guidelines

- for boligbyggeri

For boligbyggeri er de væsentligste parametre for det bygningsrelaterede energiforbrug:

• varme og varmt brugsvand
• el til (cirkulations)pumper og lignende
• ventilation (af køkken og bad)
  - både el til drift og varmetab via udblæsningsluften

Det er i princippet de samme parametre, der skal tages hensyn til ved boligbyggeri og erhvervsbyggeri - men ofte forskellige løsninger, der skal vælges.

Se også Guidelines for erhvervsbyggeri.

1. Orientering og Geometri 

Orientering

Den optimale orientering for boligers opholdsrum syd-sydvest-vest, mens den optimale orientering for soverum er nordvest-nord-nordøst (hvor man ikke generes af evt. overophedning).

Boliger har et større opvarmningsbehov end arbejdspladser. Dels er  varmebelastningen generelt mindre,  fordi der er færre mennesker og færre maskiner i forhold til arealet. Boliger benyttes også mere om aftenen og natten, hvor der er mindst gratisvarme fra solen.

For boliger er det attraktivt, at der er sol i opholdsrummene, mens det i soverum kan medføre at der bliver ubehageligt varmt. Derfor er effektiv solafskærmning vigtig i soverum, der får solindfald sidst på eftermiddagen. Effektiv solafskærmning skal placeres udvendigt. Indvendig solafskærmning tager lys og reflekser, men har kun meget lille effekt på varmen.

For boliger er det desuden vigtigt at tage hensyn til muligheden for krydsventilation, dvs. at boliger skal have to modstående sider. Ensidige boliger er vanskelige at ventilere med naturlig ventilation.

Geometri

Alt andet lige er varmetabet mindst fra bygninger, der har en lille overflade i forhold til rumfanget. En kube – eller kugle - ville være den optimale form, hvis man kun ser på varmetabet.

Problemet med meget dybe bygninger er dagslys og ventilation.

Som tommelfingerregel trænger dagslys ca. 2,5 gange så dybt ind i et rum som vindueshøjden (~ overkant vindue).  Dvs., at sidder overkanten af vinduet i 2,1 m’s højde ^*), kan det oplyse et rum som er 5-5,5 m dybt.

Teknikker til at håndtere balancen mellem hensynet til dagslys og ønsket om en dybere bygning:

• øget etage- og vindueshøjde

• zone-inddeling, så områder uden optimalt dagslys benyttes til sekundære funktioner

• ovenlys

Mange ”knaster” på en bygning øger overfladen, og vil dermed som udgangspunkt føre til et højere varmetab. Knaster giver desuden mange sammenbygningsknudepunkter, som er et risikomoment i forhold til fejl.

2. Areal, holdbarhed og fleksibilitet - og undgå fejl

holdbarhed og fleksibilitet

Holdbarhed er et væsentlig miljømæssigt parameter. Lidt forenklet sagt kan det være mere miljøvenligt at bruge materialer med en vis miljøbelastning, hvis det til gengæld giver en længere holdbarhed. Det er den miljømæssige afskrivningsperiode, der tæller.

Lang levetid handler ikke kun om det rent byggetekniske, men også om arkitektur. Et grimt hus har næsten pr. definition en kort levetid: det vil blive bygget om eller revet ned inden det er byggeteknisk nedslidt, og begge dele koster ressourcer.

Meget modepræget indretning af fx baderum og køkkener er også ressourcekrævende. Mange 70'er badeværelser er revet ned, ikke fordi de ikke fungerede, men fordi fliser og sanitet var umoderne. 

Sæt modepræget på dét, der er nemt at ændre - fx maling på vægge, skabslåger etc., og vælg mere klassiske designs på fliser og tilsvarende, som er mere krævende at ændre.

 3. en rigtig konstruktion

Termisk masse

Når en tung konstruktion er bedre end en let, handler det om termisk masse. Et tungt materiale absorberer varme og kulde, og virker dermed stabiliserende i forhold til udsving i temperaturen over døgnet.

En betonkonstruktion er den enkleste metode til at få termisk masse i en bygning. Der findes dog også andre løsninger, hvis man foretrækker en let konstruktion i fx stål. Det kan være murede kerner eller termolagre fyldt med vand eller sand.

