|
Ingen af de fire projekter har opnået rigtigt gode resultater. I de tre er energiforbruget relativt højt, og det gælder også to af de byggerier, hvor der har været fokus på et lavt energiforbrug. Den fjerde bygning har ganske vist et ret lavt energiforbrug, men det opnås til dels på bekostning af et godt indeklima.
Den primære årsag til, at resultaterne ikke er bedre end de er, er formentlig at der har været fokuseret på tiltagene fremfor på at løse et konkret klimatiseringsbehov med et så lavt energiforbrug som muligt. Der har også manglet viden i såvel projekteringsfaserne som hos driftsorganisationerne om, hvordan "alternative" tiltag fungerer - og derfor har man ikke fået det optimale ud af dem.
Det skal med i vurderingen, at byggerierne er opført på et tidspunkt, hvor det stadig var ret nyt at tænke bæredygtighed ind i byggerier, og at erfaringsgrundlaget derfor var begrænset.
Derfor skal de lidt negative bemærkninger ikke tages som en kritik af de involverede i projekterne, men mere som en konstatering af at al begyndelse er svær. Det er vigtigt at få fejl frem i lyset, så andre kan lære af dem.
|
|
Rammerne for en bygnings fremtidige energiforbrug fastlægges allerede meget tidligt i designfasen - ofte inden der overhovedet er fokus på energiforbruget. Faktorer som orientering i forhold til solindfald, klimaskærmens konstruktion og vinduesudformning har meget stor betydning.
Tekniske løsninger kan være med til at reducere energiforbruget, men de kan aldrig "redde" et grundlæggende forkert design, der betyder, at potentialet for fremtidige energibesparelser begrænses.
Er bygningen derimod "rigtigt tænkt" fra starten, giver det optimale muligheder for at udnytte passiv klimatisering og naturlige muligheder for varme, køling, belysning, ventilation m.m. Bygningen vil kunne optimeres med den til enhver tid bedste teknik, og den vil altid være bedre end de bygninger, der har brug for teknikken som kompensation - simpelthen fordi udgangspunktet er bedre.
|