Paustian, København - af Utzon Arkitekter. De to ovenlys giver dagslys til det indre i den kompakte bygning. Vinduer i facaden mod havnen giver udkig og dagslys ved arbejdspladserne. Bygningen har et stort tagudhæng, der skygger og forhindrer generende direkte sollys 

Udnyttelse af dagslys er en væsentlig kilde til energibesparelse, og dagslys giver bedre lyskvalitet og bedre trivsel end kunstlys.

Godt dagslys er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med store vinduesarealer, og især ikke i energieffektive bygninger. Store glasfacader betyder øget risiko for overophedning, og dermed øget energiforbrug til ventilation og køling. Solafskærmende glas kan reducere problemet, men vil så til gengæld forringe dagslysforholdene og øge behovet for kunstlys.

Der er også et skisma imellem ønsket om at øge bygningers kompakthed for at mindske energiforbruget, og hensynet til et om godt dagslys i hele bygningen.

Bebyggelsesplan og orientering

Overvejelserne om dagslys starter allerede med de første skitser på bebyggelsesplanen. En forudsætning for godt dagslys inde i bygningen er naturligvis, at der er dagslys udenfor bygningen. Især i tætte byområder er det ikke altid en selvfølge.

Trivsel og dagslys

Statens Byggeforskningsinstitut gennemførte i 1999 en af de største undersøgelser i nyere tid af sammenhængen mellem vinduer, dagslys og brugertilfredshed i 20 kontorbygninger. Mere end 1800 brugere er blevet udspurgt. Undersøgelsen har bl.a. ført til følgende hovedkonklusioner:

• Tilfredsheden er generelt størst hos de personer der har arbejdspladsen tæt ved vinduet.

• Ved vinduer med solindfald (mod øst, syd og vest) er tilfredsheden størst hvis glasarealet udgør mellem 25 og 35% af facaden. 

• Brugerne lægger vægt på at kunne se ud, at kunne følge vejret samt at kunne åbne vinduet. Det vejer tungere end risikoen for for høj rumtemperatur og blænding.

• Mange har tændt for det elektriske lys, selv om de egentlig ikke ønsker det, og selv om det ikke er nødvendigt.

• Generelt er utilfredsheden stigende, jo flere personer der arbejder i i et lokale; utilfredsheden falder, jo bedre dagslyset er.

Hele undersøgelsen er gengivet i SBI-rapport 318: Vinduer og dagslys - en feltundersøgelse i kontorbygninger, 71 s. 1999.

Læs mere - download som pdf her.

Vinduers andel af facadearealet

Hvor stor en andel af facaden, der bør være vinduer, afhænger blandt andet af, hvor meget dagslys der rammer facaden. Det er derfor en god idé at analysere dagslysforholdene på facaden, og lade vinduesandelen påvirke af resultaterne - en facade behøver ikke nødvendigvis at have samme størrelse vinduer over det hele.

Ved vinduer med solindfald (mod øst, syd og vest) viser en undersøgelse foretaget af SBi, af brugertilfredsheden, er størst, når glasarealet udgør mellem 25 og 35% af facaden.

Se 4D konkurrenceprojekterne fra team 1 og team 4.

Kompakte bygninger

Det er både energimæssigt og økonomisk en fordel, at en bygning er så kompakt som muligt. Jo mindre klimaskærmen er i forhold til etagearealet, jo mindre energi skal man bruge pr. m² for at holde en passende indetemperatur.

Det er imidlertid vanskeligt at få tilstrækkeligt dagslys ind i midten af en stor og kompakt bygning. Det er endnu vanskeligere at give mulighed for udsyn, som er vigtigt for trivslen.

Bygningens udformning vil derfor ofte være et kompromis mellem en meget kompakt bygning og ønsket om gode dagslysforhold men der er naturligvis forskellige tiltag man kan bruge for at sikre godt dagslys i kompakte bygninger.