Den termiske masse skal placeres på den varme side af klimaskærmen, og den skal have kontakt til luften. Hvis den termiske masse indklædes med fx træbeklædning, nedhængte lofter etc., har den reelt ingen effekt.

Klimaskærmen

Den optimale klimaskærm - hvis man alene ser på varmetabet - er et pudset isoleringsmateriale. Den konstruktion kan udføres stort set uden kuldebroer.
Det næstbedste er en pladebeklædning på et isoleret lægteskelet. Her vil der dog være så mange kuldebroer, at isoleringstykkelsen skal øges med ca. 1/3 for at opnå samme U-værdi som den pudsede konstruktion.

Tunge ydervægge, som fx murværk, er som udgangspunkt ikke særligt energieffektive. Der er ganske vist meget termisk masse i dem, men den sidder på den "forkerte" side af isoleringen til at have en effekt på indeklimaet. Der vil være kuldebroer i konstruktionen, og ydervæggene bliver meget tykke.

Tunge ydervægge har andre fordele, der kan gøre at man vælger netop dén konstruktion: lang holdbarhed, robusthed, æstetik ......... Det kan lade sig gøre at bygge et energieffektivt muret hus, men det kræver omhu og det er ikke den mest omkostningseffektive konstruktion. 

Tæthed

Et hus skal være tæt, når døre og vinduer er lukket - ellers får man et ukontrolleret varmetab.

Det er vigtigt at have et tilstrækkeligt og kontrolleret luftskifte, enten ved naturlig eller mekanisk ventilation.

Vinduer

En del af klimaskærmen består af vinduer.
Selv de bedste lavenergivinduer har stadig et større varmetab end en velisoleret ydervæg.
Vinduer giver dog også et energitilskud i form af passiv solvarme og dagslys (dvs. at de har en positiv energibalance). Den passive solvarme kan være en fordel, men også en ulempe (især i soverum samt i opholdsrum, der ikke kan ventileres ordentligt).

Generelt er varmetabet i vinduer størst langs kanten og gennem ramme/karmkonstruktionen. Derfor er det vigtigt at vælge vinduer med varme kanter, og med en velisoleret konstruktion. Man skal dog være varsom med at fokusere alene på U-værdien. Den skal sammenholdes med dimensionen.

En spinkel konstruktion giver mere velisoleret facade i forhold til glasarealet end en kraftig ramme/karm (se > Passivhusvinduer).

Multifunktionelle vinduer eller 3. generations vinduer er vinduer, der forbedrer mulighederne for naturlig ventilation unden træk- og støjgener, og gør det muligt at indbygge solafskærmning.

4. passiv klimatisering

Klimatisering betyder at skabe det indeklima, der er behov for - dvs. opvarmning, køling, ventilation og belysning.

Man skelner mellem passiv klimatisering - som ikke kræver energi for at virke - og aktiv klimatisering ("teknik").

Og selvfølgelig er der en glidende overgang mellem passiv og aktiv klimatisering. Solfangere udnytter fx gratisvarme fra solen, men der skal bruges el til at 'flytte' varmen, dvs. til pumper eller ventilatorer.

Så meget som muligt af klimatiseringsbehovet skal dækkes af passive virkemidler. Det kan være

• naturlig ventilation

• natkøling

• passiv solvarme

• udnyttelse af dagslys etc. 

Isolering er den mest kendte og mest anvendte form for passiv klimatisering.

Det er vigtigt at de projekterende har styr på, hvordan passiv klimatisering virker. Der er bygget en del huse, som ikke har det forventede gode indeklima og lave energiforbrug - fordi rådgiverne undervurderede opgaven.

Det gælder bl.a. nogle af de demonstrationsprojekter, der skulle vise hvordan man udnytter passiv solvarme. Her har man konstateret problematisk høje temperaturer i nogle rum med stort solindfald, og uden effektiv solafskærmning og tilstrækkelig ventilation.

De forskellige metoder til at regulere indeklimaet naturligt kan modvirke hinanden hvilket kan føre til et øget energiforbrug. 

Fx kan passiv solvarme øge behovet for køling, og naturlig ventilation om vinteren kan være mere energikrævende end mekanisk ventilation med varmegenvinding.

