Rockwool Research Centre
Energi og indeklima
|
|
|
|
|
|
Energiforbrug
|
2001
(kWh/m2/år)
|
2005
(kWh/m2/år)
|
Basisenergiforbrug
|
15
|
15
|
Linietab fundament
|
10
|
3
|
Vinduer/rammer
|
10
|
10
|
Manglende "gratisvarme"
|
10
|
10
|
Diverse
|
6
|
1
|
Total
|
51
|
39
|
|
|
|
|
|
| |
|
|
| |
|
|
målinger
|
|
Energiforbruget var fra starten væsentligt højere end beregnet, hvilket havde flere årsager:
- Kuldebroer ved fundamenter og varmepaneler
- blev udbedret ved en mindre ombygning.
- Vinduerne: beregningsmetoden tog ikke tilstrækkeligt højde for varmetabet gennem kantprofiler og ramme/karm-konstruktion.
- Styringssystemet var ikke var ordentlig indreguleret
- Færre ansatte end forudsat i varmeberegningen, og dermed også mindre gratisvarme fra mennesker og computere.
- Beregningsmetoder altid er teori, og vil derfor nærmest pr. definition afvige fra praksis. Fx går man i beregninger ud fra en rumtemperatur på 20oC, mens normaltemperaturen i virkeligheden ligger på 22-23oC.
Nogle af årsagerne har det været muligt at gøre noget ved - kuldebroer og indregulering af styresystemet -, mens man er nødt til at acceptere de andre faktorer. Det siger noget om, at man skal være forsigtig med at stole alt for fast på beregninger. De beregningsmetoder, man bruger i dag, er dog bedre end dem man brugte i slutningen af 1990'erne.
Siden opførelsen har SBI løbende fulgt byggeriet med målinger af bygningens indeklima og energiforbrug, for derved at gøre det muligt for Rockwool at foretage ændringer de steder hvor forbruget overstiger de fastsatte mål.
|
| |
| |
|
Alle byggematerialer blev vejet, inden de blev kørt ind på byggepladsen, og alle rester, affald m.m. blev vejet inden det blev kørt ud.
Derfor ved Rockwool helt præcis, hvor mange materialer der er brugt - helt ned til mængden af dét rengøringsmiddel, der blev brugt til slutrengøringen. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
Orientering
Bygningens funktioner er orienteret meget bevidst i forhold til verdenshjørnerne. Arbejdsrummene er primært orienteret mod nord og vest for at reducere det direkte solindfald i arbejdstiden. Det mindsker behovet for ventilation og køling, og dermed energiforbruget.
Mod syd ligger et gangareal langs en tung væg, hvis termiske masse kan absorbere varme.
Sydfacaden har i øvrigt et stort udhæng, hvilket begrænser det direkte solindfald om sommeren.
> Orientering
|
| |
|
|
|
|
|
 |
|
Lufttæt konstruktion
Klimaskærmen er lufttæt, hvilket mindsker varmetabet. Infiltration gennem facaden er 0,01/H. Det svarer til at luften i kontoret udskiftes 0,01 gang pr. time. Normalt regnes der i nybyggeri med en infiltration på ca. 0,2/H.
En lufttæt konstruktion skal altid følges af en kontrolleret ventilation.
Højisolering
Der er brugt store isoleringstykkelser i byggeriet:
- Vægge 450 mm Rockwool
- Lofter 500 mm Rockwool
- Gulve 250 mm Rockwool
|
|
|
|
 |
|
Lavenergiruder
Byggeriet har lavenergiruder med med gasfyldning og coating, og med en center U-værdi på 0,85.
> Lavenergiruder
OBS! Varmetabet gennem vindueskonstruktionen er beregnet efter normerne i 1999. På det tidspunkt blev der ikke taget hensyn til kuldebroen i termorudernes afstandsprofiler. Det er en af årsagerne til at energiforbruget er højere end beregnet.
|
|
|
|
|
|
|
Naturlig ventilation
Ventilationsluften trækkes ind i bygningen gennem små, højtsiddende ventilationsvinduer på hver etage og ud, gennem et langsgående vinduesbånd, på tagets vestside. 185 lokale registreringer af temperatur, vindhastighed, nedbør, fugtighed samt indeluftens indhold af CO2 afgør hvor og hvor længe der skal ventileres. Medarbejderne kan overstyre det automatiske system ved at regulere vinduer og varmeanlæg manuelt.
Fra toiletter og tekøkkener er der mekanisk ventilation.
Natkøling
I sommermånederne åbnes der for den naturlige ventilation om natten, så natteluften kan køle huset ned.
Termisk masse
En kerne med tunge vægge oplagrer henholdsvis. varme eller kulde. De tunge vægge afgiver kulde fra natkøling om sommeren, og varme fra passiv solvarme om vinteren.
|
|
|
|
|
|
|
Intelligent styring
Varme og ventilation styres automatisk på baggrund af en række målinger af temperatur, vindhastighed, luftfugtighed og CO2 indhold. Ud over at regulere varmen og den mekaniske ventilation, åbner og lukker systemet også for vinduer, så også den naturlige ventilation fungerer automatisk.
Systemet kan overstyres manuelt, så medarbejderne selv kan påvirke indeklimaet. Det giver større tilfredshed, og i øvrigt også større tolerance overfor udsving i fx temperaturen. Man kan bedre leve med at der er lidt for varmt eller koldt, hvis man selv kan gøre noget ved det.
Indeklimaet blev simuleret ved hjælp af programmet Tsbi 3, et EDB-program udviklet af SBI til termisk simulering af bygninger og installationer.
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
Indeklima
Luftkvalitet
Luftkvaliteten, vurderet ud fra CO2-koncentration, er generel god eller acceptabel hele året.
Lys
Dagslys har været prioriteret højt og glasarealet er stort. Glasarealet udgør ca. 35% af etagearealet. Kunstlys reguleres automatisk efter dagslysniveauet.
KØLING
Om sommeren kan temperaturen holdes nede på et acceptabelt niveau med natkøling.
Støj
Rockwool er primært indrettet med storrumskontorer, hvor støj kan være en belastning.
En spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne viste, at mange følte sig generet af andres samtaler.
Derfor er der efterfølgende blevet opsat støjskærme og lydabsorberende materiale på vægge.
OPvarmning
Opvarmningen sker med et traditionelt vandbåret system med konvektorgrave langs facaden ud for glaspartierne og radiatorer placeret ved skillevægge og lignende.
Det er kun nødvendigt at koble varmeanlægget til i meget kolde perioder, eller når huset f.eks. har været lukket, fx i forbindelse med juleferie, og der derfor ikke har været naturlig varme fra medarbejdere, PC-udstyr m.v.
Opvarmningen sker med naturgas.
|
|
|
|
 |
|
Solfangere
33 m2 solvarmepaneler på taget sørger for varmt brugsvand til toiletter og baderum.
> Solfanger
|