Kalvebod Brygge 31-33

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

BYGNINGEN

Vurdering

Effekt af miljø-tiltag

Effekten af de særlige miljø- og energitiltag har vist sig at være meget lille, set i forhold til det samlede forbrug. 
Fx udgør energitilskuddet fra husets solcelleanlæg under 1% af det årlige elforbrug, hvilket ikke er meget i det store perspektiv. Også for de øvrige tiltag er effekten begrænset, ikke mindst set i forhold til investeringen. Havvand til køling har været relativt billigt og sparer noget energi, men har nogle begrænsninger - og der findes formentlig bedre alternativer.

Ingeniørhuset er  et eksempel på, hvad der kan ske, når miljøhensyn først inddrages på et relativt sent tidspunkt i designprocessen.
Bygningens fremtidige energibehov var stort set prædestineret på det tidspunkt, hvor man besluttede at etablere en miljøpulje og ”gøre noget”.
”Aktive” tekniske løsninger har deres begrænsninger i forhold til det, der kan opnås ved at designe bygningen rigtigt.

beskrivelse 

Brugsmønster

Ca. 220 personer har deres daglige gang i bygningen. Ingeniørforeningen huser også en restaurant og et konferencecenter for eksterne konferencer og møder. Bygningen er således ikke kun i brug fra kl. 8-17 på hverdage, men også aftner og weekender. På årsbasis regnes der med ca. 100.000 gæster i huset. Det giver et anderledes forbrugsmønster end i de rene kontorbygninger, hvilket også afspejler sig i forbrugstallene. 
 

Regnvandsopsamling

Fra bygningens tage opsamles årligt ca. 800 m³ regnvand, der dækker det meste af bygningens vandforbrug til toiletskyl. Anlægget har kostet ca. 0,5 mio. kr. og giver en årlig driftsbesparelse på ca. 20.000 kr.

Solcelleanlæg

Bygningen har et 217 m2 stort solcelleanlæg, dels monteret på taget (polykrystallinske), dels på tårnfacaden (monokrystallinske) *). Anlægget producerer årligt 8–10.000 kWh (tallet er beregnet, ikke målt). Med en anlægsudgift på 2,7 mio. kr. kan anlægget ikke umiddelbart forrente sig, men har til gengæld signalværdi.

*) Solcellerne på tårnfacaden er senere taget ned, fordi de aldrig kom til at fungere ordentligt.
 

Automatisk lysstyring

I alle kontorer er der opsat følere, der registrerer bevægelser i rummet, og som automatisk slukker lyset når rummene forlades. Prisen for anlægget var ½ mill. kr., med en forventet årlig besparelse på 15-20.000 kWh (beregnet).

Kølebehov

Ingeniørhuset har et stort kølebehov. Det skyldes dels en stor solbelastning, dels kunstlys, meget EDB-udstyr og mange mennesker i møderum og konferencelokaler.

Den store solbelastning skyldes, at man har valgt at prioritere den formidable udsigt over havneløbet, som er bygningens helt store attraktion. Derfor har man store vinduesarealer mod sydøst, hvor ca. ¾ af facaden er glas. Store glasarealer mod sydøst er ellers den værste orientering for kontorer, fordi solbelastningen er meget stor det meste af arbejdsdagen, og det bliver krævende at opnå et godt indeklima (link til leksikon: passiv solvarme) Til Ingeniørhuset har man valgt en kraftig coatning til ruderne for at undgå solindfald. 

Det er dog ikke tilstrækkeligt til at undgå overophedningen, der kan være et problem på varme sommerdage. Ruderne mindsker også dagslysindfaldet, hvilket øger behovet for elektrisk lys, hvilket igen medvirker til overophedning – og det kan være lidt af en ond cirkel.

Havvandskøling

Som den primære kølekilde har man valgt at udnytte nærheden til havnen ved at bruge havvand.
Den årlige beregnede energibesparelse i forhold til et konventionelt køleanlæg er 15-20.000 kWh, der skal ses i forhold til en investering på 200.000 kr. I meget varme somre som fx i 2006 kan det dog være vanskeligt at opnå tilstrækkelig køleeffekt, fordi temperaturen på havnevandet simpelthen bliver for høj.