5. Energieffektiv teknik 

Se fx renoveringsprojektet Nietengasse. Styringssystemet var ikke ordentligt indreguleret, og der blev for varmt i en af lejlighederne. Det fik beboerne til at lufte mere ud, hvilket førte til en øget varmeproduktion og overophedning - og mere udluftning, og mere varmeproduktion....

I fremtiden kan man forvente, at drift og service på varme-, el- og ventilationssystemer i stigende grad vil blive varetaget af ESCO'er (Energy Service COmpany).

6. udnyt synergieffekter

Kontorer har overskud af varme - det meste af dagen, det meste af året ........
Boliger har underskud af varme - det meste af dagen, det meste af året .......

Butikkernes kølediske producerer varme, som skal væk ........
Boligerne skal bruge varmt vand.......................

Der er en række tilfælde, hvor ét byggeri har overskud af energi, mens et andet byggeri har brug for det. I praksis er det dog ofte svært at udnytte, fordi salg af energi fra én bygningsejer til en anden er pålagt afgifter. Det gør det i praksis umuligt at udnytte overskudsvarme fra ét byggeri i et andet. Overskydende el kan sælges til nettet.

Passiv udnyttelse er ikke beskattet, og der er en række muligheder. Fx kan boliger bruges som solafskærmning for kontorer. Se 4D vinderprojektet.

Funktionelle synergieffekter er heller ikke beskattet, og dem kan der være både miljømæssige og andre fordele i at udnytte bedre. Ofte står lokaler ubenyttet hen en stor del af døgnet.

Erhverv og boliger bruges på forskellige tidspunkter af døgnet og ugen: erhverv i dagtimerne, boliger om aftenen og i weekenden:

Hvis fx kantinen også kan fungere som beboercafé .......

Hvis mødelokaler kan bruges både af erhverv om dagen og af boliger om aftenen ..........  

Gartneriernes væksthuse kan udnytte overskudsvarme fra el-produktionen på de tidspunkter af året, hvor varmebehovet er lille i boliger. Hvis ikke overskudsvarmen anvendes, går den til spilde og bliver udledt til fx havvandet.
Nogle gartnerier producerer selv varme - og har el som overskudsproduktion. Den kan sælges til nettet, så andre kan få glæde af den.
Ill. hvidovre.dk.

7. Evt. Vedvarende energi 

Bygningsintegreret energiproduktion kan supplere de øvrige tiltag, men må ikke træde i stedet for dem.

Vedvarende energi er ikke en "besparelse" og må ikke forveksles med et lavt energibehov. Principielt skal vedvarende energi bruges til at dække det energibehov, der er tilbage når man har gjort hvad man kan for at nedbringe det.

Handler det alene om at producere energi, er det langt billigere, mere rationelt – og mere miljøvenligt – at producere energien dér, hvor man får mest energi for pengene, og det vil næsten altid være i selvstændige anlæg, der er placeret væk fra bygningen.

Alligevel kan der være gode grunde til at overveje bygningsintegreret energiproduktion:

• Hvis fkan bruge fx solceller som facadebeklædning, i stedet for et andet materiale. 

• Hvis man kan udnytte andre egenskaber, fx ved at bruge solcellers skyggeegenskaber som solafskærmning.

• Hvis man ønsker en særlig signalværdi – ”her bor en grøn bygherre”.

• Hvis omkostningerne ved traditionel energiforsyning er store, så besparelser på dén kan betale merudgiften – som fx når man sætter solcellepaneler på P-billet automater.

Retur til listen .... 

Det sidste argument kan vise sig at komme til at veje tungt i fremtidens byer. I helt nye byområder kan det måske i fremtiden bedre betale sig med lokal / bygningsintegreret energiproduktion. Hvis alle bygninger har et meget lavt energibehov skal der måske så lidt til, at det ikke kan betale sig at etablere et kollektivt forsyningsnet

8. Glem ikke andre miljøparametre

Andre miljøparametre i forhold til byggeri er fx vand, materialer, sundheds- og miljøskadelige stoffer, biodiversitet etc.
Generelt ligger de fleste beslutninger vedrørende "andre miljøparametre" senere i processen end de beslutninger, der har konsekvenser for energiforbruget.  

I projektforslag og konkurrenceprojekter er det relativt "gratis" at erklære, at man vil undgå miljøskadelige stoffer.

