I tre af de fire byggerier følges varmebehovet og vinduesarealet stort set ad, med nr. 35-37 som lidt bedre (størst vinduesareal mod syd) og nr. 31-33 som lidt dårligere (opført først - formentlig mindre isoleringsevne i vinduerne).

Nr. 43-45 har et noget lavere opvarmningsbehov i forhold til vinduesarealet. Det kan til dels skyldes førnævnte årsager.

En anden forklaring kan være, at varmebehovet for nr. 43-45 / Center for Miljø ikke er opgjort for bygningen som helhed, men kun for CfB's etager. 
Det kan muligvis få varmebehovet til at se lavere ud, fordi der kun er målt på etager, der ligger beskyttet varmemæssigt (fx tagetagen er ikke med).

Vinduets orientering er sammen med rudens størrelse og glastypen afgørende for, hvor meget dagslys og solstråling, der tilføres bygningen. 

Sydvendte vinduer modtager det største solindfald, mens østvendte og vestvendte vinduer modtager omtrent lige meget solindfald henholdsvis om formiddagen og eftermiddagen. På overskyede dage modtager de fire hovedorienteringer stort set lige meget lys. 
På en delvist overskyet dag giver det sydvendte vindue mest lys, men ofte er det nødvendigt at afskærme for solen og dermed dagslyset.

Sydsolen er den kraftigste, men det er relativt lettere at afskærme for sydsol end for den lave øst- og vestsol. 
Østsol er i reglen værre for overophedning end vestsol, fordi den kommer tidligt på arbejdsdagen, mens solen fra vest kommer sent på dagen.

Det fire byggerier på Kalvebod Brygge har den "værste" orientering for et kontorbyggeri i forhold til solindfald, nemlig mod sydøst. Det skyldes selvfølgelig den gode udsigt over havnen (som bestemt også er et attraktionsparameter, der skal tilgodeses).

Alle fire byggerier ville have overophedningsproblemer som følge af for meget solindfald, hvis ikke problemet blev håndteret - og nogle af dem har det alligevel.

De fire har forskellige strategier til håndtering af overophedningen:

Nr. 31-33      coated glas, der lukker op til 70% af sollyset ude

Nr. 35-37      udvendig solafskærmning i form af screens samt  
                       natkøling

Nr. 39-41      køling

Nr. 43-45      ingenting

Kun nr. 43-45 har nogenlunde lige store vinduesarealer mod syd og nord, mens de øvrige byggerier har størst vinduesarealer mod syd.

Nr. 31-33 har markant størst vinduesareal, men her spiller de store konferencelokaler sikkert ind. Vinduesarealerne i kontorerne er meget lig de andre bygningers.

Nr. 31-33 (IDA) 
- har det største totale vinduesareal. Byggeriet er forsynet med kraftigt coatede vinduer mod syd, hvilket mindsker overophedningen ved at reducere solindfaldet.

Coatningen reducerer også lysindfaldet, hvilket ikke er særligt energieffektivt set i forhold til energibalancen for den samlede facade. Det havde været mere energieffektivt med mindre vinduesareal med større lysindfald, og mere velisoleret facade.

Reduktionen af lysindfaldet er i øvrigt med til at øge overophedningsproblemet, når solen ikke skinner, fordi det begrænsede dagslys gør det nødvendigt med mere kunstlys, som også varmer.

Byggeriet har et køleanlæg baseret på havvand fra havneløbet. Det har imidlertid vist sig, at vandet er for varmt til at køle effektivt når behovet er størst.

Her har overophedningen været et problem, så vinduerne er blevet forsynet med udvendig solafskærmning i form af screens ("rullegardiner").

Den udvendige solafskærmning har vist sig at give en mærkbar reduktion af overophedningen, til gengæld øger den behovet for kunstlys - og så begrænser den den gode udsigt.

Nr. 39-41 (HS-Nordbank) 
- har et gennemsnitligt vinduesareal, og også relativt store vinduer mod syd.

Bygningen har til gengæld køleanlæg, hvilket gør det muligt at holde en behagelig indetemperatur uanset solindfald.

Nr. 43-45 (Center for Miljø) 
- har stort set lige mange vinduer mod nord og syd.

Vinduerne mod syd er forsynet med indvendig solafskærmning (rullegardiner), hvilket ikke er effektivt mod overophedning, fordi solvarmen lagres inde i kontorerne. 
For at få en lille bedring har flere af brugerne derfor placeret små bordventilatorer i vindueskarmene, men det er heller ikke effektivt.

Til gengæld er den manglende solafskærmning formentlig medvirkende årsag til, at varmeforbruget om vinteren er lavere end i de øvrige bygninger. En automatisk solafskærmning vil blive udløst når solen skinner, uanset om det er om sommeren eller om vinteren. Dermed vil den også holde gratisvarme ude om vinteren.

Tre af de fire byggerier har en glasbygning/tårn på sydfacaden. Glasbygningernes funktion er hovedsageligt at give udsigt. 
Set ud fra et energimæssigt synspunkt er tårnene med til at øge overophedningsproblemerne. 
I nr. 31-33 er glastårnet så overophedet om sommeren, at det er ubrugeligt (er senere bygget om).