|
 |
| |
|
Diagrammet viser betydningen af hygroskopiske overflader i forhold til den relative luftfugtighed.
Udgangspunktet er et rum med overflader af porebeton, som er et materiale med hygroskopiske egenskaber.
Den ubrudte blå linie viser luftfugtigheden i rummet med en lukket, ikke-hygroskopisk overflade. De kunne fx være hvis porebetonen blev malet med en almindelig plastikmaling.
Den stiplede linie viser luftfugtigheden med en hygroskopisk overflade (ubehandlet eller behandlet med en diffusionsåben maling).
Det er tydeligt, at den relative luftfugtighed er væsentligt mere stabil, når rummet har hygroskopiske overflader.
Det betyder at indeklimaet vil være bedre med mindre ventilation. Det vil især have betydning, hvis der er store udsving i fugtbelastningen i et rum - fx hvis der pludselig er mange mennesker i et rum, hvor der ellers kun er få.
llustration: Carsten Rode, BYG-DTU.
|
| |
Pas på overfladebehandlingen
Hvis man vil udnytte et materiales hygroskopiske egenskaber er det afgørende, at en eventuel overfladebehandling også er hygroskopisk. Ellers har det ingen effekt.
|
|
| |
| De fleste almindelige byggematerialer er hygroskopiske, men det gælder de færreste overfladebehandlinger. Det er de samme egenskaber, der giver en god robust og rengøringsvenlig overflade, som ødelægger evnen til at absorbere fugt. Der findes alternative løsninger, men det er ikke bare-lige. |
| |
 |
| |
| |
|
Redaktion La+k
Illustration Carsten Rode BYG-DTU, m.fl.
Research og tekst Frank Pedersen, Lena Gerlach og Tove Lading, La+k
Opdateret august 2008
|
|
|
|
Hygroskopi
|
|
|
|
|
| |
|
Hygroskopi betegner materialers evne til at optage og afgive fugt (vanddamp). En svamp er således særdeles hygroskopisk, men glas overhovedet ikke har hygroskopiske egenskaber.
|
|
Det er en fordel for indeklimaet, hvis et rum har hygroskopiske overflader. De kan optage fugt, når luftfugtigheden er høj, og afgive den igen, når den bliver lav.
Det betyder et bedre indeklima med mindre ventilation, og dermed har det betydning for energiforbruget.
|
| |
Hygroskopiske materialer
|
|
De fleste almindelige byggematerialer har som udgangspunkt hygroskopiske egenskaber. Det gælder i større eller mindre omfang for både træ, mursten, gips osv. Man kan se om et materiale er hygroskopisk ved at påføre lidt vand og se, om det opsuges eller ligger som perler på overfladen.
Det er kun det yderste lag af materialet, der har betydning for indeklimaet, og ikke de hygroskopiske egenskaber for den samlede vægkonstruktion. Det betyder at de meget høje krav til tæthed i konstruktionen i moderne byggeri ikke har nogen betydning i forhold til hygroskopi.
Det er selve overfladen, der skal være hygroskopisk. Det hjælper således ikke med et nok så hygroskopisk materiale, hvis overfladen bliver lukket. Det afgørende er den flade, der er i kontakt med luften.
Gulvlak og plastikmaling ødelægger de hygroskopiske egenskaber på fx træ og gipsplader. De kan bevares, hvis man i stedet behandler med fx sæbeskuring og limfarve, men disse behandlerig har andre egenskaber i forhold til drift og vedligehold, rengøring etc. Derfor kan der være et skisma mellem hensynet til hygroskopien og ønsket om robuste overflader.
|
| |
Stabilisering af indeklimaet
|
|
Et materiale har ikke bare én bestemt grad af hygroskopi. Både temperatur og luftfugtighed har indflydelse på, hvor meget fugt et materiale kan binde. Det kender man fx fra en klud, der skal have være vredet op i vand før den kan suge ordentligt. Varme betyder også, at materialet kan optage mere fugt.
|
|
Når et materiale optager vanddamp, kan den kondensere (dvs. blive til flydende vand) inde i materialet. Ved kondensering frigives energi, og materialet bliver varmere.
Når vandet fordamper igen, skal der bruges energi, og materialet bliver kølet.
Det viser sig også, at evnen til at optage fugt stiger ved høj luftfugtighed. Luftfugtigheden i rummet vil stige til et vist niveau, hvorefter den vil falde igen.
Disse egenskaber kan udnyttes til en stabilisering af indeklimaet.
|
|
Om natten, når rumtemperaturen falder, vil fugten i luften kondensere og derved holde temperaturen i materialet oppe. Om dagen, når temperaturen stiger, vil fugten igen fordampe og holde temperaturen nede.
Hvor stor effekten er, er ikke dokumenteret.
Det er dog et gammel princip, som er kendt fra bl.a. traditionel arabisk bygningskultur.
|
|
I Rødovre Skøjtehal har ingeniørfirmaet NIRAS udført et hygroskopisk loft i træelementer. Under en ishockeykamp stiger luftfugtigheden meget p.g.a. smeltende iskrystaller, der hvirvles op, og mange mennesker.
Det viser sig, at loftets evne til at absorbere fugt øges, når luftfugtigheden er høj.
|
|