Sammenlignet med de fleste andre lande i verden har det danske byggeri ikke voldsomt store problemer på disse områder. Det skyldes både den almindelige holdning, og at områderne generelt er godt reguleret af bl.a. miljø- og arbejdsmiljølovgivningen.

Fx har man i USA et langt større vandforbrug (et traditionelt amerikansk toilet skyller med 25 liter!), og langt større problemer med afgasninger fra materialer, arbejdsmiljøskadelige stoffer (malinger) etc.^*)

Fokus på energiforbruget betyder selvfølgelig ikke, at man helt skal glemme de andre miljøparametre – men de nemmeste frugter er plukket, og derfor er det ikke helt simpelt at gøre det bedre.

Vand

Potentialet for bygningsrelaterede vandbesparelser i nybyggeriet er begrænset. Vandbesparende toiletter og armaturer er standard. Derfor ligger det største potentiale for yderligere besparelser boligers vandforbrug i brugeradfærd.

I det svenske projekt Hammerby Sjöstad, havde man en målsætning om at halvere vandforbruget, i forhold til det gennemsnitlige forbrug, som var ca. det dobbelte af gennemsnitsforbruget i København.

I forhold til vandforurening bør man undgå at lede regnvand til kloak. Brug nedsivning, eller udnyt regnvandet rekreativt i en regnvandssø. Forsink udledningen af tagvand under store regnskyl, så det ikke medvirker til at overbelaste kloaknettet. **)

Regnvand kan bruges til fx toiletskyl, men den mængde vandværksvand, det kan erstatte, er begrænset. Derfor vil det normalt ikke kunne betale sig at udnytte regnvand i boliger.

Materialer

En række miljøhensyn kan indgå i valg af materialer: energiforbrug til fremstilling og transport, ressourceknaphed, påvirkning af sundhed og miljø, biodiversitet etc.

Det er ikke en helt enkel vurdering at foretage. Der findes mange byggematerialer, og det er komplekse problemstillinger at miljøvurdere dem.

*) Bl.a. derfor skal man være varsom med at følge populære miljø-råd fra andre lande. Dét, der et sted er ”bedre end normen” kan godt vise sig at være dårligere end normen i Danmark

**) Ved overbelastning udledes spildevand urenset, fordi kloaknet og rensningsanlæg ikke har tilstrækkelig kapacitet. Det forurener havvand og grundvand.

Retur til listen ....  

Det er ikke nødvendigvis mere miljørigtigt at vælge "naturmaterialer". For det første er alle materialer jo dybest set naturmaterialer - der er jo ikke andre steder end naturen at få dem fra -, for det andet er der mange naturmaterialer, som er sundheds- og miljøskadelige.

Nogle materialer er begrænsede resurser, dvs. at de ikke gendannes, når de først er brugt. Nogle er dog rigelige - fx aluminium -, og nogle kan genanvendes, hvilket gælder fx metaller.

Andre er fornybare ressourcer, hvilket i praksis vil sige vegetabilske. De er som udgangspunkt mere miljøvenlige, men det er ikke entydigt. Nogle har fx en voldsom effekt på den biologiske diversitet (mangfoldighed) i de områder, hvor de dyrkes.

I forhold til miljøbelastningen betyder levetiden meget, både i forhold til energiforbrug til fremstillingen og begrænsede resurser. (se pkt 2 Areal, Holdbarhed - og undgå fejl)

En del af byggematerialerne påvirker indeklimaet fx gulvbelægninger, lofter, fugematerialer og malevarer. Det er vigtigt at de ikke afgasser skadelige stoffer til indeklimaet. Er materialerne ikke mærket - så kan man få et indtryk af om de afgasser ved at lugte til dem.

Det er som regel en fordel at overfladebehandle bygningsdele på fabrik i stedet for på byggepladsen, hvis det er muligt. Man har bedre mulighed for at håndtere afgasning og opsamle spild på en fabrik end på en byggeplads. Det kan gøre det muligt at bruge overfladebehandlinger der holder længere og derfor samlet set belaster miljøet mindre, selvom de måske indeholder nogle stoffer der kunne give problemer med arbejdsmiljø og indeklima, hvis de blev påført på byggepladsen.

Nogle materialer er mærket, men det er en meget lille del af det samlede udbud. Der er så mange materialer, at man ikke kan forlade sig på mærkningsordninger som positivliste.