Byggeriet kan det meste af året klare sig med passiv klimatisering. Passiv klimatisering betyder, at bygningens behov for regulering af indeklimaet – dvs. ventilation, køling, opvarmning og belysning – er reduceret til et minimum, fordi byggeriet er rigtigt udformet. Og størstedelen af klimatiseringsbehovet kan klares ved hjælp af løsninger, der ikke kræver nævneværdig teknik.

• Bygningen er orienteret, så funktionerne er placeret i forhold til solindfaldet. Kontorer er så vidt muligt placeret, så de ligger i skygge, hvilket minimerer overophedningen og dermed behovet for ventilation og køling. Boligerne ligger mod syd og får dermed solen, som er attraktiv i boliger. Boliger kan også bedre udnytte den passive solvarme.

• Bygningen er meget kompakt, hvilket alt andet lige giver et mindre varmetab. Det er muligt på grund af glasgaden (der giver dagslys til bygningens indre), i kombination med en gennemført zoneopdeling af både erhverv og boliger. 

• Facaderne er velisolerede i en konstruktion stort set uden kuldebroer.

• Termisk masse (tunge konstruktioner) virker stabiliserende på temperaturen og kan udnyttes til natkøling.

• Vinduerne er multifunktionsvinduer med en meget lav U-værdi og mulighed for naturlig ventilation uden træk. Der indbygges solafskærmning (uden på isoleringsruden) mod syd, øst og vest.

• Både erhverv og boliger har naturlig ventilation størstedelen af året. Drivtryk (opdrift) kommer fra glasgaden og luftindtag gennem de multifunktionelle vinduer. Frisk luft kan om sommeren hentes fra bygningens skyggeside, hvor den er køligst. Forår og efterår vil der ske en vis forvarmning af luften, når den passerer mellem vinduets udvendige og indvendige ramme.

• Mekanisk ventilation med varmegenvinding sørger for en energiøkonomisk regulering af indeklimaet i den koldeste tid (2-3 måneder om året).

• Mulighed for natkøling af især kontorerne er med til at sikre et behageligt indeklima også om sommeren. Der bruges ikke el til køling.

• Byggeriet har kun et meget lille behov for tilførsel af varme. Det skal dække varmt brugsvand samt supplerende opvarmning i de koldeste vintermåneder. I 4D-projektet er det planen at bruge fjernvarme – simpelthen fordi det er dét, der bedst kan betale sig og anses for mest miljøvenligt i det konkrete tilfælde.  

• Al bygningsintegreret belysning er lavenergibelysning.

• Byggeriet er rationelt tilrettelagt med konstruktioner, der er relativt simple at udføre, og som er lette at vedligeholde. Omfanget af installationer er reduceret til et minimum med enkle og korte føringsveje. Det minimerer risikoen for bygningsskader – hvilket i sig selv er godt for miljøet – og det er med til at gøre selve byggeriet så billigt, at der er råd til de særlige ’bæredygtige tiltag’.

Erhverv 

Boliger 

• Kontorbyggeriet ligger i lavenergiklasse 1, med et beregnet energiforbrug på 35-40 kWh/m2/år, svarende til 2/5 af energibehovet i tilsvarende nybyggeri.

• Kontorer mod nord får ikke direkte sollys. Kontorer mod øst og vest, som ikke ligger i skygge, forsynes med effektiv solafskærmning. Det reducerer behovet for ventilation og køling

• Vinduerne er multifunktionsvinduer med automatisk styring af luftindtag og evt. solafskærmning – dog med mulighed for, at den enkelte bruger selv kan overrule systemet.

• Natkøling i varme perioder; de små vinduer i facaden åbnes for natteluften, der nedkøler bygningens termiske masse i lofter og vægge. Herfra afgives kulden langsomt i løbet af dagen.

• Alle arbejdspladser får godt og rigeligt dagslys, hvilket minimerer behovet for kunstlys. Den generelle belysning er lavenergibelysning.

• Indeklimaet skal forsynes med ’intelligent’ styring. Driften af varme, ventilation og styring skal varetages af et ESCO (Energy Service COmpagny), der får et økonomisk incitament til at sikre, at det ønskede indeklima opnås med det lavest mulige energiforbrug.

• Energiforbruget i boligerne er beregnet til 25 kWh/m2/år, hvilket ligger ca. 30% under kravene til energiklasse 1.

• Boligerne har manuelt betjente multifunktionsvinduer med indbygget solafskærmning. Vinduerne konstrueres udfra almindelige standardvinduer.

• I lejlighederne er alle tekniske installationer – ventilation, varme etc. – samlet i en installationsskakt, og rundt om den er alle installationskrævende funktioner placeret.

• Også varmeinstallationen ligger tæt på skakten, med meget korte føringsveje. Det er muligt, fordi  facaden er højisoleret og har vinduer med meget lav U-værdi. Derfor behøver man ikke at at placere radiatorer direkte under vinduerne for at opnå en god komfort. Omfanget af varmeanlægget reduceres væsentligt i forhold til en ’normal’ bolig. De fleste boliger i 4D-projektet vil kunne klare sig med 2-3 små varmeflader (radiatorer).

• Badeværelserne får et ventileret tørreskab, som alternativ til tørretumbleren. Den er ellers en af de helt store energislugere i boliger. Et tørreskab kan spare op til 10 kWh/m2/ år, en besparelse der ikke er medregnet i energirammen.