guidelines

- for erhvervsbyggeri

Størstedelen af det bygningsrelaterede energiforbrug går til klimatisering, dvs. til at skabe et indeklima: opvarmning, ventilation, køling, belysning. 

Derfor er energiforbrug og indeklima to sider af samme sag.

For kontorbyggeri er det væsentligste parameter ventilation og at kunne holde en passende lav temperatur (dvs. undgå overophedning), mens opvarmning er relativt let at klare.

Generelt har kontorer en stor intern varmelast p.g.a. computere, kontormaskiner, belysning og mennesker. En stor del af tiden vil kontorer have overskud af varme, men desværre er varmelasten ikke jævnt fordelt. Der vil især være behov for opvarmning om morgenen, i starten af ugen og efter ferier.

Det er ikke ualmindeligt, at kontorbyggeri har et højt energiforbrug, selv om der er valgt fx naturlig ventilation og lignende. Det skyldes ofte, at tiltagene er valgt uden en tilbundsgående analyse af kravene til indeklimaet og de konkrete muligheder for at løse dem med det lavest mulige energiforbrug.

1. Orientering og Geometri

Orientering

Rigtig orientering i forhold til verdenshjørner og solindfald kan halvere en bygnings energibehov. Orienteringen er dermed det væsentligste enkeltparameter for energiforbrug.

Den optimale orientering for kontorer er nord-nordvest. Den værste orientering er sydøst-syd, fordi det giver et stort solindfald og dermed opvarmning en stor del af arbejdsdagen.

Det er ikke altid, at den optimale orientering kan lade sig gøre. Bygninger har flere sider, og der er også andre forhold, der skal tages hensyn til. Det vigtigt at håndtere solindfaldet inden det når ind i bygningen. Det kan gøres ved at vinkle facader og vinduer, eller med effektiv udvendig solafskærmning.

Geometri

Alt andet lige er varmetabet mindst fra bygninger, der har en lille overflade i forhold til rumfanget. En kube – eller kugle - ville være den optimale form, hvis man kun ser på varmetabet.

Problemet med meget dybe bygninger er dagslys og ventilation.

Som tommelfingerregel trænger dagslys ca. 2-2,5 gange så dybt ind i et rum som vindueshøjden (~ overkant vindue).  Dvs., at sidder overkanten af vinduet i 2,1 m’s højde *), kan det oplyse et rum som er 5-5,5 m dybt.

2. Areal, holdbarhed og fleksibilitet - og undgå fejl

Fire parametre, der ikke tæller med i de traditionelle beregningmetoder for bygningers miljøbelastning og energiforbrug - men som nok burde gøre det!

Det bliver formentlig nogle af de parametre, som kommer til at veje tungt i fremtidens "green building"-koncepter - ikke mindst fordi der også er god økonomi i det.

Areal

Den største ressourcebesparelse opnås ved at bygge mindre.

I debishaus i Berlin lykkedes det at spare ca. 15% af arealet ved en nøje granskning af byggeprogrammet. Det betyder alt andet lige en 15% reduktion på stort set alle miljøparametre - og også på økonomien.

Det lyder måske banalt, men der er gode argumenter for at granske byggeprogrammet en ekstra gang. En mere effektiv indretning, fleksibilitet og bedre udnyttelse af lokaler og funktioner kan være med til at mindske arealbehovet. 

holdbarhed

Holdbarhed er et væsentlig miljømæssigt parameter. Groft sagt betyder et byggeris aktuelle miljøbelastning ikke så meget, medmindre den sættes i forhold til levetiden. Det er den miljømæssige afskrivningsperiode, der tæller.

Lang levetid handler ikke kun om det rent byggetekniske, men også om arkitektur. Et grimt hus har næsten pr. definition en kort levetid: enten vil det blive bygget om eller revet ned, og begge dele koster ressourcer.

fleksibiliitet

Mange bygninger bygges om ganske få år efter opførelsen, fordi de ikke lever op til brugernes behov og krav.Det koster mange ressourcer, både miljømæssige og økonomiske.

Gennemtænkt fleksibilitet vil kunne minimere behovet for bygningsmæssige ændringer. 

undgå fejl

Det lyder banalt - ingen ønsker jo at begå fejl.
Alligevel er der mange fejl i byggeriet, og et stort spild. Det koster mange ressourcer.

Et bæredygtigt byggeri er også et byggeri, der er opført med få fejl og lille spild.
Hensynet skal ind allerede i designfasen:

- undgå konstruktioner, som erfaringsmæssigt giver problemer

- vælg løsninger, der er lette at udføre korrekt

- tag hensyn til materialedimensioner

 3. en rigtig konstruktion

En optimal konstruktion er "et skelet med dyne" - dvs. en indvendig bærende tung konstruktion, med en velisoleret let klimaskærm.

Termisk masse

Når en tung konstruktion er bedre end en let, handler det om termisk masse. Et tungt materiale absorberer varme og kulde, og virker dermed stabiliserende i forhold til udsving i temperaturen over døgnet.

