 |
| |
| |
| |
|
Energi kommer fra græsk εν = "i" og εργον = "arbejde".
I fysikken betegner energi evnen til at udføre arbejde eller opvarme noget. Energi kan omdannes fra en form til en anden, men hverken opstå ud af ingenting eller tilintetgøres. Den samlede energi i universet er således konstant.
|
|
| Varmeenergi er et udtryk fra dagligsproget, som ofte bruges, når man skal tale om kraftværker, fjernvarme osv. Ordet skyldes begrebsforvirring, for energi er en tilstandsmængde, mens varme er en procesmængde, som kun opstår, når der findes en temperaturforskel mellem to systemer. Et system indeholder altså aldrig "varme", men termisk energi. Begrebet "varmeenergi" sammenkæder i virkeligheden en procesmængde (varme) med en tilstandsmængde (energi). |
|
| Kilde: Wikipedia.dk |
| |
| |
| |
Statens Byggeforskningsinstitut / seniorforsker Rob Marsh vurderer, at kølebehovet vil overstige varmebehovet i
Danmark omkring 2035, hvis den nuværende klimaudvikling fortsætter.
Derfor skal der langt større fokus på at undgå overophedning i både erhverv og boliger, hvis man skal undgå at indbygge et stigende elforbrug.
|
|
|
El kontra varme
|
| |
| |
Der er for så vidt energi nok - det er bare kun en lille del af den, vi kan udnytte.
Og når vi udnytter energi, omdanner vi den til en energiform, vi ikke kan udnytte.
Derfor forbruger vi energi, selv om energimængden i fysisk forstand er konstant. |
| |
|
Det er ikke lige meget hvilken form for energi, man forbruger.
Til bygningsforbrug skelner man mellem varme og elektricitet.
|
| |
|
Varme er en simpel energiform, og er i bygningsmæssig sammenhæng "nemt" at håndtere.
Det er ikke svært at opnå et lavt varmebehov - man kan bare isolere tilstrækkeligt.
Problemet ligger i at undgå at der bliver for varmt i perioder, og i at holde et godt indeklima.
|
| |
| Energiforbrug og indeklima er derfor to sider af samme sag. |
| |
|
Varme er termisk energi, og derfor er termisk masse i form af fx tunge konstruktioner væsentligt, hvis man ønsker at holde en stabil temperatur indendørs. Tunge konstruktioner kan "absorbere" varme/kulde, og afgiver den igen, når temperaturen i omgivelserne ændrer sig.
Der går 3-5 gange så meget energi til at køle som til at opvarme, i forhold til et givet temperaturinterval. Desuden er den primære energikilde til køling elektricitet.
Elektricitet er en højkvalitets energiform, fordi den kan anvendes til mange formål. Den er også mere miljøbelastende end varmeenergi.
Derfor har nedbringelse af el-forbruget førsteprioritet.
Størstedelen af den danske el-produktion har varme som "overskudsprodukt" en stor del af året. Denne varme leveres til forbrugerne som fjernvarme.
I sommerperioden er der overskudsvarme, som ikke kan udnyttes, men i stedet udledes til det omgivende miljø - fx havvandet.
Varmeforbrug om sommeren anses derfor under de nuværende forhold ikke som særligt miljøbelastende.
Derfor anses solfangere, der jo producerer varme om sommeren, ikke for at være en miljømæssig fordel områder med fjernvarmeforsyning.
|
| I det danske bygningsreglement vægter el-forbrug 2,5 gange så tungt i energiberegningerne som varmeforbrug. Andre steder i verden bruger man andre faktorer, afhængig af de lokale forhold. Nogle steder vægter man også forskellige former for varme forskelligt, så man fx kan tillade sig at bruge mere varme, hvis det kommer fra et pillefyr. (Se fx passivhusskolen i Frankfurt.)
Fordi energiberegninger normalt er et vægtet energibehov, kan man ikke umiddelbart sammenligne udenlandske energiberegninger med danske.
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
| |
| Skolen har et ventilationsanlæg med varmegenvinding, som er relativt effektivt. Det primære energiforbrug - dvs. det vægtede, totale energiforbrug - ville imidlertid have været lavere, hvis skolen ikke havde haft varmegenvinding. Se passivhusskolen i Frankfurt > Vurdering - Ventilation og varmegenvinding. |
| |
| Læs mere |
|
|
|
|
Skal man bruge el for at spare varme?
|
|
Varmegenvindingsanlæg mindsker varmetabet ved ventilation. Systemet sparer varme, men bruger også el. Passivhuse er stort set altid forsynet med varmegenvindingsanlæg.
Hvis det miljømæssigt skal kunne betale sig at bruge varmegenvinding i et dansk fjernvarmeområde, skal der som tommelfingerregel genvindes mere end 5 kWh varme for hver kWh el. Beregningsmæssigt - Be06 - vil det dog kunne betale sig, hvis der genvindes min. 2,5 kWh.
Det kan ændre sig i fremtiden, hvis man ændrer på de faktorer, man bruger til at vægte el-forbrug i forhold til varme. Det er muligt, at man vil vælge at vægte forskellige former for varme forskelligt, som man gør i Tyskland. Om man vil ændre på vægtningen af el afhænger bl.a. af produktionen af vedvarende energi.
I andre lande bruger man andre faktorer i vægtningen af energiforbruget. Det kan flytte på grænsen for, hvor meget el det er forsvarligt at bruge for at spare varme
|
| |
|
|
|
|
Brug el om natten og når det blæser
|
|
|
|
| Det er ikke lige meget for miljøbelastningen, hvornår man bruger el.