Bygningens snit

Højt placerede vinduer giver mere lys længere inde i bygningen. Man kan få lyset længere ind ved fx at lade nedhængte lofter stoppe i en afstand fra facaden, så vinduerne kan placeres højere.

Der kan tænkes mange andre måder at bearbejde bygningens snit, så dagslyset kan komme længere ind i bygningen.

Lysreflektorer

Reflektorer kan placeres både indvendigt og udvendigt og har til formål at bringe dagslys længere ind i rummet. Det er ikke nogen ny idé: traditionelle gamle dannebrogsvinduer er udformet, så de reflekterer lyset og sender det længere ind i rummet. Derfor har vinduer også traditionelt været hvidmalede indvendigt.

Udvendige reflektorer kan integreres i en solafskærmning.

Lofter kan også udnyttes som reflektor.

Atrier og lysskakte

Atrier eller lysskakte med ovenlys i taget kan være med til at bringe dagslyset ind i dybe bygninger. Når bygningen er på flere etager mister man noget etageareal, men til gengæld kan man opnå arkitektoniske fordele.

Atrier og skakte kan også bruges til naturlig ventilation. Atrier kan indrettes til små oaser i bygningen, der evt kan kompensere for manglfuldt udsyn til det fri, og dermed bidrage til øget trivsel udover forbedrede dagslysforhold 

Placering af funktioner

Ved at placere de funktioner, hvor man ikke opholder sig længere tid ad gangen, hvor der er mindst dagslys, mindskes konsekvenserne af at der er utilstrækkeligt dagslys.

Ingeniørforeningens hus fik store glasarealer ud mod havnen. For at reducere overophedningen, anvendte man solafskærmende glas. 
Som det fremgår af billedet - der viser en åben glasdør - tager denne type glas ret meget lys, og øger dermed også behovet for kunstig belysning. 
Nogle opfatter det som ubehageligt at opholde sig i rum, hvor dagslyset filtreres gennem solafskærmende glas. Det er imidlertid ikke undersøgt til bunds, hvilken effekt det har på personer, der opholder sig dagligt under disse forhold. 
Man kan godt forestille sig, at det kan have en betydning for sundheden, parallelt til at nogle mennesker udvikler vinterdepressioner i den mørke tid p.g.a. mangel på sollys.

Det skal retfærdigvis nævnes, at ikke alt solafskærmende glas er mørkt. Man benytter i stigende grad glas, der reflekterer sollyset i stedet for at filtrere og farve det.

Blænding

Hvis der er stor forskel på lysstyrken forskellige steder i et rum, vil det opleves som ubehagelig blænding.

Lyse vinduesomgivelser nedsætter risikoen for blænding, fordi forskellen på det lyse rudearel og omgivelserne bliver mindre.

Flere mindre vinduer giver mindre blænding end et stort, fordi lyset bliver fordelt bedre.

Vinduets detaljering har også en betydning. Profilerede rammer og karme, samt sprosser bidrager til at fordele lyset og gør overgangen til rudearealet mindre skarp.

Hvis vinduerne har direkte sol bør der være mulighed for solafskærmning. Indvendig solafskærmning er den enkleste løsning på blændingsproblemer, men har kun begrænset effekt på overophedning.

Glastype

Lystransmittansen skal naturligvis tages med i overvejelserne, når der vælges glastype.

Der er for tiden meget fokus på vinduers varmetab, men flere lag glas har en lavere lystransmittans, så vinduerne skal være større for at give den samme mængde lys - og da vinduerne under alle omstændigheder har et højere varmetab end lukket facade gælder det om at finde den rette balance.

Pas på brede rammer og karme

Hvis man udelukkende fokuserer på varmetabet fra rammer og karme, kan man komme til at vælge meget brede konstruktioner i stil med tyske passivhus vinduer.

Med en bred ramme/karmkonstruktion skal der et større vindue til for at få samme mængde dagslys, og selv den mest velisolerede karm isolerer dårligere end en velisoleret væg, så rent energimæssigt er det som regel en fordel at vælge en smallere ramme og karm.

Se > Passivhusvinduer.