Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

NCC

Energi og Indeklima

 

 

 

 

 


 

 

 

Målt energiforbrug

  • gennemsnit 79 kWh/m2/år (2005)
  • uden serverrum 58 kWh/m2/år.
 

Fordeling

  • 46% på etageforbrug (tekøkken, printere, belysning etc.)
  • 24% på drift og køling af serverrum (ammoniak køleanlæg)
  • 11% på VAV køling (Variable Air Volume)  og styring af klimaanlæg
  • 10% på andet (elevatordrift, kantine etc.)
  • 9% på ventilation
 

 

elforbrug

NCC har prioriteret et godt indeklima, og har valgt en høj grad af passiv klimatisering med naturlig ventilation og natkøling.

El-forbruget er lavere end i tilsvarende byggerier, hvor klimatiseringen klares med mekanisk ventilation og køling. Bygningen har dog ikke et lavere varmeforbrug.

Bygningen er projekteret efter BR 95 med de energikrav, der var gældende den gang. 

NCC gennemfører en væsentligt mere detaljeret måling af energiforbruget end de fleste andre virksomheder. Derfor er det  muligt - i modsætning til fx virksomhederne på Kalvebod Brygge - at se, hvad el-forbruget er gået til.

Målinger er et vigtigt redskab, hvis man løbende ønsker at optimere og nedbringe energiforbruget.

 

 

 

 

 




 

 
Læs mere
> Solafskærmning
 

 
 

Orientering

De  fleste arbejdspladser ligger mod mod nord, vest og øst, og kun få ligger mod syd. Her ligger tilgengæld kantinen, så alle kan få glæde af sollys i frokostpausen.

Orienteringen i forhold til verdenshjørnerne er med til at mindske energiforbruget til ventilation og køling, fordi det reducerer det direkte solindfald på arbejdspladserne.

Solafskærmning

Facaderne mod vest, nord og øst har både udvendige persienner og rullegardiner. Al solafskærmning styres automatisk. I tilfælde af kraftig blæst ruller de udvendige persienne op.

Den sydvendte facade har et stort udhæng, der skygger for solindfald i foyer og atrium.

 
 
 
 



 
 
 
Læs mere

> Naturlig ventilation 
> Natkøling

 
 

Naturlig ventilation

Smalle vinduesbånd under loftet i alle kontorområder og møderum arbejder sammen med ovenlysvinduerne i atriet.

Når systemet "vurderer", at luftkvaliteten i et område af bygninen bør skiftes ud, åbnes der for de smalle vinduesbånd og for de ovenlysvinduer, der er tættest på området. Den termiske opdrift i atriet sørger for et kraftigt gennemtræk i ½-1 minut. Det kraftige gennemtræk opfattes ikke et nævneværdigt problem for de ansatte - snarere som en mulighed for en ekstra kaffepause i ny og næ.

En rumhøjde på 3 m på alle etager sørger for mere frirum, så udluftningen ikke skaber for meget turbulens omkring borde, apparater og personale. Den ekstra frihøjde er yderligere med til at øge mængden af dagslys ved arbejdspladserne (lyset kommer længere ind i rummet).

 

 

Atrium

Det centrale atrium giver opdrift til den naturlige ventilation. Det store volumen er yderligere med til at reducere behovet for ventilation og køling, fordi der er mere "luft pr. medarbejder".

Natkøling

Om natten åbnes de smalle vinduesbånd i facaden og ovenlysvinduerne i det centrale atrium. Derved bliver hele bygningen gennemluftet og nedkølet.

 "Hvid støj"

Et stort vandbassin med fontæne og vandfald er placeret på et fritståede auditorium i atriet. Støjen fra de åbne kontormiljøer overdøves på en behagelig måde af vandets rislen, uden at lydniveauet bliver for højt. Man har således skabt behagelige lydforhold uden brug af lydafskærmning. Når fontænen slukkes kl 17.00 kan støj og stemmer høres på tværs af atriet og de forskellige etager.

 



 

Storrumskontorer

Storrumskontorer kan være en miljømæssig fordel.

De er mere fleksible end cellekontorer, og er dermed bedre i stand til at tilpasse sig virksomhedernes skiftende behov. Det mindsker behovet for løbende ombygninger, fordi man istedet kan møblere sig ud af det.

NCC havde tidligere til huse i et traditionelt kontorbyggeri, og her havde man hele tiden mindre ombygninger og nyindretninger, når der skulle skaffes plads til nye projektgrupper.

Bygningsændringer er ressourcekrævende, og belaster dermed også miljøet.

Men storrumskontorer skal tilrettelægges med omhu, hvis arbejdsmiljøet skal være godt.