DR Byen

Energi

Kontormiljø i segment 1.

Det største bygningsrelaterede energibehov i en TV-bygning er køling.

Kontorer har som de fleste andre problemer med periodisk overophedning.
Men en række af DR Byens særlige funktioner har et specielt stort kølebehov. Det gælder bl.a. TV-studierne, hvor de mange lamper og andet udstyr udvikler meget varme.

Derfor har det været meget vigtigt at sikre et effektivt kølesystem med et lavt energiforbrug.

Kølekonceptet er en kombination af naturlig ventilation, natkøling og grundvandskøling. Målet er at reducere CO₂-udslippet med 75% i forhold til konventionel kompressorkøling (set i forhold til forbruget i et konventionelt kontormiljø - køling ved TV-produktioner holdes uden for). Den forventede energibesparelse er 2.600.000 kWh (2.600 MW) el om året.

Et traditionelt eldrevet køleanlæg supplerer de øvrige køleformer ved spidsbelastninger. Energiforbruget dækkes af DR Byens solcelleanlæg, som er Danmarks største (2008).
De 1.060 m² solceller har en forventet årlig produktion på 80.000-100.000 kWh.

Grundvandskøling

Frikøling / højtemperaturkøling

Nedkøling af indeluft ved hjælp af grundvand om sommeren.

Nedkøling af kølevand ved hjælp af frikøling om vinteren.

Lagrene ligger i 20 meters dybde i de porøse jordlag. Her bevæger grundvandet sig så langsomt, og jorden isolerer så godt, at vandet holder sig koldt/varmt.

Lageret består af en varm og en kold boring, placeret på hver sin side af DR Byen. Om sommeren bruges vandet i det kolde lager til at køle bygningerne ned, hvorefter det brugte kølevand sendes over i det varme lager.
Her stiger grundvandstemperaturen et par grader i løbet af sommeren.

Om vinteren køles huset med frikøling, der fungerer ved ved at nedkøle væske ved hjælp af udeluften. Processen bliver forstærket med varmepumpeteknologi. Da kølevandet er varmere end ved kompressorkøling, kaldes processen også højtemperaturkøling.

Når frikølingen har et overskud af kølekapacitet, hentes vand fra det varme lager op, hvorefter det køles ned og sendes over i det kolde lager. På den måde kan man sænke temperaturen til nogle få grader under den normale grundvandstemperatur, og man forventer hermed at kunne øge effekten med op til 1.000 kWh om sommeren. Det vil svarer til fordobling af kølelagerets beregnede effekt.

Naturlig ventilationsKøling og natkøling

Naturlig ventilation gennem vinduer benyttes til køling de steder, hvor det er muligt.

En vedvarende gennemluftning af bygningen om natten er med til at nedbringe kølebehovet yderligere. Den kølige natteluft nedkøler bygningens termiske masse - de tunge bygningselementer som betonvægge og etagedæk. Det er med til at reducere spidsbelastninger for køling og bevare en lavere indetemperatur over et længere tidsrum.

Læs mere:

> Ventilation

> CTS styring

> Køling

> Termisk masse

Segment 3 - atrium med ovenlys og naturlig ventilation.

Dobbeltfacader

Segment 1 - luftgennemstrømning for neden og for oven, med automatik.

Segment 1 - dobbeltfacaden reducerer støjgener.

Segment 2 - luftgennemstrømning for neden og for oven, med automatik.

Segment 2 - persienner i hulrummet og røgfarvede ventilationsspjæld er med til at reducere varmeindfald

Segment 3 - luftgennemstrømning på hele facaden gennem permanente åbninger.

Segment 3 - persienner af glas som yderfacade, samt oplukkelige døre og vinduer i inderfacaden

Dobbeltfacader i segment 1 og 2 giver mulighed for et stort naturligt luftskifte, når ventilationen skal bidrage til køling.
Når luftskiftet er mindre, vil ventilationsluften i højere grad blive forvarmet, så varmetab og trækgener reduceres.

Der benyttes flere forskellige typer af dobbelte glasfacader i DR Byens forskellige segmenter.

Hensigten med dobbelte glasfacader er at spare energi ved ved passiv regulering af indeklimaet i forhold til temperatur, støj, luftkvalitet, udsyn og dagslys.

Ved at integrere glasfacaderne med det centralt styrede ventilationssystem, bliver det muligt at styre det naturlige luftindtag gennem facaden, og samtidig sikre en bedre udnyttelse af bygningens øvrige køle- og varmesystemer.

Dobbeltfacader består af en ydre facade, et ventileret hulrum og en indre (oplukkelig) facade. Der er forskellige måder at udforme dobbeltfacader på. Normalt er der åbninger øverst og nederst i den ydre facade, kombineret med automatisk styrede ventilationsspjæld i den inderste. På denne måde integreres facaden med det centralt styrede ventilationssystem. Det muliggør en mere præcis regulering af indeklimaet, og dermed en bedre komfort.

Man forventer at det giver en årlig energibesparelse på ca. 126.500 kWh varme og 93.000 kWh elektricitet i forhold til en normal vinduesfacade (med en U-værdi på 1,8).

Dobbeltfacade med automatisk styring

Manuelt betjent dobbeltfacade

En mere enkel facadetype uden automatik. Små permanente åbninger i det yderste lag glas ventilerer dobbeltfacadens hulrum. Der er oplukkelige vinduer i det indvendige 2-lags glasparti. Det yderste lag reducerer gener fra vindstød og til dels også fra støj.

Segment 1´s dobbelte glasfacade.
Segment 1 har et åbent kontormiljø med mulighed for personlig indflydelse på indeklimaet.

Solafskærmning

Solafskærmninger er placeret i dobbeltfacadens hulrum. Herved opnår man at holde både lys og varmestråling ude, til gavn for bygningens indeklima og kølebehov. Havde man placeret solafskærmningen indenfor den inderste glasfacade ville varmestrålingen ikke slippe tilbage til hulrummet men i stedet resultere i en øget indetemperatur.

Akustik

De dobbelte glasfacader fungerer ligeledes som støjafskærmning. Forskydningen af åbninger i de yderste og inderste glaslag sikrer at støjen ikke bevæger sig i en lige linie. Herved reduceres lydniveauet, selvom vinduer står åbne.

Personlig indflydelse

I bygningens segment 1 gennemføres et forsøg, der går ud på at lade brugerne styre facadefunktionerne og dermed indeklimaet omkring deres arbejdsplads fra deres egne pc-skærme. Skønt det til tider kan mindske de energibesparende fordele ved en fuldautomatiseret styring, så giver det en positiv effekt at have personlig indflydelse på sit arbejdsmiljø - dels som en psykologisk effekt, og fordi folk har forskellige komfortbehov mht. temperatur, træk osv. Hvis det viser sig at være en succes, gennemføres systemet i hele DR Byen.