Kalvebod Brygge 43-45
Center for miljø m.fl.
(undersøgelsen omfatter kun CfM)
|
|
|
| |
|
|
| |
|
|
|
.jpg) |
Facade mod
havneløbet (SØ)
|
|
|
|
Geometri
|
 |
|
|
|
|
Opført
|
|
|
Funktion
|
Multibruger kontorhus
Kontorer, kantine og mødelokaler
|
| Etageareal |
I alt 15.800 m2, heraf har
Center for Miljø 3.745 m2.
|
|
Arkitekt
|
Rørbæk & Møller Arkitekter ApS
|
|
Ingeniør
|
Lemming & Eriksson as |
|
Lejer/ejer
|
Multibrugerkontorhus / Center for Miljø
|
|
|
|
|
Energi og miljø
|
-
CTS-anlæg, (Central Tilstandskontrol og Styring).
-
ISO 14001 miljøcertifikat
-
Miljøledelsessystem
-
Løbende registrering og offentliggørelse af forbrugstal
|
|
BYGNINGEN
Kalvebod Brygge 43-45 er opdelt i to bygninger, A og B. Bygningerne er ikke direkte forbundne, men har samme visuelle udtryk. Der er 25 individuelle lejemål fordelt på de 15.800 m2. Brugerne er banker, ejendomsselskaber, tegnestuer m.m.
Registreringen omfatter kun Center for Miljø’s lokaler, der i alt udgør 3.745 m2, fordelt på to etager i bygning A. På sydfacaden af denne bygning er der et trekantet glastårn ud mod havneløbet. Glastårnet benyttes til mødelokaler. Både nord- og sydfacaden har ca. 50% vinduesareal (excl. glastårnet).
|
|
forbrug
|
|
|
|
| Varme |
160.800 kWh |
42,9 kWh/m2 pr. år |
|
| El |
204.000 kWh |
53,6 kWh/m2 pr. år |
|
| Vand |
724 m3
|
193 liter/m2 pr. år
|
|
|
|
|
|
Vurdering
|
|
|
Energiforbrug på bekostning af indeklima
Det meget lave energiforbrug er til dels (i høj grad) opnået, fordi man har valgt kølingen fra - uagtet at bygningen ikke er designet til det. Der er store glasarealer mod syd/sydøst, og der er ikke er tænkt i passive tiltag til at modvirke den overophedning, som det giver (fx termisk masse, mulighed for natkøling etc.).
Det betyder, at der i perioder er alt for varmt.
Det viser hvor vigtigt det er at tænke energiforbrug, indeklima og bygningsdesign i sammenhæng. Det er ikke svært at opnå et lavt energiforbrug - vanskeligheden består i samtidig at opnå et godt indeklima. Det er ikke lykkedes her.
|
|
Dårligt indeklima koster ressourcer, fordi det mindsker effektiviteten blandt medarbejdene og øger sygefraværet.
Generelt er omkostningerne til medarbejderlønninger ca. 50 gange højere end udgifterne til ejendomsdrift. Den menneskelige faktor ufortalt er dårligt indeklima under alle omstændigheder en dårlig forretning.
Alt andet lige skal der med lavere effektivitet flere ansatte til at lave det samme arbejde, og dermed mere areal, flere kontormaskiner og større energiforbrug.
Man kan således ikke alene se på energiforbruget pr. m2, men bør også vurdere det i forhold til produktiviteten. Men det er ikke et helt simpelt regnestykke.
|
| |
|
|
Beskrivelse
|
|
|
Brugsmønster
Center for Miljø har karakter af traditionelt kontorerhverv.
Dvs. ca. en person pr. computer plus ekstra fælles EDB-udstyr. Indretningen er en blanding af storrumsmiljøer, mindre kontorer samt mødelokaler. Der arbejder ca. 80 personer i Center for Miljøs kontorer.
|
| |
Ventilation og køling
Center for Miljøs lokaler er egentlig designet til mekanisk køling. Imidlertid har Teknik- og Miljøforvaltningen den holdning, at man ikke ønsker at bruge energi til aktiv køling. Derfor er den eneste "kølemulighed" luftstrømmen i ventilationssystemet.
Der er grænser for, hvor effektivt det er - dels fordi temperaturen i indblæsningsluften ikke kan reguleres, dels fordi der er grænser for, hvor meget man kan øge luftstrømmen uden at der opstår trækgener.
Den manglende køling har stor betydning for energiforbruget, der er meget lavt for en bygning af denne type - kun ca. 95 kWh / m2 til el og opvarmning -, men det betyder også et dårligt indeklima med uacceptabelt høje temperaturer om sommeren.
Ingen passive tiltag
Orienteringen mod sydøst er den værst tænkelige for kontorlokaler, fordi den betyder stor solbelastning det meste af arbejdsdagen.
I bygningsdesignet er der ingen passive tiltag, der kan modvirke overophedningen. Der er meget lidt termisk masse: generelt er der lette vægge, nedhængte lofter og trægulve. Der er således ikke meget, der kan absorbere varmen. Der er heller ingen mulighed for natkøling.
|
Til top
|
|
Miljøstyring
Center for Miljøs ejendomsdrift er certificeret under den internationale miljøstandard ISO 14001 for miljøstyrings-systemer.*) Systemet er et dynamisk ledelsesværktøj, der har til formål at:
- placere ansvar og opgaver i miljøarbejdet i organisationen
- fastlægge og styre ambitionsniveauet for miljøarbejdet
- sikre og dokumentere miljøarbejdet og de løbende miljøforbedringer
- sikre intern og ekstern miljøkommunikation samt uddannelse og træning af medarbejderne omkring miljø
Formålet med at indføre miljøledelse/miljøstyring er at sikre løbende forbedringer af miljøindsatsen med udgangspunkt i lovmæssige og andre krav fra omgivelserne, men også egne krav og forventninger blandt f.eks. medarbejdere.
Miljøcertificeringen siger ikke noget om bygningens design i relation til energi og miljø, men har betydning i forhold til en analyse af forbrugstallene.
|
| |
|
*) Standardens formål er at bidrage til miljøbeskyttelse og forebygge forurening i balance med socioøkonomiske behov. Et miljøledelsessystem efter ISO 14001 har udgangspunkt i virksomheden, dens processer og aktiviteter, og fordeler her ansvar og kompetence samt beskriver miljøopgaver i hverdagen.
|
|