Efterisolering

Efterisolering af en dårligt isoleret klimaskærm er et af de væsentligte tiltag for at nedbringe energiforbruget og opnå bedre komfort og indeklima.

Mer-isolering af en middel isoleringstykkelse giver derimod kun en begrænset besparelse. Hvis ikke man af andre årsager skal ændre konstruktionen og kan mer-isolere som led i dette arbejde, er det bedre at investere i andre former for energiforbedring.

Se mere på > Guidelines renovering.

Efterisolering af ydervægge kan foretages udvendigt eller indvendigt. Det to metoder har hver sine fordele og ulemper, jf nedenstående oversigt.

I nogle tilfælde er hulmursisolering en mulighed. Det er imidlertid knap så effektivt, bl.a. fordi der ofte er mange kuldebroer. Desuden er de fleste hulmure sandsynligvis allerede efterisoleret.

Derfor vil det første valg ved energiforbedring ofte stå mellem udvendig eller indvendig efterisolering.

Omtrentlige energibesparelser ved efterisolering

Ydervægge af tegl eller beton ^{1) 2)}

Før

Efter

Besparelse ³⁾

0 mm

45 mm

140 kWh

45 mm

95 mm

30 kWh

95 mm

195 mm

20 kWh

1. Besparelsespotentiale er beregnet udfra oplysninger på Rockwools og Isovers hjemmesider. 1 l olie = ca. 10 kWh. 

2. Tilsvarende besparelser opnås for tagkonstruktioner. 
   For hulmur vil besparelserne være ca. 25% mindre med samme isoleringstykkelse.

3. Pr. m² ydervæg pr. år.

Udvendig efterisolering

Udvendig efterisolering den mest energieffektive, men er også relativt omfattende, fordi det i praksis indebærer udskiftning af vinduer, nyt tag etc. på grund af sammenbygningsdetaljerne. Desuden betyder det også ofte en drastisk ændring af husets arkitektur – og det kan jo både være en fordel og en ulempe.

Udvendig efterisolering kan enten udføres på et skelet, afsluttet med et ventileret hulrum og en beklædning af træ eller plader.

Alternativt kan isoleringen monteres direkte på en tung ydervæg, og efterfølgende pudses. Denne løsning er stort set fri for kuldebroer, og man kan derfor opnå samme effekt med mindre isolering. Da den heller ikke skal ventileres, vil den kun fylde ca. 23 cm mod den pladebeklædte konstruktions 33 cm – for samme isoleringsevne.

Udvendig efterisolering med puds er en systembehandling, der leveres fra en række producenter.

Indvendig efterisolering

Indvendig efterisolering - med et lægteskelet beklædt med gipsplade - er ofte lettere at gennemføre end udvendig isolering (dog afhængig af placeringen af rør og radiatorer). Til gengæld er den mindre energieffektiv p.g.a. af kuldebroer og begrænsede isoleringstykkelser.

I praksis vil man kunne isolere med op til 100 mm mineraluld i lægteskelet.

Større isoleringstykkelser indebærer risiko for byggetekniske skader, og vil reelt ikke øge energibesparelsen p.g.a. kuldebroer.

Det er væsentligt at sørge for kuldebrosisolering af murfalse og lignende, dels for at mindske kuldetabet, men også for at minimere risikoen for skimmelvækst. 

Rørisolering

Uisolerede varmerør giver et ukontrollerbart varmetab. Så selv om man nogle steder har fordel af varmen - fx i en tørrekælder - er det alligevel bedre at isolere rørene og evt. montere en radiator med termostatventil i kælderen.  

Hulmursisolering

Hulmur kan efterisoleres ved indblæsning af løs­fylds­­isolering.

Hulmursisolering er enkelt at gå til, men mindre effektivt p.g.a. mange og store kuldebroer, bl.a. omkring vindues- og dørhuller. Det er formentlig også begrænset, hvor mange hulmure, der stadig er uisolerede.

Efterisolering af loft og tag

Det er ofte i tagetagerne, at der er det største varmetab i forhold til etagearealet.

Indvendig efterisolering af eksisterende tage er ikke helt ukompliceret p.g.a. placeringen af membranen. Normalt vil man kunne merisolere med op til halvdelen af den eksisterende isoleringstykkelse - under forudsætning af at tagkonstruktionen er ventileret, og at dampspærren er tæt og placeret umiddelbart bag den indvendige beklædning.

Det er bare langt fra altid, at det er tilfældet. Desuden vil 50% merisolering sjældent være tilstrækkeligt, hvis der er en dårlig varmekomfort.

I de renoveringseksempler, hvor der er opnået meget store energibesparelser, er udført ny tagkonstsruktioner eller helt ny tagetage.

I 1970-80’erne blev mange tage på ældre etageejendomme forsynet med betontagsten uden ventileret hulrum og undertag. Her kan isoleringstykkelsen kun øges i forbindelse med en omlægning af hele taget.