Tyske Passivhuse

Energi og forbrug

Udsigt mod nord fra blok B

Orientering mod nord

På grund af en fantastisk udsigt mod nord, på en del af byggegrunden, er den ene blok, blok B, orienteret mod nord. Man anbefaler normalt orientering mod syd til passivhuse, fordi den passive solvarme er et væsentlig tilskud til opvarmningen.

Der er fortrinsvis udført målinger på blok B, fordi det er usædvanligt i forhold til andre passivhuse, og for at kortlægge, om det er muligt at opnå passivhus standard, når boligen er orienteret mod nord

Ekstra isolering

Denne bebyggelse er isoleret endnu bedre end man normalt ser ved passivhuse, for at kompensere for den ene bloks nord orientering.

• Nord- og sydfacade, U-værdi 0,12 W/m²K, 32 cm isolering
• Tag, præfabrikerede elementer, U-værdi 0,10 W/m²K
• Gavle, U-værdi 0,086 W/m²K ,  40 cm isolering
• Terrændæk, U-værdi 0,11 W/m²K,  30 cm isolering

Tæthed

Bebyggelsen er mere tæt end passivhus kriterierne foreskriver.

Tætheden er vigtig når man bruger varmegenvinding, for så kommer næsten al luften igennem varmeveksleren.

Passivhus kriteriet for tæthed er n₅₀ maks 0,6 1/h. Ved blowerdoor test har man målt mellem 0,2 og 0,45 1/h - altså tydeligt bedre end kravet.

Varmeforbrug

Varmeforbruget har som forventet været højere i den nordvendte blok B, end i den sydvendte blok A.

De mest detaljerede målinger er foretaget i blok B.

Der er ganske stor forskel lejlighederne imellem, men middelværdien på 14,5 kWh/m² er lige under passivhuskriteriet. I lejlighederne med lavest forbrug udgør varmetabet fra fordelingsnettet hovedparten af varmeforbruget. Man kan sagtens forestille sig at forbruget i disse lejligheder ville have været endnu lavere, hvis fordelingstabet havde været mindre, idet det jo fungerer som et varmeapperat man ikke kan skrue ned.

Lejlighederne i blok A har et gennemsnitligt varmeforbrug på 10,5 kWh/m² år. Altså næsten en trediedel lavere end passivhus kriterierne. Det skyldes dels den ekstra isolering, dels den gunstige orientering mod sydøst.

Illustration:Passivhus Instituttet, Darmstadt

 Varmefordelingstab, Varmetab fra fyrrym

Der er et fælles fyrrum for de to blokke, anbragt i en kælder under det fælles trapperum. Derfra er der et varmetab på 10,5 % af det samlede forbrug eller 3,8 kWh/m² år.  Man har efterfølgende isoleret alle rør i fyrrummet for at nedbringe dette varmetab, der ikke kan nyttiggøres i opvarmningssæsonen, fordi fyrrummet ligger udenfor klimaskærmen.

37% af varmen tabes fra fordelingsnettet. Det er dog ikke al varmen der går til spilde, da hovedparten af fordelingsnettet ligger indenfor klimaskærmen. Om vinteren vil tabet fra fordelingsnettet derfor bidrage til opvarmningen, men det er der jo ikke behov for om sommeren. Varmetabet fra fordelingsnettet, der ikke kan nyttiggøres udgør 23,3 %.

Et "spild" på 33,8% virker naturligvis voldsomt, og evaluereingen påpeger da også, at rørene burde isoleres bedre for at mindske spildet. På den anden side skal det ses i lyset af, at forbruget er meget lavt.

energiforbrug

I Tyskland sættes el til faktor 2,7 og naturgas til faktor 1,1

*Uoverensstemmelse skyldes afrunding

Ventilation og varmegenvinding

Systemet har stort stand-by forbrug, men har ydet bedre end man på den baggrund havde forventet.

Der er brugt 3,29 kWh/m² år elektricitet på ventilation.

Varmebesparelsen fra varmegenvindingen er 19,2 kWh/m² år. Når varmetabet fra fyrrummet regnes med giver det en gas besparelse på 21,2 kWh/m² år, og altså en besparelse på 6,4 kWh gas pr forbrugt kWh el.

I områder hvor man ikke har fjernvarme - og det er ikke almindeligt i Tyskland, skal man mindst spare lige så mange kWh varme pr forbrugt kWh el som den faktor el forbruget skal ganges med - altså i dette tilfælde 2,7, for at det kan betale sig. Det kan det godt med de sparede 6,4, men i et dansk fjernvarmeområde ville det nærme sig grænsen for, hvad der kan betale sig rent miljømæssigt.

Der er dog også tale om en forholdsvis ringe effektivitet, på grund af det store stand-by forbrug. Andre projekter har væsentligt bedre resultater.