Er forholdene sammenlignelige? 

Vil energiforbruget være lige så lavt, hvis skolen var bygget i Danmark?

Umiddelbart ligner klimaet i Frankfurt-området det danske.

Dagtemperaturerne om sommeren ligger ganske vist er en smule højere i Frankfurt, men det har ikke den store betydning for en skole, der er lukket i den varmest periode. Resten af året ligger gennemsnitstemperaturerne stort set på niveau med de danske. 

Der er imidlertid flere solskinstimer forår og efterår, hvilket giver et større tilskud af passiv solvarme i en del af varmesæsonen. Vinterdagene er også længere, hvilket giver mere dagslys.

Derfor vil energiforbruget i Danmark formentlig være lidt højere.

Er passivhus-konceptet løsningen?

Passivhuse har et lavt energiforbrug - men det er ikke altid ensbetydende med et lavt energibehov.

Passivhuskonceptet fokuserer især på varme. For mange erhvervsbygninger og institutioner er overophedning - og elforbruget til at nedbringe den - imidlertid et større problem.

Passivhuse skal leve op til den tyske norm for et acceptabelt niveau for overophedning på max. 10% af den tid, hvor bygningen anvendes - men det kan også være ganske meget, især i et kontorbyggeri.

Problemet er ikke så stort for en skole, der jo holder ferielukket i den periode, hvor overophedningen er værst.

Figuren viser det målte energiforbrug i et år 2005 - 2006.

Det totale energiforbrug til opvarmning, ventilation, belysning, kopimaskiner, computere etc. er lidt over 50 kWh/m2, hvilket er lavt.  

Varmeforbrug 

Passivhuskriteriet for varmeforbrug er max 15 kWh/m²a.

I tabellen er vist forbruget i én sæson, 2005-06, men der er målt gennem flere år.

Det første år blev der målt et varmeforbrug på 25,4 kWh/m²a. Det viste sig at der var et unødvendigt stort varmetab fra køkkenet. Justerer man tallene for det, får man et varmetab på 22 kWh/m²a - bedre, men stadig 47% højere end kriteriet.

Den efterfølgende vinter, som var mild, gav et varmeforbrug på 14,5 kWh/m²a. 
Udover klimaet kan en bedre indregulering, flere børn og lærere samt bedre disciplin m.h.t. udluftning også have medvirkende til det lave forbrug.

Men alt i alt må man konkludere, at skolen ikke overholder passivhus-kravene til varmeforbrug.

En mulig årsag kan måske være, at der er et større ukontrolleret varmetab end beregningerne forudsætter, fordi der ikke er taget højde for at alle skolebørn skal ud i skolegården én gang i timen.

Primær energiforbrug

Primær energiforbruget er det vægtede, totale forbrug.
Vægtningen sker i forhold til, hvor belastende de forskelllige energikilder er.

Skolens primær energiforbrug er ca. 59 kWh/m²a. Heri er ikke medregnet el-produktion fra solcellerne.

Det meget lave primær energiforbrug skyldes dog til dels den meget lave faktor for træpiller. Havde skolen været opvarmet med gas, havde tallet ligget på 85,2 kWh/m²a. Hvis man omregner dette tal til energirammen fra det lokale bygningsreglement (der kun omfatter el til bygningsdrift), så er forbruget ca. 43% lavere end hvad der kræves.

Sammenligning med danske forhold

Hvis skolen lå i Danmark, ville forbruget være højere, bl.a. fordi solen skinner mere i Frankfurt forår og efterår, og derfor giver større tilskud af passiv solvarme, og fordi dagen er længere om vinteren og der er mere dagslys.

I det danske bygningsreglement er det kun en del af el-forbruget, der medregnes i primær energiforbruget. Al varmenergi (der ikke kommer fra el) vægtes med faktor 1, uanset om det er fjernvarme, pillefyr eller oliefyr. El vægtes med faktor 2,5. Desuden benytter man som tidligere nævnt bruttoareal og ikke nettoareal.