En betonkonstruktion er den enkleste metode til at få termisk masse i en bygning. 
Der findes dog også andre løsninger, hvis man foretrækker en konstruktion i fx stål. 
Det kan være murede kerner eller termolagre fyldt med vand eller sand.

Den termiske masse skal placeres på den varme side af klimaskærmen, og den skal have kontakt til luften. Hvis den termiske masse indklædes med fx træbeklædning, nedhængte lofter etc., har den reelt ingen effekt.

Klimaskærmen

Den optimale klimaskærm - hvis man alene ser på varmetabet - er et pudset isoleringsmateriale. Den konstruktion kan udføres stort set uden kuldebroer.
Det næstbedste er en pladebeklædning på et isoleret lægteskelet. Her vil der dog være så mange kuldebroer, at isoleringstykkelsen skal øges med ca. 1/3 for at opnå samme U-værdi som den pudsede konstruktion. 

Retur til liste...

Tunge ydervægge, som fx murværk, er som udgangspunkt ikke særligt energieffektive. Der er ganske vist meget termisk masse i dem, men den sidder på den "forkerte" side af isoleringen til at have en effekt på indeklimaet. Der vil være kuldebroer i konstruktionen, og ydervæggene bliver meget tykke.

Tunge ydervægge har andre fordele, der kan gøre at man vælger netop dén konstruktion: lang holdbarhed, robusthed, æstetik ......... Det kan lade sig gøre at bygge et energieffektivt muret hus, men det kræver omhu og det er ikke den mest omkostningseffektive konstruktion.  

Vinduer

En del af klimaskærmen består af vinduer.
Selv de bedste lavenergivinduer har stadig et større varmetab end en velisoleret ydervæg.
Vinduer giver dog også et energitilskud i form af passiv solvarme og dagslys (dvs. at de har en positiv energibalance). Den passive solvarme kan være en fordel, men også en ulempe (især i kontorer).

Generelt er varmetabet i vinduer størst langs kanten og gennem ramme/karmkonstruktionen. Derfor er det vigtigt at vælge vinduer med varme kanter, og med en velisoleret konstruktion. Man skal dog være varsom med at fokusere alene på U-værdien. Den skal sammenholdes med dimensionen.

En spinkel konstruktion giver mere velisoleret facade i forhold til glasarealet end en kraftig ramme/karm (se > Passivhusvinduer).

4. passiv klimatisering

Så meget som muligt af klimatiseringsbehovet skal dækkes af naturlige virkemidler. Det kan være

• naturlig ventilation

• natkøling

• passiv solvarme

• udnyttelse af dagslys etc. 

Isolering er den mest anvendte form for passiv klimatisering.

Det er vigtigt at de projekterende har styr på, hvordan passiv klimatisering virker. Der er bygget en del huse, som ikke har det forventede gode indeklima og lave energiforbrug - fordi rådgiverne undervurderede opgaven.

De forskellige metoder til at regulere indeklimaet naturligt kan modvirke hinanden hvilket kan føre til et øget energiforbrug. 

Fx kan passiv solvarme øge behovet for køling, og naturlig ventilation om vinteren kan være mere energikrævende end mekanisk ventilation med varmegenvinding.

5. Energieffektiv teknik

Retur til liste...

Aktiv passiv teknik

Der er en glidende overgang mellem passive og aktive virkemidler: Varmegenvinding og varmepumper udnytter fx varmen i luft eller andre medier, men bruger el til det. Solfangere skal også bruge lidt el til pumper osv.

Især i fjernvarmeområder er det vigtigste at spare el om sommeren, og dernæst varme om vinteren.

6. udnyt synergieffekter

Kontorer har overskud af varme - det meste af dagen, det meste af året ........
Boliger har underskud af varme - det meste af dagen, det meste af året .......

Skøjtehallernes køleanlæg skal af med varme ........
Svømmehaller skal bruge opvarmning ........

Butikkernes kølediske producerer varme, som skal væk ........

Boligerne skal bruge varmt vand.......................

7. Evt. Vedvarende energi

Handler det alene om at producere energi, er det langt billigere, mere rationelt – og mere miljøvenligt – at producere energien dér, hvor man får mest energi for pengene, og det vil næsten altid være i selvstændige anlæg, der er placeret væk fra bygningen.

Alligevel kan der være gode grunde til at overveje bygningsintegreret energiproduktion:

• Hvis fx solceller kan bruges som facadebeklædning, i stedet for et andet materiale. 

Retur til liste... 

• Hvis man kan udnytte andre egenskaber, fx ved at bruge solcellers skyggeegenskaber som solafskærmning.
• Hvis man ønsker en særlig signalværdi – ”her bor en grøn bygherre”.
• Hvis omkostningerne ved traditionel energiforsyning er store, så besparelser på dén kan betale merudgiften – som fx når man sætter solcellepaneler på P-billet automater.

