Opdateret Oktober 2008
|
|
|
|
|
|
Isolering
|
En meget stor del af en bygnings energiforbrug bruges til at opretholde indetemperaturer, der er enten højere eller lavere end udetemperaturen. Derfor er isolering en god idé, uanset om det er varmere eller koldere uden for.
Rigtigt udført isolering giver også et bedre indeklima, fordi der ikke opstår store temperaturforskelle med deraf følgende træk og kuldenedfald, og fordi god isolering forebygger fugtskader som følge af kondens på kolde flader.
|
| |
Isoleringstykkelser
|
|
Isoleringen i nybyggeri er blevet tykkere og tykkere gennem de seneste årtier, men et eller andet sted går grænsen for, hvad der er hensigtsmæssigt.
Det er de første centimeter af isoleringstykkelsen, der har størst effekt. Jo tykkere isoleringen er, jo mindre får man ud af at øge tykkelsen yderligere. 200 mm isolering er ikke dobbelt så godt som 100 mm, og fra 200 til 300 mm er besparelsen forholdsmæssigt endnu mindre.
Der er et energiforbrug til produktion af isolering. Generelt anses dette energiforbrug som forsvindende lille i forhold til den mængde energi, der spares ved at isolere.
Det er dog ikke givet, at det samme gør sig gældende for "mer-isolering".
, så er der naturligvis en øvre grænse, fordi de "sidste" centimeter isolering ikke giver så stor besparelse som de "første". Hvor præcis grænsen går er ikke helt let at regne ud, og det kræver også oplysninger om bl.a. energiforbruget til produktion, som ikke er umiddelbart tilgængelige.
Ser man på "energi-for-pengene" vil der være andre investeringer, der giver større energibesparelser, end det sidste lag i en ultra tyk isolering.
|
| |
Kuldebroer
Jo tykkere isolering, jo større betydning har kuldebroer i forhold til at reducere isoleringsevnen af den samlede konstruktion.
Et eksempel:
Ved udvendig efterisolering kan man med en udvendig puds - uden kuldebroer - klare sig med en isoleringstykkelse på 200 mm. Skal samme isoleringsevne opnås med en beklædning med plader, brædder eller lignende, skal man op på 280 mm p.g.a. kuldebroer fra den konstruktion, som skal bære beklædningen.
Man skal altså øge isoleringstykkelsen med 40%.
Derfor er det vigtigt så vidt muligt at eliminere kuldebroer. Desuden kan kuldebroer give anledning til fugtproblemer og skimmelvækst, hvis fugt kondenserer på kuldebroerne.
Det er lettere at undgå kuldebroer, hvis bygningen er forholdsvis enkel og ikke har mange spring og materialesammenstød.
|
| |
Kompaktisolering
Der er et stort ønske om at kunne opnå lave U-værdier med tyndere isolering.
De gængse isoleringstyper er baseret på, at luft holdes fast i porøse materialer. Den teoretiske maximale isoleringsevne svarer til stillestående luft, der ved 0oC har en λ = 0,024 W/mK. Der findes produkter, der er nede på 0,034 W/mK, hvilket er tæt på det teoretisk mulige.
Skal isoleringen være tyndere, men isolere ligeså godt, må man altså ty til andre principper. Der findes produkter baseret på vakuum, og andre der er baseret på reflektion.
Desværre udgør ingen af dem et reelt alternativ til de gængse produkter.
Vakuumisolering har teoretisk en isoleringsevne, der er op til 10 gange så høj som mineralulds. men i praksis kniber det dog:
- Der er kuldebroer langs kanterne. Den høje isoleringsevne er en center-værdi.
- Den samlede konstruktionstykkelse af en væg isoleret med vacuumisolering bliver næsten den samme som en væg isoleret med mineraluld - fordi der skal et relativt tyk vægbeklædning til for at beskytte vacuumisoleringen.
- Man kan ikke bare hænge noget op på en væg isoleret med vacuumisolering. Skruer og søm risikerer at punktere isoleringselementerne.
- Med tiden mistes vakuum, og produktet teoretiske isoleringsevne (centerværdi) er så kun ca. dobbelt så god som mineralulds.
- isoleringspladerne punkterer let under håndtering - og mister så vakuum.
Desuden er materialet meget dyrt, og er meget vanskeligt at håndtere på en byggeplads. Potentialet er formentlig størst i forhold til præfabrikerede bygningsdele som fx udvendige døre, kviste etc.
Reflektiv isolering er populært sagt en bobleplast med folie på begge sider. Den virker i princippet på samme måde som en termorude, ved at reflektere varmen tilbage til et hulrum.
Det betyder også, at der skal være et hulrum omkring den. Ifølge DTU vil refleksiv isolering kræve en konstruktionstykkelse på ca. 35 mm inkl. hulrum, og vil isolere nogenlunde som 35 mm mineraluld. Monteres den reflektive isolering mellem to lag (fx plader), vil isoleringsevnen svare til samme tykkelse mineraluld (ca. 6-10 mm).
|
| |
Efterisolering
Hovedparten af bygningsmassen er af ældre dato, og er dårligt isoleret. Derfor har efterisolering stor betydning i forhold til at nedbringe energiforbruget som helhed.
|
| |
| Læs mere |
|
|
| > Vakuumisolering |
|