Nordvendte lejligheder

Evalueringen dokumenterer, at det også er muligt at anvende passivhuskonceptet selvom orienteringen er langt fra optimal, en større isoleringstykkelse opvejer den mindre varmegevinst fra vinduerne.

Selv hvis passivhuskriterierne ikke var blevet opfyldt er det naturligvis almindelig snusfornuft at sørge for god isolering og eliminering af kuldebroer. Når man bruger varmegenvinding er høj tæthed også et must, og selvom varmegenvindingen ikke er så effektiv som man kunne ønske sig i dette projekt, så er den dog effektiv nok til at det kan betale sig - og andre projekter viser, at det godt kan lade sig gøre at opnå bedre resultater.

Forbedringsmuligheder

En af fordelene ved de grundige evalueringer der bliver foretaget af udvalgte passivhus projekter er, at man får kortlagt muligheder for forbedringer.

Ved dette projekt har varmetabet fra fyrrumet og fra varmefordelingsnettet udgjort en ret væsentlig del af det samlede varmeforbrug. Når varmeforbruget er meget lavt, vil den slags tab i sagens natur udgøre en større andel af forbruget, men rapporten påpeger, at rør og navnlig rørsamlinger og forgreninger, kunne være isoleret bedre.

Varmegenvindingsanlægget har et ret højt stand-by forbrug, og derfor bliver den sparede varme ret dyr i forbrugt elektricitet. Andre projekter viser dog, at man kan opnå bedre resultater

Husholdningsel

Man skal være opmærksom på, at HELE elforbruget regnes med, når man opgør passivhuses el-forbrug. Det kan være noget misvisende, fordi bygningens udformning har ret ringe indflydelse på forbruget til husholdningsel - det er i langt højere grad brugernes adfærd der bestemmer. Argumentet for at lade hele forbruget indgå er, at el forbrugende apparater bidrager til opvarmningen, og at det altså i en bolig eller kontorer, hvor man fråser med elektriciteten, kan komme til at se ud som om man har et lavt varmeforbrug, når man i virkeligheden varme op med de elektriske apparater.

Beboeradfærd

Undersøgelsen viser forbruget til husholdningsel er lidt lavere end landsgennemsnittet. Det kan tyde på at beboerne er en smule mere bevidste om deres forbrug end gennemsnittet af befolkningen.

Forbruget til husholdningsel vejer tungt i det samlede forbrug, og der er ganske store forskelle fra lejlighed til lejlighed. Det er dog almindeligt med disse forskelle.

Der er også ganske store forskelle i varmeforbruget pr m2. Der kan noget af forskellen dog skyldes at nogle lejligheder har et langt større areal klimaskærm end andre, set i forhold til lejlighedens areal.

Afprøvning af beregningsmetode

I evalueringen af denne bebyggelse, har man også evalueret de beregningsmetoder man bruger til at fastlægge varmeforbruget i projekteringen af passivhuse, og som dokumentation for at bygningerne overholder kriterierne.

Under projekteringen har man på normal vis benyttet Passivhus Instituttets projekteringspakke (PHPP). Efter opførelsen har man justeret beregningen for ændringer der opstod i projektet efter projekteringen, og efter et års målinger har man igen justeret, så de målte betingelser (varmtvandsforbrug, udetemperaturer, indetemperaturer) indgår i beregningerne. Man har yderligere justeret for at varmetabet fra varmefordelingen er større end forventet.

Når alle disse justeringer er foretaget, stemmer beregningerne af varmeforbruget godt overens med målingerne, så beregningsmetoderne er realistiske. 

Den gennemsnitlige indetemperatur om vinteren var på 21,5^oC, hvor man i beregningerne, bruger 20^oC som i Danmark. Det ville formentligt være klogt hvis man justerede beregningernes indetemperaturer, så de stemte bedre overens med virkeligheden.

Dokumentation

Der er udført måleprogrammer på en hel del passivhus byggerier både i Tyskland og Schweiz, og altså også på denne bebyggelse.

Det er enormt nyttigt at foretage disse målinger, der typisk løber over et år eller mere, og som sættes igang når bygningerne er taget i brug.

Dels bliver selve konceptet dokumenteret, dels bliver man opmærksom på nogle af de problemer der opstår, så man kan lære af erfaringerne.

Det ville være interessant at have lignende undersøgelser af bygninger opført efter andre koncepter end passivhuskonceptet, fx Energiklasse 1 og 2og bygninger med naturlig ventilation i stedet for mekanisk ventilation med varmegenvinding.