Form og geometri

Læs mere

> Leksikon > Geometri

Figruen viser sammenhængen mellem bygningernes omkreds-arealforhold og deres opvarmningsbehov. 
De to bygninger med det mindste omkreds-arealforhold har også det laveste energiforbrug, men forskellen er ikke markant..

Geometriens betydning

Geometrien definerer transmissionsarealet (dvs. de konstruktioner, der er varmetab igennem):  gulv-, tag-, og facadearealet, samt længde af kuldebroen for ydervægsfundamentet. Det har direkte betydning for bygningens varmetab. Et mindre transmissionsareal og færre kuldebroer vil alt andet lige medføre et lavere energiforbrug.

BR 2008 stiller krav om, at det samlede dimensionerende transmissionstab gennem hele bygningens klimaskærm inklusive vinduerne ikke må overstige 25 W/m² etageareal. 
Dette krav svarer i en vis grad til varmetabsrammen, men der er dog én væsentlig forskel: referencearealet.
Dvs. at hvis arealet af klimaskærmen er mindre i forhold til etagearealet, er bygningen mere energieffektiv, og kravene til klimaskærmens isoleringsevne ikke så skrappe.

Figuren oven for viser en sammenligning mellem det beregnede omkreds-areal forhold og energiforbruget. 

En forudsætning for at kunne sammenligne de fire byggerier er, at transmissionskoefficienterne for konstruktionerne (dvs. U-værdierne) stort set er ens. 

Det må man gå ud fra at de er, fordi de fire byggerier er opført inden for samme periode og ud fra de krav, der den gang var gældende i BR95.

Det er de to bygninger med det mindste omkreds-areal forhold, som også har det laveste energiforbrug, men forskellen er ikke signifikant. (Der er mange andre bygninger, hvor forskellen ville have været langt større.)

En simpel geometri er energimæssigt at foretrække frem for en mere kompleks. Specielt i forhold til lavenergibyggerier bør den geometriske udformning vurderes nøje ud fra et energimæssigt perspektiv.

Det skal også bemærkes, at geometrisk komplekse byggerier også erfaringsmæssigt har flest byggetekniske problemer i byggeriets levetid. Udbedring af byggefejl koster både energi og ressourcer, men det er et forbrug som ikke tæller med i energiberegningerne.

Høj eller lav?

Forskellen mellem etageareal og transmissionsareal minimeres, jo højere bygningen er. I en én-etages bygning får taget stor betydning, mens det udjævnes i en bygning med flere etager.

Som kurven viser har etagehøjden i praksis mest betydning når der er tale om bygninger med få etager, men forskellen udjævnes, jo højere huset er.

Der er således ingen nævneværdig forskel på etagehuse på ca. 8 etager og egentlige højhuse (i relation til de geometriske faktorer; der er også andre forhold, der gør sig gældende når man vurderer bygningshøjde i relation til energiforbrug).

bygningsdybde og Dagslys

Jo dybere en bygning er, desto vanskeligere er det at opnå tilstrækkeligt dagslys i bygningens midte, og dermed vil behovet for kunstig belysning være større. 
En dyb bygning er mere kompakt, og vil alt andet lige have et mindre varmetab end en smal bygning. Men den energibesparelse kan blive "spist" af et større el-forbrug til belysning. 

Et godt dagslys har også betydning for arbejdsmiljøet. På en fast arbejdsplads bør der være en dagslysfaktor på min. 2% (dvs. at dagslysniveauet på en vandret flade i arbejdsplan - dvs. 70-90 cm over gulv - er min. 2% af det udendørs niveau).
Der vil normalt være tilstrækkeligt dagslys inde i rummet, hvis rumdybden max. 2 x højden til overkant vindue).

Vinduets form og placering i facaden har især betydning for dagslysets fordeling i rummet og for udsynet gennem vinduet. Jo højere vinduet er placeret, jo dybere trænger lyset ind i rummet, og jo mere ensartet bliver lysets fordeling. Men et højtsiddende vindue giver også større anledning til generende blænding og stiller større krav til vinduets afskærmning, hvilket kan have indflydelse på anvendelsen af den kunstige belysning. Et laveresiddende vindue giver gode dagslysforhold ved vinduesvæggen.