Lufttæthed

Lufttæthed er en forudsætning for at kunne udnytte et varmegenvindingsanlæg effektivt - ellers vil der være for meget varm luft, der slipper ud uden om anlægget.

Skolen overholder passivhuskravet på:  n₅₀ = 0,6 1/h, da målingerne viser n50=0,46 1/h.
For store bygninger beregnes også q50, hvor tryktabet sættes i forhold til bygningens klimaskærmareal. Derved fås q50 =0,84 m³/m²/h - hvilket ifølge passivhusinstituttet kunne være bedre. En af årsagern kan være, at de lufttætte membraner ikke er klæbet til betondækket som de burde, men derimod til plader ovenpå isoleringen.

I en skole vil der næsten pr. definition være et vist ukontrolleret varmetab, fordi eleverne én gang i timen skal ud i skolegården og ind igen. Det kan måske være medvirkende årsag til, at varmeforbruget er højere end beregnet.

Ventilation og Varmegenvinding 

effektivitet

For hver forbrugt kWh el genvindes 8,9 kWh varme. 

Vægtes disse tal efter de faktorer, som man i Danmark benytter ved beregning af primær energiforbruget, får man en effektivitet på ca. 3,6.
 

På den baggrund kan man diskutere, om varmegenvinding er det rigtige valg, eller om det bedre ville kunne betale sig at skrue op for pillefyret.
Men man kan også diskutere, om faktor 0,2 er den rigtige vægtning for varmeforbruget.

Under alle omstændigheder kan man ikke alene gøre et ventilationsanlæg med varmegenvinding op i energiforbrug, men må også tage det forbedrede indeklima med i vurderingen. Og netop i et skolebyggeri har det høj prioritet.

En dansk beregning - hvor varme tæller med faktor 1 og el med faktor 2,5 - ville give en effektivitet på ca. 3,6.

Passivhus instituttet mener i rapporten, at yderligere effektivisering er muligt.

Projektet er nogle år gammelt, og i dag (2008) findes der varmegenvindingsanlæg på markedet, som er op til dobbelt så effektive.

Styring 

Ventilationsanlæggene er tidsstyrede. Der er fastlagt et standard ugeskema, og afvigelser fra dette skal angives i tidsstyringen.

Det hænder naturligvis at der sker fejl. Fx har et af anlæggene kørt en hel juleferie. I forbindelse med en brandøvelse var styresystemet faldet ud. Derefter var der et af ventilationsanlæggene der slet ikke kørte, mens to andre kørte for fuld kraft hele tiden.

I begyndelsen af 2007 blev hele styringen og tidsskemaet gennemgået af driftspersonalet og leverandøren med henblik på en optimering. Det førte til en reduktion af den samlede driftstid på ventilationsanlæggene, hvilket vil nedbringe el-forbruget og reducere varmetabet. 

Måleprogram

Passivhusinstituttet har gennemført omfattende målinger af energiforbrug og indeklima på skolen. 
Der foreligger en grundig rapport på tysk, som kan downloades her.

Det er meget nyttigt, at der foretages målinger på byggerier efter de er opført. Kun på den måde kan man få viden om, hvad der rent faktisk virker og hvad der ikke gør, og om de mange mere eller mindre ejendommelige fejl, der enten fører til et højere energiforbrug eller til et dårligere indeklima.

Det kan ikke undgås, at der er fejl, især ikke i et komplekst byggeri. I skoleprojektet viste mange af fejlene sig at være ret enkle at korrigere, og det har haft betydning for optimeringen af energiforbrug og indeklima.
Der er dog mange fejl, som man kan tvivle på var blevet opdaget, hvis ikke måleprogrammet havde afsløret dem.

Indkøring, fejlfinding og optimering 

I store komplekse bygninger vil der nok altid være en indkøringsfase - hvad enten de er energieffektive eller ej. Og jo mere komplicerede, avancerede og "intelligente" anlæg og styringssystemer er, jo vanskeligere er de at indregulere.

Evalueringen af skolebyggeriet viste, at der er et stort behov for kvalificeret indkøring og overvågning af komplekse VVS-anlæg.