Det sidste argument kan vise sig at komme til at veje tungt i fremtidens byer. I helt nye byområder kan det måske i fremtiden bedre betale sig med lokal / bygningsintegreret energiproduktion. Hvis alle bygninger har et meget lavt energibehov skal der måske så lidt til, at det ikke kan betale sig at etablere et kollektivt forsyningsnet.

8. Glem ikke andre miljøparametre

Generelt ligger de fleste beslutninger vedrørende "andre miljøparametre" senere i processen end de beslutninger, der har konsekvenser for energiforbruget.  
I konkurrenceprojekter og tilsvarende er det relativt "gratis" at erklære, at man vil undgå miljøskadelige stoffer og kun bruge

Sammenlignet med de fleste andre lande i verden har det danske byggeri ikke voldsomt store problemer på disse områder. Det skyldes både den almindelige holdning, som er anderledes, og at områderne generelt er godt reguleret af bl.a. miljø- og arbejdsmiljølovgivningen.

Fx har man i USA et langt større vandforbrug (et traditionelt amerikansk toilet skyller med 25 liter!), og langt større problemer med afgasninger fra materialer, arbejdsmiljøskadelige stoffer (malinger) etc.^*)

Det betyder selvfølgelig ikke, at man helt skal glemme de andre miljøparametre – men de nemmeste frugter er plukket, og derfor er det ikke helt simpelt at gøre det bedre.

*) Bl.a. derfor skal man være varsom med at følge populære miljø-råd fra andre lande. Dét, der et sted er ”bedre end normen” kan godt vise sig at være dårligere end normen i Danmark.

Vand

Potentialet for bygningsrelaterede vandbesparelser i nybyggeriet er begrænset.

Generelt ligger det største potentiale for yderligere besparelser i brugeradfærd, og det handler mest om boliger.

Det fornuftige i kontorbyggeri og tilsvarende er:

1. Undgå at lede regnvand til kloak. Brug nedsivning gennem belægninger, der ikke er tætte, eller udnyt regnvandet rekreativt i en regnvandssø.
   Regnvand kan bruges til fx toiletskyl, men den mængde vandværksvand, det kan erstatte, er begrænset. Derfor vil det normalt ikke kunne betale sig at udnytte regnvand. Man vil kunne få mere "miljø for pengene" ved andre tiltag.

2. Brug sensorstyrede armaturer (berøringsfri) på håndvaske. Det er både hygiejnisk og vandbesparende.

3. I kantiner og andre funktioner med stort vandforbrug: vær OBS! på armaturer, opvaskemaskiner og andre vandforbrugende maskiner etc.

4. Overvej nedsivning af tagvand og overfladevand, så det hurtigere optages i grundvandsresurserne og ikke belaster kloaknettet. Vandet kan også udnyttes rekreativt i en regnvandssø. 
   Eller forsink udledningen af tagvand under store regnskyl, så det ikke medvirker til at overbelaste kloaknettet. *)

*) Ved overbelastning udledes spildevand urenset, fordi kloaknet og rensningsanlæg ikke har tilstrækkelig kapacitet. Det forurener havvand og grundvand.

Materialer

En række miljøhensyn kan indgå i valg af materialer: energiforbrug til fremstilling og transport, ressourceknaphed, påvirkning af sundhed og miljø, biodiversitet etc.

Det er ikke en helt enkel vurdering at foretage. Der findes mange byggematerialer, og det er komplekse problemstillinger at miljøvurdere dem. Nogle materialer er mærket, men det er en meget lille del af det samlede udbud. Der er så mange materialer, at man ikke kan forlade sig på mærkningsordninger som positivliste.

Det er ikke nødvendigvis mere miljørigtigt at vælge "naturmaterialer". For det første er alle materialer jo dybest set naturmaterialer - der er jo ikke andre steder end naturen at få dem fra -, for det andet er der mange naturmaterialer, som er sundheds- og miljøskadelige.

Overvej materialer i forhold til:

• om det er fornybare eller ej, og om de er rigelige eller begrænsede
• energiforbrug til fremstilling
• indeklima (afgasninger)
• påvirkning af det ydre miljø (bl.a. emissioner, påvirkning ved udvinding eller dyrkning, påvirkning ved bortskaffelse etc.)

Levetiden har stor betydning (den miljømæssige afskrivning),

En del af byggematerialerne påvirker indeklimaet - det gælder fx gulvbelægninger, lofter, fugematerialer og malevarer. Det er vigtigt at de ikke afgasser skadelige stoffer til indeklimaet. Er materialerne ikke mærket kan man få et indtryk af om de afgasser ved at lugte til dem.

Det er som regel en fordel at overfladebehandle bygningsdele på fabrik i stedet for på byggepladsen, hvis det er muligt. Man har bedre mulighed for at håndtere afgasning og opsamle spild på en fabrik end på en byggeplads. Det kan gøre det muligt at bruge overfladebehandlinger der holder længere og derfor samlet set belaster miljøet mindre, selvom de måske indeholder nogle stoffer der kunne give problemer med arbejdsmiljø og indeklima, hvis de blev påført på byggepladsen.