Noget af problemet kan skyldes utilstrækkelig indregulering af styringen af varme og ventilation (det kan tage flere år at indregulere et stort og kompliceret anlæg), men der er også en række bygningsmæssige forhold, som er problematiske.

I bagklogskabens lys er det jo "nemt" at påpege noget af dét, som kan være gået galt. Det er straks sværere at gøre det inden byggeriet er en realitet. Netop derfor er der grund til at lære af andres erfaringer - og fejltagelser.

Hensigten med denne gennemgang er ikke at gå ind i den konkrete diskussion om DR Byen og ansvaret for forholdene, men at give andre bygherrer og rådgivere nogle pointer, som kræver opmærksomhed. 

Nyhedsatriets store nordvendte glasfacade er 108 m lang og 22 m høj. Taget - der på billedet er afskærmet med gardiner - er også i glas. Det giver et samlet glasareal på ca. 4.000 m2.

Argumentet for det store atrium, hvor alt i princippet foregår i samme rum, er vel at opnå et dynamisk og kreativt arbejdsfællesskab, hvor det er nemt at mødes og arbejde sammen, og med en høj grad af fleksisbilitet.

Det kræver et stort volumen, hvor traditionelle bygningskonstruktioner bl.a. vil vanskeliggøre tilstrækkeligt dagslysindfald. Derfor glastaget og den store glasfacade.

Men med et elementært kendskab til bygningsfysik og termik kan man næsten sige selv, at der er indbygget en række problemer i et rum af den karakter, og det er ikke nemt at styre indeklimaet.

kuldenedfald og varmetab

I koldt vejr er der kuldenedfald fra glastaget og glasfacaden. Rudernes isoleringsevne er - selv om det er energiruder - væsentligt lavere end isoleringsevnen i et almindeligt tag og en almindelig ydervægskonstruktion. Da den store glasfacade er nordvendt, er der i øvrigt ikke noget væsentligt varmetilskud fra solvarme (hvilket både er en fordel og en ulempe).

Det er kendt fra andre atrium-byggerier - bl.a. Børsbygningen i Berlin og A-pressens hus på Kalvebod Brygge - at det kan være problematisk at arbejde i bunden af et højt atrium, p.g.a.træk og kuldenedfald. Jo højere rummet er, jo vanskeligere er det at styre.

I Børsen i Berlin måtte man indlægge en transparent "dyne" af oppustelig plast over stueetagen i atriet.
I A-pressens hus blev løsningen at flytte redaktionen (der skulle have siddet i centrum for journalistarbejdspladserne, på samme måde som i Nyhedsatriet). 

I Pihl's domicil på Nybrovej klagede receptionisterne over, at der var for koldt. Det blev klaret med et lille decentralt varmeapparat under arbejdsbordet.
Det skal med i vurderingen, at receptionen i Pihl er placeret under etagerne og således har loft over sig, og at rummet kun er ca. halvt så højt som Nyhedsatriet.

Overophedning 

Selv om der ikke kommer sol gennem den store glasfacade, er der alligevel problemer med overophedning når solen skinner. Det skyldes glastaget. Overophedningen opstår i nogle områder, og det er formentlig de øverste indskudte etager, der har det værst, både fordi de er nærmest ved glastaget, og fordi de får den varme, der stiger til vejrs.

P.g.a. de mange lamper, computere og andet elektrisk udstyr er der generelt en stor varmelast, og dermed en risiko for overophedning i toppen, også uden sol gennem glastaget.
 

De gardiner, som på billedet er trukket for, hjælper ikke på overophedningen, men er primært beregnet på at modvirke blænding og reflekser i skærmene.

Termisk masse

En medvirkende årsag til de ustabile klimatiske forhold er også, at der ikke er ret meget termisk masse i form af tunge bygningskonstruktioner, der kan lagre varme/kulde.

Der er generelt lette overflader også i kontorområderne, hvilket bl.a. skyldes de akustiske hensyn.

dagslys

Et af de væsentlige argumenter for glastaget og den store glasfacade er at opnå et godt dagslys i det meget dybe rum, og derved spare energi til belysning.

Som billedet viser, er der alligevel kunstigt lys på arbejdspladserne. Billedet er taget midt på dagen i marts måned. Det betyder, at kunstigt lys vil være nødvendigt en meget stor del af året.

Det vil det også være på mange andre arbejdspladser med "almindelige" vinduer - men det skal jo med i forventningerne til energiforbruget, at man ikke på den måde "sparer" el til belysning, sammenlignet med et konventionelt byggeri.

Blænding og reflektioner

De store glasarealer indebærer en risiko for blænding og reflektioner i computerskærmene.

Der er et skisma mellem ønsket om dagslys og de negative effekter, som store glasarealer også giver. 

I mindre rum, med mindre glasarealer og færre medarbejdere, er det lettere at lave individuel regulering og styring.

Støv

Der har ikke været noget fremme om støv som et problem for indeklimaet, og hvis det viser sig, vil det formentlig også gå en rum tid, før det opstår.

Som man kan se på billedet er der mange flader, hvor støv kan lægge sig, og hvor rengøring er vanskelig. Det gælder fx overdækningen på de indskudte "rumkasser", cirklen i nyhedsstudiet og forkanterne på etagerne.

Det er et kendt problem fra høje rum, at støv lægger sig sådanne steder, og med tiden bliver både et æstetisk og et indeklimatisk problem. Det gælder især arbejdsrum med mange mennesker.

Man forsøger nogle steder at løse klimatiske problemer i store høje rum med lukkede bokse og nedhængte flåder, men får så flader, hvor støv kan lægge sig.