Samarbejdspartnere
Ørestad logo Københavns Kommune logo lading arkitekter logo
Sponsorer
Elforsk logo

Eco Viiki, Finland

PIMWAG METODEN 

 

 




Baggrund for metoden

Både masterplankonkurrencen og den efterfølgende boligkonkurrence viste, at der var behov for et fælles vurderingsgrundlag for det store udbud af bæredygtige løsningsforslag. Finland havde på det tidspunkt meget lidt erfaring med bæredygtigt byggeri, og man mente at andre europæiske vurderingsmetoder ikke ville kunne overføres til finske forhold. Derfor udviklede en arbejdsgruppe i 1997 PIMWAG metoden (navngivet efter gruppemedlemmernes initialer).

 

 

 

Vurderingsgrundlag for bæredygtighed

PIMWAG metoden består af 16 kriterier fordelt på 5 overordnede punkter, som man fandt vigtig for udviklingen af bæredygtigt byggeri:

  • Forurening
  • Naturlige ressourcer
  • Sundhed
  • Biodiversitet
  • Ernæring

 

De 16 kriterier kan hver især opfyldes på 3 niveauer der giver fra 0-2 point - jo strammere krav man opfylder, jo flere point giver det. En byggeprojekt kan teoretisk set opnå 30 point, men det bedste forslag i boligkonkurrencen opnåede højst 17 point, mens gennemsnittet lå på 12 point. Allerede ved 10 point mener PIMWAG arbejdsgruppen at man kan tale om et byggeri med udemærkede bæredygtige egenskaber. 

PIMWAG pointskema
Skemaet forholder sig til det finske bygningsreglement, og kan således ikke overføres direkte til danske forhold.
   

 

*   Energiforbrug til produktion af materialer, byggeri, samt løbende energiforbrug - betegnes i PIMWAG primærenergiforbrug, men er slet ikke det samme  som man ellers forstår ved primærenergiforbrug.
**  Inklusiv husholdningsel, apparater osv.
*** Indeklima klassificeringer: S = Målsætninger for indeklima; P = Retningslinier for design og konstruktion; M= Krav for byggematerialer.
 

Fleksibilitet og innovation

Grundtanken i metoden er metoden er at man til en vis grad selv kan vælge hvilke faktorer man vil lægge mest vægt på, samt hvordan de opstillede mål skal nås. Formålet har været at give arkitekter og bygherrer et friere spillerum for udvikling af nytænkende og innovative løsningsforslag.

Vurdering af forslag

Vurderinger af de indkomne forslag ved boligkonkurrencen i 1996 pegede på ganske store forskelle på miljøbelastningerne inden for forskellige områder, illustreret i figuren til højre. Der er også stor forskel på hvad man har lagt vægt på i PIMWAG kriterierne. Man har fx ikke krævet reduktion af el-forbruget i forhold til konventionelt byggeri, derimod har man krævet minimum 40% reduktion af varmeforbruget.

Vurderingen viste at alle forslag teoretisk set overholdt PIMWAG kravene eller var bedre. Senere målinger har vist at PIMWAG kravene ikke i praksis ikke kunne overholdes.