Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Dobbeltfacader

 

 

Naturlig ventilation samt reduktion af træk- og støjgener

 

 

 

 

En dobbeltfacade består af to facader med et ventileret hulrum imellem. Der er mange måder at udforme en dobbeltfacade på, men i reglen vil den inderste facade være isoleret, mens den yderste er uisoleret. 

Den yderste facade vil næsten altid være en glasfacade, mens den inderste enten kan være en glasfacade eller en "facade med vinduer". 

Luften i hulrummet vil være varmere end udeluften, og danner dermed en bufferzone mellem ude og inde. Det giver flere fordele (se neden for).

Det er ikke helt enkelt at få en dobbelt facade til at fungere efter hensigten. Det vil normalt være nødvendigt med grundige beregninger og simuleringer for at få klarhed over, hvordan luftstrømme og temperaturer omkring bygningen opfører sig ved forskellige vejrforhold. 

Energibesparelse eller lappeløsning

Dobbelte facader er meget ofte glasfacader, der generelt er problematiske i forhold til energiforbrug og indeklima. I mange tilfælde afbøder fordelene ved dobbeltfacader blot ulemperne ved glasfacaderne - og man kunne have opnået den samme energibesparelse langt billigere ved at lade en større del af facaden være lukket.

Det ændrer dog ikke ved, at en velplanlagt dobbeltfacade kan have energimæssige fordele - men den giver altså ikke per automtik et lavere energiforbrug.

 

Fordele

  • Mulighed for naturlig ventilation gennem åbne vinduer, uden at det medfører gener fra støj og kraftige vindstød. Det er især en fordel i højhuse, hvor det ellers kan være umuligt at have åbne vinduer. 

  • Mindre varmetab, større tilskud af passiv (sol)varme.

  • Passiv forvarmning af luftindtaget ved naturlig ventilation.

  • Solafskærmning kan placeres i hulrummet, hvor den sidder beskyttet og ikke så udsat for ødelæggelse fra vind og vejr. Samtidig er effekten næsten lige så god som for en udvendig solafskærmning. 

  • Mulighed for at reducere overophedning med et højt luftskifte i hulrummet. En stor del af solvarmen kan ventileres væk inden den når ind i bygningen. 
    OBS! Hvis ikke den varme luft ventileres væk, kan dobbeltfacaden øge overophedningen.

 
Dobbeltfacade på DR Byen, København
 

 

Ulemper

  • Vanskelig projektering; 
    dårligt indeklima, hvis facaden ikke fungerer rigtigt

  • Den yderste facade reducerer dagslysmængden gennem den inderste facade

  • "Filter" på udsigten, hvilket ikke alle bryder sig om.

  • Stort areal forbrug (afhængig af hulrummets dybde)

  • Mulige brandspredningsproblemer

  • Højere anlægsudgifter

  • Højere vedligeholdelses omkostninger

 
 
 
 
 



 

Commerzbank, Frankfurt. 
Dobbeltfacaden giver mulighed for naturlig ventilation uden træk på 50. etage.

 

Forskellige typer

Dobbeltfacader er ikke bare dobbeltfacader. Der er mange måder at udforme dem på. Glasareal, materialer, termisk masse, opdeling, luftåbninger, orientering, ventilationsform osv. er nogle af parametre, der har betydning.

De kan til en vis grad være fleksible, så de kan fungere på forskellig måde alt efter vejret og årstiden.

Dybde

  • Smalle (10-20 cm)
  • Dybe (50 cm - 2 m)
     
  • Opdeling

    • Horisontal opdeling for hver etage
    • Ingen horisontal opdeling
    • Skaktfacade, hvor hovedparten af facaden er opdelt horisontalt i felter, som er forbundet til lodrette skakte (felte)r uden opdeling; skakte kan give opdrift til naturlig ventilation (se også solskorstene)
    • Isolerede felter - 3G vinduer 

    Ventilation

    • Naturlig
    • Mekanisk
    • Hybrid

    Luftretning

    • Nedefra og op ("skorstenseffekten")
    • Luft i hulrummet kommer udefra (luftindtag)
    • Luft i hulrummet kommer indefra (afkastluft)
    • Luften i hulrummet har ikke kontakt med indeluften - fx hvis den opvarmede luft i hulrummet ventileres bort for at mindske overophedning  
       



    Læs mere    
         
     

    DR Byen

         
     

    Debis Haus, Berlin (pdf) 

         
     

    Commerzbank, Frankfurt 

     
     
    > 3G Vinduer
    > Naturlig ventilation
    > Solskorstene
    > Solafskærmning
     
    > Harris Poirazis: "Double Skin Façades for Office Buildings",

    Lund University, Institute of Technology, 2004.  Report EBD-R--04/3

     

    BPS publikation 131 / 2000:
    "Fem glasfacader - optimering af energi og komfort"

     
     
    Redaktion La+k
    Fotos La+k
    Research og tekst Lena Gerlach og Tove Lading, La+k
    Opdateret Maj 2008