Temperaturer

Overophedning

Kravet i Frankfurt-området er, at temperaturen højst må overstige 27^oC i 10% af den tid, hvor bygningen er i brug. 

I skolen er der kun i ganske få tilfælde målt temperaturer over 25 ^oC i klasselokalerne, så den er væsentligt bedre end den tyske norm.
De gode sommertemperaturer skyldes formentlig en kombinationen af udvendig solafskærmning, natkøling og termisk masse.
Det spiller selvfølgelig også ind, at skolen er lukket i den varmeste sommerperiode, hvor der er størst problemer med overtemperatur.

komfort

For at opnå en god komfort bør forskellen mellem væggenes overfladetemperatur og rumtemperaturen højst være 3^oC. På Frankfurt-skolen er forskellen generelt under 1^oC, hvilket primært skyldes det meget lille varmetab gennem klimaskærmen.

Isolering og varmetab

Ydervægge

Vinduer

Tag

Terrændæk og fundament

• Grunden skråner, hvilket gjorde isolering under terrændækket vanskelig
• Der er isoleret med 100 mm mineraluld ovenpå terrændækket, men bærende ydervægge og stolper danner kuldebroer
• Beregnet U-værdi 0,35 
• Det var alligevel nødvendigt med randfundamenter ned til frostfri dybde
• Randfundamenterne er gjort lidt dybere og isoleret.
• Med tiden varmes jorden indenfor de isolerede randfundamenter op, og derved mindskes varmetabet
• Konceptet er kun brugbart til bygninger med et ret stor husdybde 

Luftens CO₂ indhold

De tyske sundhedstekniske regler siger, at for rum med ventilationsanlæg, skal udluftningen tilrettelægges så luftens CO2 indhold ikke overskrider 1500 ppm.

Når ventilationsanlægget kører som det skal, kommer CO₂ indholdet stort set aldrig over grænseværdien. Når grænseværdien har været overskredet, har det som regel været fordi der har været flere personer i lokalet end ventilationsanlægget er dimensioneret til, eller fordi man fx ved forældremøder har glemt at ændre tidsskemaet for hvornår ventilationsanlægget skal køre.

Der har været længere perioder hvor ventilationsanlægget ikke har kørt som det skulle. På baggrund af overraskende høje koncentrationer af CO₂ kontrollerede man ventilationsanlæggets strømforbrug, og det viste sig, at ventilationsanlægget ikke kørte som det skulle. Da fejlen blev rettet faldt CO₂ koncentrationerne til det forventede niveau.

Luftens VOC indhold

Luftens indhold af VOC (volatile organic compounds) stiger, når  ventilationsanlæg ikke kører.

Man måler på luftens indhold af VOC. Måleudstyret kræver imidlertid megen kallibrering for at være retvisende og give eksakte tal. 
Derfor har man valgt i højere grad at bruge målingerne som en indikator for hvornår der er behov for ventilation. 

Det har ført til at man har valgt at  lade ventilationsanlægget køre et par timer inden skolestart for at kunne starte dagen med den bedst mulige luftkvalitet.

Ligesom kraftig isolering, er mekansik ventilation med varmegenvinding en fast del af passivhus konceptet.

Afkastluften og indsugningsluften passerer hinanden i en varmeveksler, så en del af varmen fra afkastluften overføres til indblæsningsluften.

Jo større forskellen er på inde- og udetemperatur, jo mere varme overføres fra afkastluften til indblæsningsluften.

Der er stillet krav til ventilationsanlæggenes effektivitet:

- strømforbrug i forhold luftmængde

- hvor meget skal indblæsningsluften varmes op i varmeveksleren

Tæthed

Skal varmegenvinding fungere effektivt, er det nødvendigt at bygningen er meget tæt, så størsteparten af luften passerer varmeveksleren. 
Kravet til passivhuse er: n₅₀ = 0,6 1/h.  Store bygninger har et mindre overfladeareal i forhold til rumfanget, og derfor er det lettere at få dem til at leve op til kravet end det er er ved små bygninger.

Målingerne viser n50=0,46 1/h så bygningen lever op til kravet - på trods af, at der visse steder er konstateret fejl i udførelsen af tætningen.

Luftfugtighed 

Lav luftfugtighed udgør et større problem på en skole end i en bolig.

I boliger har man fugtafgivelse fra badning, madlavning osv.

I klasselokaler er der ikke anden fugtafgivelse end fra de personer, der opholder sig i rummet. I opvarmningssæsonen bliver luftfugtigheden så lav, at det kan være et problem.

Der ikke rigtig er nogen god mulighed for at sikre mere fugtafgivelse. Derfor søger man at begrænse ventilationen mest muligt, når lokalerne ikke er i brug (og hvor der ikke er personer som "naturlige luftfugtere").

Termisk masse

Den bærende konstruktion af jernbeton udgør en termisk masse, der udligner temperatursvingninger i løbet af døgnet.

Natkøling

Udvendig solafskærmning

Udvendig solafskærmning er langt mere effektiv mod overophedning end indvendig solafskærmning. Når temperaturerne bliver for høje bliver der ventileret mere, der kan derfor spares ganske meget elektricitet ved at forebygge overophedning.  

Den udvendige solafskærmning styres således, at den lader tilstrækkeligt lys komme ind, når lokalerne er i brug, og lukker mere til når lokalerne ikke er i brug.

Solceller

Varmeforsyning

Varmebehovet dækkes med et træpillefyr, der viste sig at være billigere end fjernvarme fra et affaldsforbrændingsanlæg. 
Efter passivhus standarden vægtes energi fra træpiller med faktor 0,2, når primærenergi forbruget udregnes.

Hvorvidt fjernvarmen ville have været et mere bæredygtigt valg, kan være vanskeligt at afgøre, og det kan også ændre sig i bygningens levetid. 
Fjernvarme fra affaldsforbrænding vil dog som regel være den mest bæredygtig varmeforsyning, og regnes i andre projekter også som "grøn energi".