Fordi el- og varmeproduktion hænger sammen, kan man ikke bare skrue ned for produktionen. Selv når det blæser meget, og vindmøllerne producerer rigtigt meget el, kan man være nødt til til at opretholde produktionen på kraftvarmeværkerne, fordi man har brug for "overskudsproduktet" fjernvarme.
|
Overløb
|
|
Det kaldes el-overløb, når der er overskudsproduktion af el, og varme-overløb, når der er overskudsproduktion af varme.
Overløb er spild, som det gælder om at undgå.
|
Nedbrud
|
|
Det øgede elforbrug belaster nettet, så det bliver mere følsomt over for fejl i systemet. Det kan føre til strømafbrydelser. Det skete fx i sommeren 2006, hvor der var en stor strømafbrydelse på Sjælland og i Sydsverige.
I lande, hvor aircondition er almindeligt, sker den slags nedbrud oftere. Det er fx et stort problem i Californien.
|
| Derfor kan man forestille sig, at forsyningsselskaberne i fremtiden vil tage initiativer, så de får bedre mulighed for at regulere forbruget. Redskaberne kan både være markedsmæssige incitamenter - regulering af prisen -, men også man kan også forestille sig nye love og regulativer. |
|
|
Det kan fx være, at frysere, ventilationsanlæg og lignende (som kan tåle at blive afbrudt i nogle timer) skal tilsluttes separat, så forsyningsselskabet kan afbryde strømmen til dem når nettet er overbelastet, så man kan undgå nedbrud.
En anden mulighed er at give til rabat til forbruger, der installerer et nødstrømsanlæg. Det kan så sikre en basal el-forsyning, og giver forsyningsselskabet mulighed for at afbryde netforsyningen i tilfælde af overbelastning.
Det er også muligt, at el-prisen kommer til at variere, så strøm bliver billigere om natten eller når det blæser, og dyrere på tidspunkter, hvor alle bruger el og produktionen er mere miljøbelastende.
Hvis det bliver tilfældet, kan man forestille sig, at huse bliver forsynet med ekstra varmtvandstanke, som kan opvarmes når el'en er billig, og dermed virke som varmelager.
Styringssystemer vil blive mere almindelige, hvis der kommer et økonomisk incitament i form af differentierede energipriser. Allerede nu har mange opvaskemaskiner, vaskemaskiner og tørretumblere en tidsindstilling. Det kan være, at det i fremtiden bliver almindeligt at stille dem til at fungere om natten.
|
| |
|
|
|
|
|
Hvorfor skal vi spare energi?
|
| |
| Der er flere gode grunde til at spare på energiforbruget: |
|
CO2-problematikken
forsyningssikkerned
ressourceknaphed
forurening
økonomi
|
| |
| |
|
Begrundelserne har ændret sig gennem tiden.
De allerførste energibesparende foranstaltninger blev iværksat af hensyn til økonomi og komfort.
I 1970'erne kom forureningen og ressourceknapheden på dagsordenen, mens det i dag forsyningssikkerheden og især CO2 og påvirkningen af klimaet, der er de altoverskyggende hensyn.
|
| |
CO2
|
|
Afbrænding af fossile brændstoffer frigør CO2, som forårsager den øgede drivhuseffekt og dermed belaster klodens klima. Det meste el og varme produceres ved afbrænding af fossile brændstoffer.
Som tommelfingerregel er CO2 belastningen fra el er ca. 2,5 gange så høj som varme fra et oliefyr, der igen belaster næsten dobbelt så meget som fjernvarme (de eksakte tal afhænger af de konkret forhold for produktionen).
|
|
|
| |
| |
Forsyningssikkerhed
|
|
En stor del af verdens energiforsyning kommer fra politisk ustabile områder, og det er et problem - ikke kun for de energiimporterende lande, men for verden som helhed.
Energibesparelser er sammen med omlægning af energiproduktionen en væsentlig strategi i forhold til at mindske afhængigheden af importeret energi.
Danmark kunne være selvforsynende med energi, men er det ikke helt. Hvor længe de danske energiressourcer vil række afhænger bl.a. af produktionen af vedvarende energi.
|
Ressourceknaphed
|
|
De fossile brændstoffer - olie og kul - er begrænsede ressourcer.
Hvor lang tid de rækker afhænger dels af forbruget, dels af hvor stor en del af de kendte ressourcer, som det kan betale sig at udnytte.
|
Forurening
|
|
Afbrænding af fossile brændstoffer "forurener", fordi ikke alle stoffer i brændstoffet omdannes til energi ved forbrænding.
Der er dog væsentligt mere styr på forureningen i moderne fyringsanlæg, end der var i 60'erne og 70'erne, da energibesparelser for alvor kom på dagsordenen.
Ukontrolleret udledning af uønskede stoffer til det omgivende miljø er ikke længere er et stort problem i Danmark og tilsvarende lande, selv om der stadig er affaldsstoffer fra forbrændingen, som skal deponeres som affald.
Men der er en række lande, hvor forurening fra elproduktion og opvarmning stadig er et stor problem. Det gælder bl.a. de lande, der primært bruger (ældre) kulfyrede anlæg og decentrale fyr.
|
Økonomi
|
|
| |
| |
| |
| |
|
|
Redaktion La+k
Fotos La+k
Research og tekst Lena Gerlach og Tove Lading, La+k
Opdateret september 2008
|
|
|
|
Stigende energipriser er et problem for samfundsøkonomien. Men det er faldende energipriser også.
I sommeren 2008 var energiprisen på verdensmarkedet mere end 150 $ pr. tønde. Et halvt år senere var prisen faldet til under en trediedel.
Selv om de danske afgiftssystemer udjævner de helt store forskelle, betyder det alligevel at det bliver vanskeligt at beregne økonomien i energibesparelser.
Derfor er de privatøkonomiske hensyn ikke det primære argument for at spare energi - med mindre der er tale om meget store besparelser.
|