energiforbrug

Resumé

Tallene siger noget om den store udfordring, det er at nedbringe energiforbruget: ikke kun i forhold til kommende nybyggeri, men også i energirenovering af selv ret nye bygninger.

De fire byggerier, der kun er ca. 10 år gamle, har et energiforbrug, der er væsentligt højere end de nye energikrav. Samtidig udgør el-forbruget en større andel af det samlede energiforbrug, sammenlignet med gennemsnittet i tilsvarende kontorbyggerier.

En af årsagerne er formentlig, at bygningerne ikke er designet til den klimatiske påvirkning på den pågældende beliggenhed. 
Det er især varmebelastningen som følge af orienteringen mod sydøst, der er problemet. Ingen af bygningerne har (tilstrækkeligt) passive virkemidler, der kan imødegå denne belastning.

Hvad der måske er mere overraskende er, at de fire bygninger også alle har et varmeforbrug, der ligger over kravene på projekteringstidspunktet.

Mere isolering er ikke som tidligere et tilstrækkeligt bud på, hvordan energiforbruget i bygninger reduceres.En energieffektiv bygning må naturligvis være velisoleret, men der skal meget mere til.

Der ligger et stort potentiale i at optimere de passive faktorer, som orientering, facadeudformning, kompakthed osv. Der er også store besparelser at hente ved at vælge de rigtige systemer til ventilation, opvarmning osv. , ligesom der ligger et potentiale i at integrere udnyttelse af vedvarende energi. Udfordringen ligger i at få alle de forskellige faktorer afstemt efter hinanden. Det, der fungerer godt i den ene bygning, fungerer ikke nødvendigvis godt i den anden bygning.

Et andet forhold der ofte bliver overset, er vigtigheden af en kompetent og motiveret driftsorganisation. Der vil altid være behov for løbende justeringer i en stor og kompleks bygning, og der kan opstå mange fejl , både banale og komplicerede, som fører til et øget energiforbrug. 

Tallene i sammenligningen er hentet fra de enkelte virksomheders energiregnskaber.

En sammenligning af bygningernes samlede energiforbrug med forbruget i følge den nye energiramme, hvor elforbruget indgår med en faktor 2.5, giver et noget anderledes billede jf. figur 3. (Energirammen er beregnet ud fra en gennemsnitlig værdi af bygningernes areal).

Det skal dog bemærkes, at det ikke er helt rimeligt direkte at sammenligne forbruget i eksisterende byggerier med de nye energikrav, da de er bygget efter de gamle energikrav og rammer i.flg. BR 95. Men sammenligningen viser, at det kan blive en stor udfordring at leve op til de nye krav.

En overslagsberegning *) over gennemsnitlige registrerede værdier for to at de fire ejendomme samt tilsvarende kontor- og administrationsejendomme viser, at IT/kontorudstyr og serverrum tilsammen udgør ca. 35 % og øvrige installationer 15 % af det samlede elforbrug. De 35 % og 15 % modregnes i det samlede energiforbrug for at kunne sammenholde forbruget med energirammen.

IT/kontorudstyr og serverrum indgår ikke som et direkte parameter for udformningen af et byggeri, men det er vigtigt at havde udstyrsbelastningen med i overvejelserne, da meget udstyr kan påvirke indeklimaet og derved energiforbruget til fx ventilation og køling.

For tre af de fire ejendomme ligger energiforbruget ca. 100 % over den normerede energiramme for nye bygninger. El-forbruget er den store synder i det samlede energiforbrug.

Her ligger de analyserede ejendomme markant over landsgennemsnittet. Hvor den gennemsnitlige fordeling (målt på energirammen) er ca. 50/50 mellem varme og el-forbrug, udgør el-forbruget i bygningerne på Kalvebod Brygge op imod ¾ af det samlede energiforbrug.

Det relativt høje elforbrug skyldes formentlig, at der er tale om meget teknisk tunge bygninger, hvilket giver et stort internt varmetilskud (-overskud). Derudover skaber bygningernes frie placering og orientering mod havneløbet samt udformningen af facaderne et højt energitilskud fra det direkte solindfald.

Samlet medfører det et øget behov for ventilation og køling sammenlignet med tilsvarende erhvervsejendomme. Det ligeledes høje el-forbrug til belysning kan skyldes indretningen af kontorerne og ejendommenes relativt store dybde på 16–20 m, der gør det nødvendigt at bruge kunstlys ved mange arbejdspladser.

*) over gennemsnitlige registrerede værdier for to at de fire ejendomme samt tilsvarende kontor- og administrationsejendomme. 

Bygningerne er projekteret i henhold til den gamle energiramme i flg. BR 95.

For at vurdere om de lever op til forudsætningerne, er der foretaget en sammenligning mellem det projekterede energiforbrug *) og det målte forbrug.

Der er tre ting at være opmærksomme på inden sammenligningen foretages.

1. Det er kun muligt at sammenligne opvarmningsbehovet, da BR95 ikke stillede direkte krav til det samlede elforbrug.

2. Energirammeberegningen jf BR 95 forholder sig kun til bygningsreglementets krav for fastlæggelse af bygningernes varmeisolering på grundlag af energirammen. Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, at energirammeberegningen fastlægger det maksimale forbrug, hvorimod bygningerne er projekteret efter en varmetabsberegning jf BR 95, der ligger under energirammen.

3. I energirammeberegningen gives et tillæg til bygninger med balanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding.

Der er en betydelig forskel på det målte varmeforbrug og det projekterede energibehov. Gennemsnitligt ligger det målte forbrug ca. 1/3 over det projekterede behov.

Ingeniørforeningens hus har et forbrug på det dobbelte af det projekterede, hvilket delvis kan skyldes det udvidede og forskudte brugsmønster (konferencecenter). Opvarmningsbehovet stiger, hvis bygningen bruges i eftermiddags- og aftentimerne og der ikke var taget højde for det i beregningerne