Hammarby Sjöstad
Vurdering og erfaring
|
|
|
|
|
Energiforbrug
Målsætningen for det samlede tilførte energiforbrug er ikke overholdt, og er ikke meget lavere end det gennemsnitlige forbrug for nybyggeri i Sverige. Dog bør man huske på, at selvom de strammere energikrav ikke bliver overholdt, så er resultatet stadigvæk bedre, end når de almindige energikrav ikke overholdes.
Målene for tilført energi for boliger med fjernvarme, ventilation og varmegenvinding (2005):
Det egentlig forbrug for tilført energi (2005):
-
El: 48 - 53 kWh/m2/år
- Opvarmning og varmt brugsvand:
47- 138 kWh/m2/år
|
| |
|
|
Energitilførsel
Halvdelen af den samlede tilførte energi er produceret vha. genanvendelse af Hammarby's egen affaldsproduktion (i Danmark er det almindeligt at rensningsanlæg producerer biogas og at udnytte affald til varmeproduktion).
Genanvendelse af affald
Det tidligere stillede målsætning om, at 80% af energien i husholdningsaffald og afløbsvand skal udnyttes, viser sig at være overholdt. Derfor har man valgt at hæve målsætningen til 90%. I Danmark forbrænder man ca. 80% af husholdningsaffaldet, hvoraf størstedelen bruges til produktion af varme.
Udvikling af nye arbejdsformer
De skærpede miljøkrav for Hammarby har skabt nye arbejdsformer og opfølgningsmetoder. Tidligt i planlægningsprocessen blev der indledt et samarbejde mellem byens forvaltninger, foreninger og bygherrer for at udvikle teknik- og systemløsninger for kredsløb - heriblandt Hammarbymodellen.
Til udviklingen af disse har den svenske regering støttet Hammarby projektet med "Lokale Investeringsmidler for Miljøprojekt" (LIP) med 300 mill. Skr. En del af invendingerne mod indføring af ny miljøteknik har drejet sig om risikoen for forhøjede priser, teknisk usikkerhed og indgroede bygherrerutiner. Vha. LIP støtten har man kunne imødegå indvendingerne vha. udviklings- og demonstrationsprojekter, samt seminarer og formidling til forbrugerne.
|
|
Elproduktion
Der er sat som mål, at al el skal være bra miljömarkt eller bedre. I Sverige er elmarkedet frit for private, hvilket vil sige, at man selv kan vælge hvilket elselskab man vil købe elektricitet fra. Derfor har man i Hammarby fra planlægnings side ingen indflydelse på hvorvidt målet overholdes.
Solceller
Egenproduktion af strøm med solceller benyttes kun i et meget lille omfang. Den svenske regering gav tidligere et støttetilskud på 70% af de samlede anlægsudgifter for installering af solceller i nybyggeri, men den ordning bortfalder i år. Derfor regner man ikke med en fremgang i brugen af solceller i Hammarby.
Solvarme
Ligeledes regner man heller ikke med, at solvarme bliver brugt i et større omfang fremover. Man skal heller ikke se brugen af solvarme som et væsentligt succeskriterium for bæredygtigheden i Hammarby. Man kan derimod gå ud fra, at den høje udnyttelsesprocent i affalds- og spildevandsproduktionen på langt sigt kan vise sig at være mere energieffektiv end brugen af solvarmeanlæg.
Fjernkøling
I Danmark er brugen af fjernkøling kun i et meget lille omfang er udbredt, men der arbejdes p.t. på at udvikle et forsyningsnet i det indre København.
> Køling
|
| |
|
|
Reviderede miljøkrav.
Et vigtigt aspekt i LIP støtten har været at sikre en løbende opfølgning og evaluering af de resultater som de skærpede miljømål har frembragt. Indtil videre har man revideret miljømålene i 2006 og opdateret dem
> Hammarby miljøredegørelse, 2000/2003
> Revidederede miljømål, 2006
Hammarbymodellen
Hensigten med modellen er, at man fra starten har kunne danne sig et overblik hvilke faktorer der bør indgå, og sikre at eksisterende produktions- og behandlingsanlæg udnyttes bedst muligt. Modellen giver altså ikke kvanitative retningslinier, og garanterer ikke for kredsløbets bæredygtighed. Men den er bl. a. med til at belyse hvordan den tilførte energi bør produceres og hvad der bør ske med byens affaldsproduktion.
> Hammarbymodellen_eng.pdf
|
|
Områdeudnyttelse
Idet man har valgt at anlægge byen på et tidligere industriområde, har man undgået at inddrage naturområder. Desuden har udgifterne til rensning af forurenet jord vist sig at være mindre end de udgifter der skulle være brugt til at byggemodne tidligere ubenyttede arealer. (Man kan ikke betragte det som en tommelfingerregel, eftersom graden af forurening og de ubenyttede områders beskaffenhed har stor betydning for anlægsudgifterne. Dog vil en forurenet grund alligevel skulle renses før eller senere, så den løsning bør så vidt muligt efterstræbes)
|