Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

commerzbank

Energi

 

   

 

 




     

  

Tv: en af de indendørs haver. Th: principsnit for den naturlige ventilation.
Herunder: kig ned gennem atriet

 

 

Naturlig ventilation og køling

Der er tre hovedelementer i den naturlige ventilation: 

  • Et atrie i hele bygningens højde, dog afbrudt af brandskørter. Den varme luft bevæger sig opad, og tages ud foroven i atriet.
  • Indendørs haver, der er flere etager høje. Der tages luft ind gennem haverne. Luften kan hentes via de haver, der ligger på skyggesiden af bygningen, hvor udetemperaturen er lavest.
  • Dobbelte facader. Normalt kan man slet ikke åbne vinderne øverst i et højhus p.g.a den høje vindhastighed, men da den inderste del af facaden ligger i læ fra den yderste, ventilerede del af facaden, kan det lade sig gøre.

I perioder med kølebehov åbnes vinduerne om natten, så bygningens termiske masse (tunge vægge og dæk) nedkøles.

Det er under normale omstændigheder tilstrækkeligt til at sikre et behangeligt indeklima, men i meget varme somre er det nødvendigt at supplere med mekanisk ventilation og køling.

     

 

 

 
     

 

Køling ved spidsbelastning 

Bygningen er forsynet med vandbårne kølelofter, hvor vandet har en fremløbstemperatur på ca. 15oC. Dette vand køles ved hjælp af fjernvarme (varme kan omdannes til kulde med et absorpsionsanlæg, se køling). Den relativt høje fremløbstemperatur kræver større køleflader,men er tilgengæld mere energieffektiv end "normal" køling, hvor vandet køles helt ned til 6-10oC.  Det kræver desuden mindre energi at transportere vandbåren kulde rundt i en bygning end hvis kulden er luftbåren.

Køleanlægget benyttes, når temperaturen er høj (i praksis ca. >30 oC).

 

     



     
 

Intelligent og manuel styring

Bygningens teknik er computerstyret på bagrund af målinger af luftkvalitet, inde- og udetemperaturer m.m. På den måde sikres det, at naturlig ventilation, solafskærmning, kølelofter og opvarmning arbejder optimalt sammen.

Det vil normalt være muligt for brugerne at overstyre automatikken, så man fx selv kan bestemme om vinduerne skal være åbne eller lukkede, om man vil have solafskærmningen for osv. Ved ekstreme udetemperaturer - hvis det er for varmt eller for koldt - tager teknikken helt over.  Fx vil folk ofte reagere ved at åbne vinduerne, hvis det er meget varmt. Det vil imidlertid gøre ondt værre, når udetemperaturen er høj - derfor vil styringen i de situationer sørge for, at det er den køligste luft, der ledes ind.

Det er målet, at 60% af ventilationen skal være naturlig.

 

Dagslys

Bygningens udformning med det trekantede atrium i midten og de 4 etager høje haver giver dagslys til de indeliggende arealer i den ellers kompakte byning.  Derved spares elektricitet til belysning.

 




     
 
 
 

Solafskærmning

Den dobbelte facade gør det muligt at have udvendig fleksibel solafskærmning i form af persienner. Udvendig solafskærmning er langt mere effektiv end indvendig i relation til reduktion af overophedning. Fleksibel solafskærmning giver bedre mulighedfor at udnytte dagslys og passiv solvarme på de årstider, hvor overophedning ikke er et problem (dvs. bedre end fast monteret solafskærmning.)

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Mødelokale på 56. etage. 
Den udvendige solafskærmning er aktiveret på vinduerne til venstre. Til højre er vinduerne åbnet ud mod det ventilerede mellemrum i dobbeltfacaden.
 
 
 
Kilde: Oplysningerne er givet af Commerzbank's medarbejder i forbindelse med rundvisninger i bygningen