Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

 

Bahrain World Trade Centre bliver det første højhus i verden med integrerede vindmøller. De 240 m høje tårne med kontorer, hotel og indkøbscenter bærer tre vindmøller imellem sig, monteret i 80, 120 og 160 m's højde. norwin@norwin.dk.

Vindmøllerne vil kunne dække ca. 10-15% af bygningens samlede el-forbrug. Bygningen tages i brug i 2008.

Set udfra et energiøkonomisk synspunkt kan møllerne ikke betale sig. De forventes dog alligevel at blive en god forretning for bygherren, fordi markedsprisen på det spektakulære byggeri vil være højere.

Møller og knowhow er leveret af det danske firma Norwin A/S, mens broerne er designet af Rambøll A/S.


Yderligere oplysninger: Norwin A/S,

 

 

 
To projekter med bygningsintegreret vindenergi er p.t. under planlægning i London. 
I London er det blevet et krav, at nye bygninger skal være selvforsynende med en vis %-del af energiforbruget. Dét har - sammen med muligheden for at bruge vindmøllerne til at give bygningerne identitet - skabt en øget interesse for bygningsintegreret vindenergi.

Ill. Norwin A/S. Yderligere oplysninger
norwin@norwin.dk.  

 

 

 

 

 

 

   

bygningsintegreret vindenergi

 

 

Ideen om at montere vindmøller på bygninger dukker op med jævne mellemrum. Det er dog langt fra uproblematisk, fordi vindmølleteknologien ikke er udviklet i forhold til bygningsintegration. Desuden er effekten lille, sammenlignet med traditionelle vindmøller pladeret i det åbne land eller på havet. Bygningsintegreret vind handler derfor ikke om "bæredygtighed", men om profilering.

Bygningsintegreret vindenergi handler principielt om to typer vindmøller:

  • små lav-volts møller (12 eller 24 V)

  • "rigtige" vindmøller, dvs. turbiner af samme type, som placeres i landskabet


De små lavvoltsmøller har en begrænset produktion, og har mest relevans for mindre huse i det åbne land - og her ville man ofte med større fordel kunne placere en selvstændig større vindmølle.

Bygningsintegreret vindenergi med "rigtige" vindmøller er mulig på højhuse. Der er til dato kun realiseret ét projekt med rigtige vindmøller, men flere er undervejs. 

Det umiddelbare fremtidige potentiale knytter sig nok mest til spektakulære højhusprojekter. 

 

hvad er problemeT? 

De "store" bygningsintegrerede vindmøller har et vingefang på 10-30 m, og er i virkeligheden små almindelige vindmøller som dem, vi kender dem fra landskabet. De svarer i størrelse til de møller, der var almindelige for 15-20 år siden.

I sammenligning med nutidens vindmøller er produktionen meget lille, men derfor kunne det selvfølgelig godt være et væsentligt bidrag til energiforsyningen af den enkelte bygning.

Det er dog ikke helt uproblematisk at bygge vindmøller ind i en bygning:

  • Støj
    - kan genere både bygningens brugere og omkringboende. I praksis kan man ikke have åbne vinduer i en bygning med vindmøller.

  • Vibrationer 
    - møllernes rotation kan give vibrationer i bygningen.

  • Sikkerhed
    - sikkerhedskravene vil være skærpede for vindmøller i bymæssig bebyggelse.

  • Omkostninger
    - det vil give mere energi for pengene at investere i hav- eller landplacerede vindmøller, men det profilerer ikke bygningen. I Bahrain WTC er det vurderingen, at de bygningsintegrerede vindmøller har øget bygningens markedsværdi så meget, at merudgiften vil tjene sig hjem.

  • Kontekst
    Bygninger med vindmøller skal stå frit eller rage højt op over de omkringliggende bygninger, hvis de skal kunne udnytte vinden. Det vil i praksis begrænse potentialet. 
    Det betyder også, at det primært vil dreje sig om bygninger af en højde, der ikke opføres i Danmark.

 

Læs mere

> Om Bahrain WTC 

 

Redaktion La+k
Fotos Norwin A/S, Rambøll A/S
Research og tekst Frank Petersen, Tove Lading
Opdateret Maj 2008